Det specialiserede ordforråd hos tandlægen kunne min sproglærer aldrig have forudset

25. februar 2010

Det var meget sjovt hos tandlægen i går. Nej, ikke sjovt i sig selv – behandlingen var dog smertefri – men sjovt på grund af det sproglige. Måske mere interessant end sjovt, altså.

Nu har jeg boet i Danmark i over syv år i alt. Jeg kan nok klare mig med sproget i de fleste situationer. Men selvfølgelig kan der altid dukke sammenhænge op, som man ikke plejer at finde sig i, og hvor folk bruger et sprog, man overhovedet ikke er vant til.

Jeg plejer at ligge med lukkede øjne når jeg er hos tandlægen. Da hun næsten var færdig med min fylding i går og bad mig om at knakke tænderne sammen et par gange, blev jeg dog nødt til at lukke øjnene op, for at se hvad hun ønskede, jeg skulle gøre.

Jeg kendte nemlig ikke ordet ‘knakke’ (eller ‘knagge’ – det kan jeg nu heller ikke finde i ordbogen). Jeg kunne godt have gættet på hvad hun mente, især i forbindelse med sammenhængen, men i selve sammenhængen var det selvfølgelig vigtigt at lave præcis det, hun ville, og ikke bare gætte.

Tandlægen brugte et til mig ukendt udsagnsord til, for at bede mig om at bevæge underkæben sidelæns frem og tilbage. Men nu kan jeg ikke huske hvad selve ordet var – måske fordi jeg allerede havde øjnene åbne på det tidspunkt, så jeg fulgte bare med det jeg kunne se, og ikke det jeg kunne høre.

Jeg arbejder altid med mine kursister for at de kan finde ud af hvordan de kan hjælpe sig selv til at blive bedre til engelsk. Når jeg for nogle år siden stillede mine studerende på et universitet i Seoul, Sydkorea, samme spørgsmål, plejede de at sige, de kunne prøve at lære udenad hver eneste sætning i deres bøger. De havde ikke vidst det vi fik fra Chomsky: at sproget ‘foregår’ i hjernen – vi har nemlig evne til at lave sætninger, som ingen andre nogensinde har sagt – og at sproget derfor ikke er noget udenfor hjernen, som en anden kan sætte ind i hjernen.

Kunne mine dansklærere have forberedt mig på et besøg hos tandlægen? Kunne de have forudset hver eneste situation, hver eneste sætning, hvert eneste udtryk? Næppe. Selvfølgelig kan man øve sig i det sprogbrug som er typisk indenfor et bestemt felt, men man kan ikke dække noget ‘felt’ fuldstændigt, eller alle mulige sammenhænge hvor man møder sprogbrug i det fremmede. Selv om man måske prøver at dække et sprogligt område, er der slet ikke nogen garanti for, at alle eleverne i en klasse ville lære det eller kunne huske det på et senere tidspunkt.

Hvad kan en sproglærer så? Hvis ikke han eller hun kan sætte alle ordene og al grammatikken ind i elevernes hoveder, og han eller hun på ingen måde kan forberede eleverne fuldstændigt til engang den eneste sproglige situation, og slet ikke alle situationer… ja, hvad kan han eller hun så?

En god sproglærer hjælper eleven/kursisten/det studerende til at hjælpe sig selv: til at forstå, hvordan man selv lærer og hvad man ellers kan lave i fremtiden. En god sproglærer laver også et psykologisk arbejde i at hjælpe kursisten til at se sig selv som at være succesrig indenfor sprogindlæring. En god sproglærer forstår, at et fremmedsprog evner sig bedre til at blive indlært end at blive undervist. Eller på engelsk: ‘Language is more learnable than teachable’. Det er dog de fleste sproglærere, hvis pædagogik tyder på, at de tror på det stik modsatte. Desværre.

Selvfølgelig dækker man stoffet, uanset ens fremgangsmåde. Det gør alle sprogundervisere, ville jeg nok håbe. Men når man forstår pædagogikken på samme måde som jeg gør, betragter man kursisterne og selve undervisningen på en hel anden måde. Man anser ikke sig selv som den eneste kilde til kursisternes sproglige udvikling. Det er nemlig kursisten, der selv holder nøglen. Han eller hun skal bare få hjælp til at aktivere den!

2 kommentarer to “Det specialiserede ordforråd hos tandlægen kunne min sproglærer aldrig have forudset”

  1. Susanna Says:

    Hvis din tandlæge er Tine, så siger hun altså nogle ret hjemmelavede ting ind imellem😀

    • David Says:

      Hej Susanna!

      Det er faktisk en af de andre. Jeg kan ikke huske hendes navn, men hun har briller. De er alle sammen meget venlige derude og jeg er glad for behandlingen, kan jeg godt sige.

      Da jeg var barn, var min tandlæge en ond gammel mand, der lavede fyldinger uden bedøvelse (øv!), og altid sagde med en streng stemme: “Come here, small boy!”

      Jeg synes, det er vigtigt at have en god tandlæge – så jeg takker dig en gang til! Super tip!🙂


Comments are closed.

%d bloggers like this: