Stavekontrol

16. februar 2010

I dag har jeg skrevet en kommentar herovre.

Hvad gør man med et sprog, når man ikke har et ansvarligt nævn? Med engelsk er det nemlig ordbøgerne, der står for at skrive ændringer ned – men kun når deres brug allerede er blevet udspredt. Så bliver de betragtet som officielle.

I Danmark har man Dansk Sprognævn, i Frankrig L’Académie française, osv. De har en vanskelig opgave: det skal være helt klart, om de laver regler, som teoretisk skal følges, eller om de notere, hvad der foregår med sproget i samfundet.

Kan et nævn lade være med at blive fristet til at bruge sin magt? Når Dansk Sprognævn siger, det er bedst hvis folk skriver et mellemrum mellem et tal og procenttegnet (dvs. “50 %” i stedet for “50%”), så er det ikke en beskrivelse af det, de har set. Det er en regel, de selv har lavet. (Selve grunden har efter min mening ingen betydning, uanset hvor logisk den er. De laver ‘prescriptive’ regler i stedet for at være ‘descriptive’.)

Som englænder kan jeg desværre kun betragte den ‘europæiske’ tradition indenfor nationalsprogpolitik som typisk for at være mere autoritær og mindre demokratisk. Eller er denne sætning alt for provokerende?

%d bloggers like this: