Taler danske kvinder med dybere stemmer end andre kvinder? Find svaret her!

14. maj 2010

Jeg er for nyligt blevet mindet om at der findes mange mennesker der tror på, at hvor ‘dyb’ eller hvor ‘høj’ ens stemme er, har en forbindelse med hvor man kommer fra. Mærkeligt nok, virker det typisk at pleje at være mht. kvinder. Man hører fx. at danske kvinder har ‘dybe stemmer’ mens kvinder fra Sverige, Storbritannien, de arabisktalende lande m.fl. har ‘høje stemmer’.

Fysisk set er dette umuligt, idet dette styres i både mænd og kvinder af længden mellem forsiden og bagsiden af ens stemmebånd, hvilket er området i luftrøret direkte bag adamsæblet, som dækkes af to hinder som kan trækkes sammen over hulet for at lukke luftrøret eller kan trækkes tilbage til siderne for at lade luftrøret være åbent. Jo længere (vandret) selve luftrøret ved stemmebåndene er, jo ‘dybere’ ens stemme er.

Det som tidligere hed vocal cords på engelsk (‘stemmebåndene’), hedder nu vocal folds, idet vi nu ved hvordan de ser ud. Du kan se et billede her, hvor man iøvrigt også kan læse lidt mere om sex differences mht. størrelsen på stemmebåndene og hvor ‘dyb’ eller ‘høj’ ens stemme er.

Vi har selvfølgelig alle sammen en individuel rækkevidde om hvor højt eller dybt vores stemmer kan være. I vores kulturer forventes det, at vi taler højere eller dybere i forskellige sammenhænge. Vi plejer fx. at tale med en ‘højere’ stemme (dog ikke i volumen), når vi taler med en baby – og så ved barnet, at det er det, der bliver tiltalt.

Det kunne muligvis passe, at fx. kvinder (og mænd) i nogle kulturer forventes at bruge den øverste del af deres individuelle rækkevidde oftere eller i flere sammenhænge end i andre kulturer. Det kan jeg godt forestille mig, men det er ikke noget jeg er ekspert i, og jeg vil derfor ikke gætte om det passer eller ej. Min pointe er simpelthen, at det som udgangspunkt er forkert at sige, at fx. alle engelske kvinder har ‘højere’ stemmer end alle danske kvinder, som om det var en genetisk forskel tværs grænser. For det er det ikke.

%d bloggers like this: