Hvordan jeg hjalp en ordblind sælger til at stave på engelsk

4. februar 2010

Dette indlæg forsætter herfra.

Ja, hvordan hjalp jeg så ham, vi nu kalder for ‘Jens’, den ordblinde sælger? Jeg var ikke 100% klar over, hvad jeg skulle lave, men jeg gik ud fra, at der nok ville være en betydelig forbindelse med udtale – og det havde jeg ret i.

Vi startede med, at jeg sagde nogle enkelte ord på engelsk, og han måtte skrive dem ned. På den måde kunne vi efterhånden se et mønster. Det viste sig, at Jens havde problemer i to områder:

Område 1
Grupper konsonanter (consonant clusters?) i starten af et ord (men mærkeligt nok ikke i slutningen, så vidt jeg husker). Dette var især et problem, når der fandtes et ‘r’. Crisis (‘krise’) blev typisk til *cisis eller *crsis – nu kan jeg ikke længere huske, hvad for en, eller om begge dele var mulige. Jeg kan heller ikke huske om han havde problemer med andre approximants – lyder som det RP-engelske ‘r’ eller [ɹ], samt [l], [j] osv; jeg aner ikke, hvad de hedder på dansk! (RP eller Received Pronunciation = ‘standard’ britisk.) Det var nok det sværeste at råde Jens om dette problem. Det hjalp dog for ham at kende det som et problematisk område og øve sig i det. Opmærksomhed er ikke en fuldstændig løsning i sig selv, men den er et stort skridt i den rigtige retning.

Område 2
Dette område var klart dér, hvor jeg kunne hjælpe Jens mest. Han havde problemer med ord med mange stavelser. Især vanskelige var endelser med en fransk eller latin oprindelse, som f.x. -ation. Han plejede typisk at lade én af stavelserne bortfalde. Presentation blev eksemplevis til *presention. Her kunne jeg hjælpe Jens med at træne ham i de værktøj, som jeg giver alle, jeg underviser i udtale. Man skal kunne lære at:

· tælle stavelser.

· genkende, hvor man har trykket (både 1. tryk og – i længere ord – 2. tryk).

· bruge fingrene for at hjælpe i stedet for at klappe, som man lærer i den danske folkeskole – dette var især vigtigt for Jens, som diskret ville kunne bruge fingrene inden han f.x. skrev noget på en flip-over tavle til et møde.

· forstå brugen af schwa – den hyppigste vokallyd i det engelske sprog, og som har stor betydning mht. udtale og tryk.

Når man har mestret disse områder, har man fået nøglen til den engelske udtale – og det hjælper i stor grad også med det skriftlige engelsk.

Fremskridt
Efter ti uger var Jens blevet meget bedre til at stave på engelsk. Han lavede stadigvæk nogle fejl, men han havde for det meste styr på sit skriftlige engelsk – og nu vidste han mere om hvordan han kunne hjælpe sig selv. Med Jens var det efterhånden ikke så vanskeligt at se fremskridt, idet han allerede var meget ambitiøs. Han vidste godt, hvor fantastisk han var til det mundtlige sprog. Da vi først var begyndt at se fremskridt med Jens’ skriftlige engelsk, så forsvandt hans mangel på selvtillid fra det område også.

Men hvad sker der så, når man prøver at hjælpe en ordblind person med langt mindre motivation end Jens? Det er det, jeg beskriver i det næste indlæg.

%d bloggers like this: