Danske ord, der ligner hinanden

3. marts 2010

I 1991 så jeg Melodi Grand Prix for første gang på dansk. Der var en græsk sangerinde, der skulle synge. Den danske speaker sagde, hendes sang hed “Får”. Jeg mente, det var rigtig sjovt, hun skulle synge om sheep! Det var først senere, jeg fandt ud af, at sangen faktisk hed “Forår”.

Dette bliver jeg nogle gange mindet om, når folk snakker om foråret, hvilket de tit gør i disse dage. Men der findes andre danske ord med lignende lyde, som jeg også stadigvæk har det svært med.

Selv om jeg har studeret rigtig meget fonetik og sagtens kan udtale de besværlige lyde, samt forklare præcist hvad der foregår i munden når man siger lydene, kan det stadigvæk være svært for mig at høre forskellen i en mumlet sætning mellen ‘år’ og ‘ord’, samt nogle gange også ‘ur’ og til mindre grad ‘uge’.

Samme gælder fodboldklubbene OB og AaB. Medmindre jeg kan bruge noget andet fra sammenhængen, har jeg aldrig rigtig tid nok til at regne ud hvad for en fodboldklub det er, folk snakker om.

Men der findes i hvert fald en god nyhed: jeg er godt klar over mine største problemer med dansk udtale. Det ved andre måske ikke, når de hører mig ved fejl en gang imellem sige noget i retning af ‘ård’ istedet for ‘ord’. Men ja, jeg ved det selv – og det er vigtigt. Det er dog kun fordi jeg har sat mig selv ind i det.

Jeg har desværre aldrig modtaget direkte hjælp med dansk udtale – heller ikke, da jeg læste dansk på universitetet – og jeg har måttet gøre det hele helt alene. Jeg mener faktisk, at udtale i et fremmedsprog er et område, hvor det bestemt kan være til ens gavn at få direkte undervisning fra en, som er uddannet til at gøre netop det.

Når jeg hjælper danskere med deres engelsk udtaleogså som enetimer – lærer de ting, de ellers aldrig havde lært i folkeskolen eller gymnasiet. Indenfor kun 3 timer med målrettet undervisning er de i meget bedre stand til at udtale engelsk som engelsk i stedet for som dansk. De kan endda sige: “I analysed the Oxford analysis about comfortable clothes made from vegetables” rigtigt! Hvis det er det, de vil…

%d bloggers like this: