Sprogindlæring, motivation og følelser

19. februar 2010

Et meget interessant indlæg på engelsk fra Johnny, fundet via en hel anden Jon. Johnny skriver om, at han aldrig bestod Skriftligt Engelsk i skolen og universitetet, men nu skriver han meget for sit arbejde. Forskellen, forklarer han, er motivation: han nyder det, han nu skriver, men han kunne ikke lide dengang at skrive om emner, som ikke var interessante for ham.

Dette er helt almindeligt. Der findes en stærk forbindelse mellem vores følelser og hvordan vi bruger sprog, samt endda indlærer et fremmedsprog. Styret af vores basale følelser i forbindelse med mandelkernen, bedømmer vi altid situationer, opgaver og indlæringsmuligheder med simple spørgsmål som fx: “Kan jeg lide det eller ej?” eller “Mener jeg, det bliver vigtigt for min fremtid?” Påvirkningen af vores følelser på vores sprogfærdigheder kan være meget stærk, både positivt og negativt.

Jeg ved det for mig selv, når jeg taler dansk. Hvis jeg snakker med en venlig og tålmodig dansker, bliver min dansk accent bedre og jeg behersker et bredere ordforråd. Mine følelser er mere afslappede, og jeg kan lide situationen. Hvis jeg til gengæld snakker med en, som eksempelvis venter på min første fejl som en begrundelse for at skifte til engelsk, eller hvis jeg kæmper mod et højtalersystem, så føler jeg mig slet ikke afslappet, og min dansk accent bliver værre.

På samme måde er det nemmere for mig at skrive en mail på dansk til en ven, eller at skrive på denne blog – idet jeg synes om emnet – end det er at skrive til skattemyndighederne. Men hvis jeg bedømmer det som vigtigt for mig, at skattemyndighederne modtager et brev med velskrevet dansk, så tvinger jeg mig selv til at gøre det. Hvor bevidst eller ubevidst man er mht. ens følelser og sprogbrug eller -indlæring kan være helt forskelligt fra den ene til den anden person, og fra den ene til den anden situation. Spørgsmålet er, hvordan man for eksempel kan få styr på ens ubevidste følelser i forhold til ens sproglige arbejdsopgaver. Dér mener jeg helt klart, at det kan hjælpe at få oplæring i bedre at kunne forstå, hvordan man selv lærer som individ.

Som sprog- og kommunikationsunderviser har man en meget interessant udfordring. Det er desværre alt for mange, der kun underviser i det faglige. Alt, hvad angår følelser, anser de for at tilhøre et helt andet område. Men det gør det ikke – og heller ikke i en professionel sammenhæng. Når man underviser i et sprog og kommunikation, underviser man ikke robotter, som kun skal sluge det faglige. Man arbejder med folk, hvis sprogindlæringsevner bliver påvirket af deres følelser – også endda ledere i jakkesæt. Hold øje på mit website når det kommer med et helt nyt design senere i næste uge, hvor man også vil kunne læse om engelsk sprogcoaching i København.

%d bloggers like this: