“Unfortunately we’re sinking” – hvad hjernen gør med ukendte fremmedord

18. maj 2010

Tilbage i 1990 besøgte jeg København for første gang. Jeg rejste sammen med tre andre udvekslingsstuderende med toget fra Århus. Vi var tre englændere og en tysker.

Da toget kørte ind på færgens bildæk i Nyborg, hvilket i sig selv var en ny oplevelse for os alle sammen, stod der pludseligt på skærmen:

Desværre er vi blevet forsinket

Fint nok – men der var ingen af os, der kendte det danske ord ‘forsinket’.

“Unfortunately we’re sinking?” så det ud som. Vi spurgte vores tyske veninde, og det var også den eneste løsning, hun kunne finde på. Vi kiggede rundt, uden at se nogen panik fra vores medpassagerer. “Nice of them to tell us, at least.” Jo, vi gættede hurtigt på, at færgen ikke skulle til at synke, og så kunne vi grine lidt. Men vi vidste stadigvæk ikke, hvad ‘forsinket’ betød.

Indenfor pragmatik (en disciplin i lingvistik) findes der en teori der hedder Relevance Theory, som – forklaret på en meget simpel måde – foreslår at:

1) Vi går ud fra, at en (ædru) person har en grund til at sige eller skrive noget.

2) Baseret på sammenhængen og vores individuelle hukommelse og erfaring i livet, accepterer vi den nemmeste og mest logiske tolking.

3) Hvis ikke denne første tolkning virker rigtig, så fortsætter hjernen (ubevidst og ekstremt hurtigt – det er ikke noget vi plejer at lægge mærke til) at søge efter andre tolkninger, indtil den finder den rigtige (hvis det er muligt).

4) Jo mere hjernen må søge, jo mere den begynder at ‘analysere’ hvorfor den søger, og så får vi til gengæld typisk en ‘pris’, som fx. humor – men denne del forklarer jeg en anden gang, og iøvrigt på en erhvervsrelevant måde på mit kursis i Tværkulturel sproglig opmærksomhed.

I denne situation gik vi ud fra, at DSB havde en grund til at meddele os om at vi var blevet forsinket. Idet vi ikke kendte ordet ‘forsinket’, prøvede vi at gætte dets betydning. Ordet ligner to sink på engelsk. Toget var liget kommet i færgen. Færger kan synke. Så var det logisk.

Da vi dog lå mærke til, at der ingen panik var, forstod vores hjerner, at den første tolkning nok ikke var rigtig. Så prøvede vores hjerner at finde en ny tolking. I dette tilfælde, fordi det var et ord på et fremmedsprog, var det dog først muligt da vi fik chance til at spørge en dansker hvad ‘forsinket’ betød.

Jeg elsker sprog og kommunikation! Hvem gør ikke det!

%d bloggers like this: