Fornemt

30. april 2010

I årevis så jeg fodboldkampe i dansk fjernsyn og undrede mig over, hvorfor kommentatorerne tit sagde: “Det var for nemt” – især når en spillers handling ikke så særlig nem ud!

En dag for nogle år siden gik det op for mig, at der kunne være noget jeg ikke forstod. Udtrykket var lige blevet sagt hvor det slet ikke var logisk. Jeg blev nødt til at få fat i min ordbog for at undersøge sagen.

“Fornem” = fremragende. Brilliant, altså, og ikke en spottende Too easy. Så var jeg endelig med.

%d bloggers like this: