Indtil nu har jeg desværre ikke haft mulighed til at blive ved med at undervise danskere via Skype som planlagt, idet jeg har haft enormt travlt – dels pga. et vanvittigt skema, hvormed jeg fx. om tirsdagen (min længste dag) underviser fra 08.15-20.45! Fra marts af får jeg dog et fornuftigere skema.

Jeg har også haft store internetproblemer med min ‘arvede’ forbindelse her hvor jeg bor. Jeg håber dog at have fået disse problemer løst indenfor de næste måneder – men man ved det jo aldrig, desværre.

Ellers går det meget fint med undervisningen. Jeg laver nogle spændende ting med mine studerende og får dem til at være meget engagerede i deres egen engelskindlæring. Jeg har fx. to klasser der p.t. er gang i at lave små film – uden at jeg blander mig ind mere end nødvendigt – og det er virkelig fantastisk at kunne mærke den helt tydelige forskel i deres holdning. De stråler nu simpelthen af lykke, stolthed og læringsglæde! Det er nok til at få en tåre i øjet. Det er bare en skam, at jeg kun har frihed til at lave sådan noget med to af mine klasser.

Hvad angår min opfattelse af hvordan ting og sager fungerer hernede er mindre spændende. Jeg kommer tit i tanke om at såkaldte lærere (indfødte engelsksprogede) uden en passende masteruddannelse i undervisning i engelsk som fremmedsprog typisk har en hel anden forståelse af hvad det er, sprogundervisning drejer sig om. OK, fint – selvfølgelig skal der være plads til andre holdninger, men ikke når de truer min selvstændighed som lærer, for eksempel. Det kan være meget sværere for en lærer med mindre selvstændighed at hjælpe de studerende til at blive mere selvstændige. (‘Teacher autonomy’ og ‘learner autonomy’ hedder det på engelsk.) Men det er en anden diskussion for en anden dag!

1 Er dit ansvar, at folk følger med. Det er ikke deres ansvar at beundre hvor klog du er fordi du forstår alt det her indviklede stof. Det er ikke deres ansvar at prøve at løse noget indviklet, når du selv må præsentere det på en forståelig måde. Du skal ikke være bange for at gøre din præsentation til at være simpel, bare fordi du er bange for at andre vil mene at du derfor også må være simpel. Du kan vise din dygtighed på andre måder – men ikke med en indviklet opbygning.

2 Er nemmere for folk at flytte fra de store idéer til de små detaljer end omvendt. Brug derfor en top-down (‘global’) opbygning, ligesom et stamtræ der starter med bedsteforældrene og går ned til deres børn og deres børnebørn. Brug ikke en bottom-up (‘analytical’) opbygning, fordi så kan dit publikum ikke se sammenhængen mellem de små informationer, og det er først i slutningen at de skaber en oversigt – men så er det for sent, og de har glemt alle detaljerne. De har muligvis også mistet vilje til at leve…

3 Ikke er nok bare at vise din oversigt i starten. Dit publikum kan ikke huske alt efter de har set det kun en gang, samtidigt med at de fokuserer sig på indholdet. Din rolle er både at formidle indholdet og guide dit publikum. Så skal de altid vide hvor de er henne i din præsentation. Du kan sige fx: “Nu er vi færdig med del 1 af 3 hoveddele, hvor vi lige har kigget på a, b og c. Som I kan se, går vi nu til hoveddel 2, der dækker p, q og r. Husk i øvrigt at hoveddel 3 dækker x, y og z. Men nu hoveddel 2, p, q og r, og vi starter med p.” Med andre ord: henvend dig hele tiden til opbygningen og sammenhængen til dine punkter. Dit publikum skal altid vide, hvor du er henne og hvorfor du siger noget – dvs. hvordan dét du nu siger hænger sammen med resten af præsentationen.

4 Kan være en god idé at blive besat med tallet 3. I vores vestlige verden er det et vigtigt tal. Vi bruger tit fx. 3 eksempler, eller vi har tit 3 punkter. Med 3 dele kan vi fx. nemt have pro, kontra og diskussion. Jeg mener at dette stammer tilbage til den gamle retorik, men jeg ved ikke om det er noget de opfandt, eller om de bare brugte noget folk allerede brugte. Kylling og æg, altså. Så kan det være en god idé at give din præsentation 3 hoveddele, hver med 3 punkter. OK, selvfølgelig skal man ikke tvinge noget, der ikke kan fungere på den måde. Men det har en rytme, et publikum nemt kan forstå, uden at de føler sig at der mangler noget. Så man kan i hvert fald prøve sådan en opbygning. Man bliver i hvert fald nødt til at tænke undervejs lidt mere om din præsentation fra dit publikums synspunkt i stedet for at sidde der mens du designer den og fokusere dig kun på indholdet.

5 Er nok en god idé at bruge de typiske ord og udtryk som der findes på engelsk for de forskellige stadier i din præsentation. Ellers fokuserer dit publikum på den måde du prøver at udtrykke dig, idet vi typisk lægger mærke til det, som ikke virker som normalt. Men du vil helst have deres opmærksomhed på indholdet, og ikke på din sprogbrug. Der findes bøger og websites med de typiske engelske præsentationsudtryk.

6 Er rigtig smart at beslutte dig om hvad det er, du vil sige og hvordan din opbygning vil være inden du tænker dig om hvad for nogle billeder og så videre, du vil vise. Det er nemlig dig, der giver præsentationen, og ikke PowerPoint. Den er der for at hjælpe dig. Og brug simple billeder med kun lidt tekst. Skriv aldrig sætninger, for så ved dit publikum ikke om de skal lytte eller læse, og tit ender de med at lave hverken det ene eller det andet. En typisk præsentation skal for resten ikke have mere end 20-25 slides (inkl. gentagelser).

7 Er fornuftigt altid at opsummere hvad du har sagt – både efter hvert stadium (dvs. efter hver hoveddel) og i slutningen. Dette vil dit publikum sætter pris på – at de i starten, i enden og hele vej igennem har haft et godt overblik. Har du designet din præsentation på en brugervenlig måde, altid med tanken om hvordan dit publikum vil kunne forstå dit budskab, så er det nok lykkedes dig at give en god præsentation. Tillykke!

Skal du få hjælp via Skype til at forbedre dit engelsk? Så gå ind på davidnwright.info for at læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig!

Jeg skal nemlig undervise i engelsk på et tysk universitet igen, denne gang i Bayern. Stillingen varer et år, muligvis to år. Men jeg skal have masser af tid til at blive ved med at undervise danskere via Skype.

Mine 3 sidste kunder har været:

· En udenlandsk børsmægler i København.
· En dansk Research and Public Diplomacy Officer på en ambassade i København.
· En dansk Account Director på en reklamebureau i Jylland (via Skype og 2 real life møder).

De har alle fortalt mig hvor glade de har været for det arbejde, jeg har lavet med dem. Og det har jeg selvfølgelig været enormt glad for at høre!

Det tager da en lang tid at bygge en virksomhed op, især når man – som jeg – ikke har taget kunder med fra en tidligere arbejdsgiver. Derfor er jeg nødt til at have en god stilling mens jeg gør det – og denne stilling som Lektor i Tyskland passer perfekt, også hvad angår hvor meget fritid jeg har for at undervise via Skype.

Jo, det er syndt for mig, at jeg ikke kan bo i Danmark i et år, måske to, men så er livet i Tyskland også dejligt. Mine kunder via Skype vil ikke mærke nogen stor forskel. De vil stadigvæk modtage en faktura via mail med min virksomheds danske bankkonto. Der er ikke noget off-shore island-agtigt ved det. (Jo, en smule – min bankafdeling ligger på Bornholm!)

Jeg holder op med at bruge realcommunication.dk og i stedet vil bruge davidnwright.info, som p.t. peger på mit nuværende website. Selve websitet må jeg også lave om så snart jeg får tid. Jeg fortsætter for resten med at blogge og tweete under navnet Sprogkursus. Jeg tror dog ikke jeg vil kunne nå at dugge op til de fleste Twitter-arrangementer i København.

Nu ligger der en meget travl måned foran mig. Jeg regner med at kunne fortsætte med at undervise folk i Danmark via Skype fra tidligst midt i oktober måned.

En dag fik vi at vide, at vi skulle til en intern præsentation med to mænd der arbejdede i Systems Architecture-afdelingen. De skulle fortælle også om nogle spændende nye udviklinger. Når jeg siger ‘vi’, mener jeg en rimelig stor gruppe med editors, technical writers, nogle ingeniører og udviklere, samt nogle folk fra Usability, så vidt jeg husker.

Præsentationen, som var på engelsk, varede halvanden timer. Men det var først i de sidste 5-10 minutter, jeg forstod, hvad den drejede sig om. Så var emnet faktisk ganske interessant, og jeg kunne godt have tænkt mig at høre den igen – dog bestemt ikke med det samme.

Det kan være enormt vanskeligt at bruge knap halvanden timer på at prøve at forstå det uigennemtrængelige. Man oplever desuden en række negative følelser, som fx. frustration, vrede og ligegyldighed. Og man føler sig dum, fordi man midlertidigt kommer i tvivl om ens egne evner til at koncentrere sig: “Er det kun mig, der slet ikke er klog nok til at forstå det her?” Tænk hvor glad jeg var, da jeg efter præsentationen fandt ud af, at det ikke kun var mig!

Hvis det er meningen at man bruger en præsentation til at kommunikere informationer, så kan man helt klart sige, at det ikke lykkedes disse to mænd fra Systems Architecture. Selv om dette er et ekstremt eksempel, så har det faktisk været de samme grundlæggende problemer, der har ødelagt alt for mange præsentationer, jeg har set.

I et senere indlæg beskriver jeg hvordan man giver en god præsentation – både generelt og med et særligt henblik på præsentationer på engelsk for et internationalt publikum.

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?

· Eksempel 1 (give og donate)
· Eksempel 2 (bring og deliver)
· Etymologi
· Forklaring
· Explain og ‘forklare’
· Dialekt

Eksempel 1

På engelsk må man godt sige:

· She gave the man some money
· She gave some money to the man

· She gave him some money
· She gave some money to him

· She gave him it
· She gave it to him

Måske kommer manden fra en velgørenhed. Så siger man ofte donate i stedet for give. Lad os kigge på de samme sætninger igen – men denne gang står der en stjerne (*) foran de sætninger, man ikke kan sige:

· * She donated the man some money
· She donated some money to the man

· * She donated him some money
· She donated some money to him

· * She donated him it
· She donated it to him

(Husk i øvrigt at man ikke kan tælle penge på engelsk!)

Eksempel 2

På engelsk må man godt sige:

· He brought the woman a letter
· He brought a letter to the woman

· He brought her a letter
· He brought a letter to her

· He brought her it
· He brought it to her

Erstatter man dog brought med delivered, får man:

· * He delivered the woman a letter
· He delivered a letter to the woman

· * He delivered her a letter (Men se ‘Dialekt’ nedenunder.)
· He delivered a letter to her

· * He delivered her it
· He delivered it to her

Etymologi

(Fra Oxford Dictionary på min Macs Dashboard.)

Give:
Old English giefan, gefan, of Germanic origin

Bring:
Old English bringan, of Germanic origin

Donate:
late 18th cent.: back-formation from ‘donation’

Donation:
late Middle English : via Old French from Latin donatio(n-), from the verb donare, based on donum ‘gift’

Deliver:
Middle English: from Old French delivrer, based on Latin de- ‘away’ + liberare ‘set free’

Forklaring
På et tidspunkt i middelalderen holdt det engelske sprog op med at tillade nye ord fra at kunne bruge begge to konstruktioner som fx. she gave it to him og she gave him it. Så var det kun tilladt at bruge … to him-konstruktionen.

Forskellen hænger godt sammen med de ord som har en germansk etymologi – og som ofte er nemt for danskere at kunne genkende (fx. give, send, bring) – og de mange senere låneord fra fransk, latin osv.

Explain og ‘forklare’

‘Forklare’ er germansk (går jeg ud fra). På dansk kan man så sige både ‘Hun forklarede ham det’ og ‘Hun forklarede det til ham’.

Men kigger vi på explain, ser vi:

late Middle English : from Latin explanare, based on planus ‘plain’

Så har vi:

· She explained it to him

Men ikke:

· * She explained him it

Bruger man Google, kan man dog se eksempler af begge dele. Så skal man dog ikke kun kigge på hvor mange ghits (Google hits, dvs. træffere), der er, men også på hvem har skrevet hvad. Der findes da mange mennesker i verden som skriver på engelsk på internettet og som ikke har engelsk som modersmål! (Så er der da også et helt andet spørgsmål om hvem der ‘ejer’ det engelske sprog – men dét kigger vi ikke på her og nu.)

Dialekt

I dialekt i Storbritannien er jeg rimelig sikker på, at man ville kunne høre forskellige varianter – endda * She explained him it eller * He delivered her a letter. Jeg kan forestille mig, at den middelalderlige ‘regelændring’ ikke ramte alle områder i landet på samme tid.

Hvis man som dansker ønsker at tale og skrive en form for standardengelsk, er denne slags ‘fejl’ nok noget, man skal lade være med at lave. Så skal man kunne lære at genkende hvad for nogle ord har en germansk eller fransk-latin oprindelse.

Denne evne skal man alligevel også have for at kunne skelne mellem formelt og ikke-formelt engelsk, både til det skriftlige og i lidt mindre grad også til det mundtlige sprog. Og så svært er dette alligevel ikke, når man først har fået sagkyndig vejledning i området.

He stopped to smoke betyder ‘han standsede for at ryge’, fx. he was walking down the street and then he stopped to smoke, ‘han gik ned af gaden og så standsede han for at ryge’.

Der findes altså en stor forskel mellem to stop doing something og to stop to do something.

Det er tit på engelsk, når man har sådan set to udsagnsord i træk, at der findes regler for hvad for en form det andet udsagnsord tager – typisk om det bliver ing-formen, fx. smoking, eller infinitiv (navnemåde), dvs. med to, ‘at’, fx. to smoke, ‘at ryge’.

Nogle gange skal man bruge den ene form, og nogle gange kan man vælge – dog tit med en meningsforskel, som i he stopped smoking og he stopped to smoke. Laver man en fejl, lyder det rigtig dårligt – som om du slet ikke har styr på engelsk grammatik. Det kan tit få de indfødte engelsktalende til at tro på, at dit engelsk ikke er så godt som det faktisk er.

En fejl kan også ændre meningen i det du vil kommunikere, hvilket kan virke forvirrende til den gennemsnitlige native speaker, der ikke selv har bevidst kendskab til engelsk grammatik og intet aner og disse verb patterns (bogstaveligt: ‘udsagnsordsmønstre’).

Her får du nogle eksempler til. Husk at en stjerne (*) foran en sætning betyder, at sætningen ikke er mulig på engelsk.

Enjoy
She enjoys drinking milk, ‘hun nyder at drikke mælk’.
* She enjoys to drink milk – slet ikke muligt.

Like, Don’t Like og Dislike
Her kan man bruge både ing-form og infinitiv. I USA bruger man her infinitiv nok hyppigere end i Storbritannien, hvor vi egentlig også kan have en forskel, som fx:

I don’t like cleaning my flat, but I like to clean my flat on Tuesdays, when I have plenty of time.

‘Jeg kan ikke lide at gøre rent i min lejlighed, men jeg kan lide (dvs. foretrækker) at gøre rent i min lejlighed om tirsdagen, når jeg har masser af tid.’

Ja, her betyder I like to clean my flat on Tuesdays egentlig I prefer to clean my flat on Tuesdays – man har jo lige sagt, at man ikke kan lide at gøre rent i lejligheden!

Vi skelner altså mellem to like doing something, ‘at kunne lide at lave noget’, og to like to do something, ‘at foretrække at lave noget (regelmæssigt) som man egentlig ikke kan lide’.

Remember
I remembered buying the milk, ‘jeg huskede, at jeg havde købt mælken’ eller endda ‘jeg huskede omstændighederne, da jeg købte mælken’, dvs. hvad klokken var, hvor mange mennesker der var i butikken, osv.

I remembered to buy the milk, ‘jeg huskede at købe mælken’, dvs. at jeg ikke glemte at købe den.

Remember er faktisk så indviklet, at jeg nok bør skrive et helt blogindlæg om det i sig selv!

Look forward to
Når folk ser to, går de tit ud fra, at der så kommer infinitiv bagefter. Så laver de fejl som fx:

* I look forward to hear from you eller * I’m looking forward to hear from you.

Det rigtige er dog nemlig:

I look forward to hearing from you og I’m looking forward to hearing from you.

Det hedder altså: to look forward to doing something eller to be looking forward to doing something. To’et tilhører første del i udtrykket, og ikke sidste del.

For resten: her kan man normalt sige både I look og I’m looking uden at det gør nogen forskel. Mange betragter I look til at være mere formel, og i et handelsbrev hellere vil skrive: I look forward to meeting you on Friday, men det er ikke forkert at skrive: I’m looking forward to meeting you on Friday. Det vigtige her er jo at huske på at skrive meeting, og ikke meet.

Hvad gør man nu?
Ja, der findes rigtig mange andre verb patterns. Man kan læse mere om dem i alle gode grammatikbøger, som fx. Cambridge English Grammar in Use. (Der findes også en avanceret version.)

Jeg har nu undervist i engelsk siden 1993, og jeg plejer at finde spændende måder at dække det meste. Men nej, jeg har aldrig fundet en virkelig interessant måde at behandle verb patterns i undervisningslokalet. Man bliver bare nødt til at lære dem og have en engelskunderviser der kan hjælpe dig med dem når der opstår problemer.

At vide om verb patterns på forhånd giver én dog en klar fordel. Jeg håber dette korte blogindlæg har hjulpet i den grad. Vil du få mere hjælp til din engelske grammatik – eller stort set alt andet, hvad angår dit engelsk – må du jo gerne kigge på min virksomheds website.

I hope you like reading it and watching the short videos!

Type A
Her har du en engelskunderviser der både hjælper dig til at bruge det ønskede målrettede sprog, samt hjælper dig til at udvikle dine sproglige og kommunikative færdigheder. Her forstås det, at det engelske sprog ikke bare er noget, en engelsklærer kan kaste ind i dit hoved – selv om man måske ville ønske sig, at det kunne være så simpelt!

Man bliver tværtimod hjulpet og trænet til at finde ud af hvad der fungerer for dig, hvad angår at forbedre dit engelskkundskab, for at du gradvist bliver meget mere selvstændig. I sidste ende er det meningen, at du ikke rigtig længere har brug for engelskundervisning mere! Du har nemlig lært at kunne analysere dine resterende behov, og du har fået redskaber til selv at kunne komme videre.

Fordi læreren behandler dig som en person, og faktisk er interesseret i hvem du er og hvordan du lærer, er sådan et kursus i engelsk også spændende for læreren, og – medmindre man skal til en følgende aftale med det samme – er det tit ligegyldigt hvis timen varer en smule længere end den skal. Er man i gang med noget, skal man ikke standse med sprogindlæringen pga. klokken.

Type B
Denne slags engelsklærer plejer at kunne dække det ønskede stof, men har ikke så meget evne til at hjælpe dig til at hjælpe dig selv. Her bliver engelskunderviseren den eneste ekspert i alle de uger, man får undervisningen. Selv om sprogskolen siger, at man får skræddersyet undervisning, plejer disse lærere bare at bruge præcis det samme materiale, de altid bruger.

Deres største mål med undervisningen er at finde noget som kan få tiden til at gå. Så kan de nemlig komme frem til timens ende. De er mindre interesserede i, at du virkelig har lært noget inden i. Jeg har arbejdet sammen med denne slags engelskunderviser i årevis. Jeg ved godt hvordan de tænker – og hvordan de bagtaler deres kursister i pubben bagefter. Det er uforskammet!

At disse lærere har dækket stoffet er vigtigt for dem, men mest for at du ikke ringer til sprogskolen for at klage. Dét er deres motivation. Mindre vigtig for denne type lærer er, om du virkelig kan bruge stoffet væk fra undervisningslokalet. Og de plejer slet ikke at vide noget som helst om hvordan de kan hjælpe dig til fx. at skifte dine vaner, for at du er i bedre stand til at hjælpe dig selv. Det er slet ikke en prioritet for disse lærere! Der var heller ikke tid nok til at dække denne slags på deres kursus i at undervise i engelsk som fremmedsprog – sådan et kursus varer kun én enkelt måned. Nogle af de størreste B-2-B sprogskoler bruger endda indfødte englændere og amerikanere, der ikke engang har dette begynder-certifikat! Men de ser flotte ud i et jakkesæt…

Min egen engelskundervisning
Ja – type A. Jeg er faktisk den eneste rigtige type A engelsklærer (fra dem der har engelsk som modersmål, mener jeg), som jeg nogensinde har mødt i Danmark. Måske findes der andre – men dem kender jeg ikke. Alle de andre native speaker engelskundervisere jeg kender i Danmark er desværre type B – uden tvivl.

Hvis jeg skal bruge de rigtige udtryk for resten: type A svarer til proces-orienteret sprogundervisning, hvor man fatter, at det vigtigste er indlæringsprocessen. Type B er produkt-orienteret sprogundervisning, hvor man underviser i sproget som et produkt, som om man på en eller anden magisk måde kan sætte det ind i kursisternes hoveder, uden at de skal være aktive i at lære det. Al undervisning er for resten en blanding af proces- og produkt-orienteret undervisning. Det er bare et spørgsmål om at sprogunderviseren er mere til den ene eller den anden.

Al moderne forskning i fremmedsprogstilegnelse understøtter ‘type A’ (proces-orienteret sprogundervisning) som det, der gør en forskel. Det er bare en skam, at de fleste såkaldte native speaker engelskundervisere her i Danmark ikke har samme videregående uddannelse i faget som jeg har. Det er ikke en karriere for dem – men bare en hurtig løn, og de har tit sådan et job fordi de ikke taler dansk godt nok for at kunne lave andet.

Hvis du vil have den allerbedste engelskundervisning på din arbejdsplads, må du helst tale med din chef eller din HR-konsulent om de kurser, jeg udbyder. Så får du kvalitet – og det gør en kæmpestor forskel! Vi kan kun håbe, at din arbejdsplads ikke har sådan en ‘eksklusivitetsaftale’ med en af de store sprogskoler – fordi så kan du kun få elendig produkt-orienteret sprogundervisning. Og det er ikke til nogens fordel – bortset fra de store sprogskolers. Man kan lige så godt tage et par timer fri hver uge og brænde nogle penge!

Nu har jeg også lavet en dedikeret side på min virksomheds website om min engelskundervisning via Skype.

Har man flere spørgsmål, vil jeg gerne svare på dem.

Journalisten talte et meget dårligt engelsk med virkelig mange fejl – og mange forskellige typer fejl. Det var en tålmodig mand, der blev interviewet af ham og måtte gætte sig til meningen bag spørgsmål som f.x.:

I am here because I have heard you should be connected with terrorists.

‘Jeg er her, fordi jeg har fået at vide, at du bør sættes i kontakt med terrorister.’

Var journalisten en af mine kunder, ville vi nok kigge på de forskellige måder, man udtrykker ‘skulle’ på engelsk.