Kan en indfødt lave grammatiske fejl?

27. april 2010

I gamle dage fik man ens stile tilbage i skolen med rettelser for “grammatiske fejl”. Samme udtryk bruger folk stadigvæk tit når de beskriver skriftlige fejl i alle mulige tekster, fra rapporter til avisklummer, og fra kommentarer på blogindlæg til skilte i butiksvinduer.

Desværre findes der stadigvæk mange skolelærere der ikke har kendskab til det moderne sprogvidenskab – de fleste, ville jeg nok sige. Så fortsætter misforståelsen: selv om det er nemt at kalde en hel række problemer for “grammatiske fejl”, er der faktisk en stor forskel mellem ægte grammatiske fejl og problemer med at følge de almindelige skriveregler.

Dansk eksempel
Hvis en dansker skriver * ‘Det er det, de spise’ er det bare en stavefejl, og nok en tastefejl. Jeg kan ikke forestille mig at nogen danskere ville udtale det sådan. Danskere ved det, at man udtaler det som ‘spiser’, ikke ‘spise’.

Når jeg som udlænding skriver * ‘Det er det, de spise’ er det muligvis også en stave- eller tastefejl, men det kunne også være en grammatisk fejl. Så skal man undersøge om jeg kender reglen (nutid + ‘r’) både i det mundtlige og det skriftlige sprog.

Hvis jeg ikke kender reglen er det en grammatisk fejl. Hvis jeg dog kender reglen og normalt bruger den uden problemer, er det mere indviklet: så kan det være svært at vide om det var en fejl på grund af grammatikken – vi fortsætter alle med at lave nogle fejl en gang imellem, selv om vi kender reglerne, dog forhåbentligt mindre hyppigt med tiden – eller om jeg kender reglen så godt, at det simpelthen var en stave- eller tastefejl af samme slags som en dansker kunne lave.

Engelsk eksempel
Mange indfødte engelsksprogede skriver it’s i stedet for its. Begge findes, men it’s betyder it is eller it has, og its betyder ‘dens’ eller ‘dets’ (dvs. ejefald). Dette er især forvirrende, fordi apostrofen i forbindelse med et ‘s’ også tit bruges for at vise ejefald, og her er det det stik modsatte.

Men… det er nemlig en skrivefejl eller stavefejl, ikke en grammatisk fejl. Hvis en indfødt skriver *It’s legs are big i stedet for Its legs are big, er det ikke fordi han eller hun tror på, at man kan sige *It is legs are big eller *It has legs are big. Den indfødte forstår godt grammatikken (på et ubevidst niveau). Det er bare, at han eller hun ikke har lært eller forstået vores fælles skriveregler.

Når til gengæld en dansker ikke skriver den engelske -(e)s-slutning på udsagnsordet i tredje person ental (fx. he thinks), er det ligesom i mit dansk eksempel med ‘spise(r)’. Her er der tale om en grammatisk fejl, når den vedkommende ikke ved om det, eller en stavefejl, hvis den vedkommende ellers aldrig laver denne slags fejl, eller en blanding af de to, når det ikke er klart hvor dybt indgående den vedkommendes kendskab til den engelske grammatik er.

For en indfødt engelsktalende, ville det stort set altid være en stave- eller tastefejl, idet ‘s’et på he thinks kommer lige så automatisk for en indfødt engelsktalende som ‘r’et på ‘de spiser’ for en indfødt dansker.

Kan en indfødt lave grammatiske fejl med sit modersmål?
Inden for lingvistik (sprogvidenskab) skelner man mellem prescriptivism og descriptivism. (Jeg ved ikke hvad de hedder på dansk.) Med den første bedømmer man hvordan sproget bør være, baseret i opdigtede regler. Men den sidste beskriver man hvordan folk bruger sproget.

En prescriptivist ville måske sige, at man skal bruge det engelske whom – ellers har man lavet en grammatisk fejl.

En descriptivist bruger forskning for at finde ud af, at whom stort set ikke længere findes i det engelske sprog (medmindre man hedder Prince Charles eller er en hypercorrective amerikaner). Hvordan kan man lave en grammatisk fejl, når man lader være med at bruge noget som der ikke rigtig længere findes?

En ædru indfødt laver typisk kun grammatiske fejl, hvis han eller hun ikke opfylder samfundets eller læserens forventinger.

2 kommentarer to “Kan en indfødt lave grammatiske fejl?”

  1. Karen Says:

    Denne diskussion minder mig om nogle langvarige krige…!

    Jeg bliver irriteret, når jeg skriver hurtigt under forhold der ikke kræver rettelser (fx en uformel diskussion på en diskussionsliste via email), og får rettelser til min grammatik. Jeg får klart indtryk, at de ikke har “hørt” mit budskab. Jeg føler også, at jeg kommer i forsvarsstilling – ufrivilligt. Jeg kan dog ikke sige om det var fumlefingre eller hvad. Når man bliver belært, er det svært at sige “men det vidste jeg godt” uden at virke utroværdig.

    Jeg stemmer for en vis standard. Hvis du skriver “kasd werælæler werwe”, kan jeg ikke vide at du siger “jeg kan lide is”. Der skal en vis enighed om hvilke ord hører hvortil. Og der skal også være høje standarder i fx politik, sundhedsbranchen, sprogundervisning, for at sikre kvalitet – og liv! Derfor vil jeg tilføje “kontekst”, som et andet kritirion inden grammatikfanatikere kommer!

    Men…. når een der arbejder med sprog professionel gang på gang skriver “your” istedet for “you’re” eller “it’s” istedet for “its”, så strammer smilet. De burde være meget mere opmærksom, selv i afslappet situationer. Dog har jeg lagt mærke til, at iPhones stavekontrol har rettet min korrekte “its” til “it’s” de første par gange”! De fejl var *ikke* mine fejl!🙂

    • David Says:

      Ja, kontekst og genre er altbetydende. Hvis ikke man bruger det sprog som er forventet af andre ‘deltagere’, så har man overtrådt reglerne. Folk lægger ikke mærke til det, de forventer. Men de reagerer – typisk dårligt – på det, de ikke forventer.

      Fordi sproget udvikler sig stadigvæk så hurtigt, kan der nemt opstå negative reaktioner på andre folks sprogbrug. Et godt eksempel er ved kassen på supermarkeder, hvor der står på et skilt: Nine items or less. Nutildags er der mange mennesker, der ikke bruger ordet fewer. Men for dem, der stadigvæk gør det (inkl. mig, kan jeg godt nok indrømme), virker less ugrammatisk og irriterende.

      Der kan opstå store problemer, når folk skriver professionelt men ikke bruger det rigtige sprog til sammenhængen. Der kan findes indfødte, der ikke kan klare det, og der findes normalt de fleste ikke-indfødte, der ikke kan klare det. Her i Skandinavien er dette især et stort problem. Mange danskere tror at, fordi de kan det almene engelsk på et højt niveau, så kan de automatisk skrive professionelt på engelsk. Det er dog de færreste, der kan gøre det godt nok til de internationale standarder.

      Jeg synes, det er meget interessant, at de danske virksomheder der klarer sig allerbedst på verdensplan, plejer at være dem der har en bedre forståelse for hvor vigtigt der er at bruge indfødte engelsktalende til at skrive på et professionelt engelsk.

      Mht. iPhonens rettelser – ja, dem har jeg også lidet af, især den automatiske ændring fra its til it’s. Med den britiske version bliver også reading altid til Reading (en by tæt på London) og white altid til White (et efternavn), hvilket er meget irriterende, synes jeg. Det sjoveste er dog, at man automatisk får et stort bogstav på alle lande og sprog, bortset fra Germany og German. Mærkeligt!


Comments are closed.

%d bloggers like this: