“Linguicism” – når folk bruger sprog for at skjule racisme

14. april 2010

Man kan da godt diskutere om linguicism (en slags ‘sprogracisme’) findes, eller om der bare er tale om almindelig racisme hvor selve sprog spiller en stor rolle. Uanset hvad, så taler man om de samme emner. Når man bruger udtrykket linguicism gør man det dog nok klarere, hvor det er man sætter fokus.

Dels pga. hendes linguicism måtte jeg for nogle måneder siden desværre sige farvel til en gammel kanadisk veninde, som jeg havde kendt da jeg underviste i engelsk til telekomledere i Tjekkiet. Den gang var “K.” kun 20 år gammel, og havde opvokset i Tjekkiet sammen med sin kanadiske mor siden hun var 12. Nogle år senere flyttede de til Lowell, New Hampshire, USA. Jeg besøgte dem faktisk en gang mens jeg var på besøg hos andre venner i Boston, og allerede da var K. begyndt med at blive inddraget i livet i en mindre provinsby.

Nu på 32 år, med et barn fra sit første ægteskab med en kvindefjentlig alkoholiker, samt en fuld dækning tatoveringer i forbindelse med sin lidt ældre Harley-Davidson-kørende ny mand, var det en hel anden K. som ville tilføje mig til sin Facebook- og Twitterlister. (Den sidstenævnte brugte hun udelukkende for at spamme sine venner med detaljer om en usikker investering.) Hun var også blevet amerikansk statsborger, hvilket hun også havde fejret med en ny tatovering.

Så hvad var det nu, K. og hendes ligesindede venner skrev og diskuterede på deres Facebook-sider? Ja, de var nemlig Republicans og meget involverede i Tea Party-bevægelsen. K. var ikke blevet nynazist – det samme ville jeg ikke kunne sige om nogle af hendes Facebook-venner – men var rimelig tæt på. Hun brugte nemlig selve sproget og indvandreres beherskelse af det engelske sprog for at udtrykke sine holdninger. Dette var det rene linguicism. Både K. og hendes mand skrev de typiske klichéer om at indvandrere burde lære engelsk inden de kom til USA, og at de ellers ikke burde få lov til at komme ind i landet. (USA har for resten ikke noget officielt sprog.) K. skrev også at hun lærte tjekkisk da hun boede i Tjekkiet – men det passede kun lidt: hendes tjekkisk var meget dårligt, og hun plejede kun at tale engelsk. Men selvfølgelig havde hun nu en selektiv hukommelse, da hun prøvede at få sit budskab igennem.

K. og hendes mand, samt deres venner, var meget aggressive da jeg prøvede at diskutere holdninger om sprogbrug og sprogindlæring med dem. Det var måske bare deres måde at diskutere på, men det virkede som om de havde overdrysset deres cornflakes med testosteronpulver. Det var jeg ikke interesseret i at finde mig i. Og ja, ironisk nok stavede de selv på engelsk med det stereotypiske Teabonics. Nå ja – så har jeg selv lige vist en smule linguicism! Men i dette tilfælde er det – efter min mening – helt i orden, idet jeg simpelthen påpeger deres hykleri. Når de ikke selv kan skrive på standardengelsk, hvordan kan de bebrejde indvandrere når de ikke kan gøre det? Nå ja – det er nok fordi det alligevel ikke er sprog, dette handler om. Det er sprog brugt som en dækning for racisme. Linguicism, altså.

%d bloggers like this: