Jeg er tilbage!

17. september 2013

Jeg havde engang en enemandsvirksomhed, der hed Read Communication – med kunder! Jeg underviste dem via Skype og “in real life”. Jeg skrev denne blog i forbindelse med mit arbejde. Men så fik jeg i september 2010 en meget spændende mulighed for at undervise i engelsk på universitetet i Augsburg i Tyskland, og den økonomiske stabilitet i den periode kunne jeg ikke takke nej til. Men ja, hvor jeg savnede mit liv heroppe i Danmark!

Efter mit arbejde i Tyskland var forbi, var jeg så heldig at få en superspændende stilling som pædagogisk konsulent (barselsvikar) på Københavns Universitet, hvor jeg lærte mange nye ting bl.a. om pædagogikken. Det var også 9 måneder med at arbejde næsten hele tiden på dansk. Og ja, det er rigtigt hvad folk siger: man bliver virkelig træt, når man arbejder på et fremmedsprog. Men en rigtig god oplevelse var den helt bestemt.

Nu bor jeg fortsat i København (på Amager) og jeg vil prøve at arbejde freelance igen, ligesom før. Det har jeg nævnt til folk siden i går, og jeg er glad for at sige, at jeg allerede har fået 3 henvendelser: den ene til korrekturlæsning, den anden til sproglig rådgivning og den tredje til engelskundervisning via Skype. Så jeg håber, det kan blive til noget!

Mine priser? Ja, jeg er ikke grådig. Jeg kigger bare på skærmen i chok, når jeg ser hvor meget de store steder vil have i timen for samme slags arbejde som jeg laver. Og de får kunder fordi de har et navn. Jamen, fint. På den anden side, så skal jeg da få brød på bordet og tag over hovedet. Derfor har jeg besluttet mig om følgende prissystem, som jeg mener hverken er for meget eller for lidt. Bare en fair pris til ærligt arbejde.

Engelskundervisning og sproglig rådgivning: tænk på minutterne på et ur og tilføj et nul. Dvs: 10 min = 100 kr; 20 min = 200 kr; 45 min = 450 kr; osv. Minimumspris på 40 kr (4 min).

Ønsker du undervisning via Skype, må du vide at lektionerne plejer at være kortere end når man mødes “offline”. Dvs. at en halvtime tit er nok. Med mit system betaler man for den tid, man har brug for. Undervisningen skal ikke bare trækkes ud på en kunstig måde, bare fordi det står et eller andet sted i sten, at en lektion varer 45 minutter! Med Skype har man den fleksibilitet for at undervisningen tilpasses kursistens behov, og ikke omvendt.

Alle priser står her ekskl. moms.

Der bliver selvfølgelig ingen afgift for administrative opkald, fx når man ringer for at få informationer om hvad jeg kan tilbyde dig!

Med min engelske korrekturlæsning, tekstredigering, oversættelser, tekstforfatning, technical writing og lignende skal prisen helst aftales på forhånd. Den kan variere – det kommer bl.a. an på selve sværhedsgraden.

Vil du gerne vide mere, må du gerne sende mig en mail på sprogkursus og så snabel-a gmail.com eller ring til mig på: 53 57 03 08.

%d bloggers like this: