Archive for the 'Sprogfejl' Category

5 råd til at skrive bedre sætninger på engelsk

1. november 2013

Her beskriver jeg 5 af de hyppigste fejl, folk laver med engelske sætninger.

De 5 fejl, hvis navne jeg ikke kender på dansk, er:

1) Run-on sentences.
2) Comma splices.
3) Sentence fragments.
4) Dangling modifiers.
5) Unparallel structures.

Mine 5 råd er nemlig, at man skal lade være med at lave disse fejl.

Herunder gennemgår vi nu de 5 fejl. En stjerne foran en sætning betyder, at sætningen indeholde en fejl.

———————

1) Run-On Sentences

Fejl

*They went to the shop it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger, men man mangler tegnsætning for at vise det.

Rettelser

A) Brug et punktum:

They went to the shop. It was closed.

B) Brug et semikolon:

They went to the shop; it was closed.

Dette kan man gøre, hvis man føler sig, at der er en meget tæt forbindelse mellem de 2 sætninger, og helst kun hvis det grammatiske subjekt er anderledes. (Her: “they” -> “it“.)

C) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med helsætning og ledsætning (tidligere: hovedsætning og bisætning), fx:

They went to the shop, which was closed.

Bemærk

Denne rettelse har en hel anden betydning end samme sætning uden komma.

(The shop which was closed eller the shop that was closed betyder, at butikken allerede var lukket på forhånd, og at det er noget, som disse mennesker nok allerede vidste.)

D) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med et bindeord og lidt omskrivning, fx:

They went to the shop and they found it was closed.

———————

2) Comma Splices

Fejl

*They went to the shop, it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger og man bruger et komma i stedet for et punktum.

Rettelser

Se nr. 1 (ovenpå), som du nok lige har læst. Run-on sentences og comma splices er i bund og grund samme fejl og de har de samme løsninger.

———————

3) Sentence Fragments

Fejl

*Even though they knew the answer.

Forklaring

Den her kan normalt ikke stå alene som en helsætning. Den er nemlig en ledsætning. (Se Wikipedia.)

Bemærk

Man kan dog godt finde denne slags ufærdiggjorte sætning i digter og romaner, samt endda nogle gange i tekstforfatning.

Rettelser

E) Lav om på sætningen:

They actually knew the answer.

F) Tilføj resten af sætningen, fx:

Even though they knew the answer, they chose not to say anything.

———————

4) Dangling Modifiers

Fejl

At the age of 12, my grandfather died.

Bemærk

Denne sætning indeholder ingen grammatiske fejl. Problemet er dog, at man pga. sproget nemt kan misforstå den.

Forklaring

Efter en modifier (i dette eksempel: “At the age of 12”) forventer man normalt, at det allerførste man læser (her: “my grandfather”) er det, som den forrige modifier henvender sig til. Men det er det ikke, fordi det var mig, der var 12, og ikke min bedstefar. Derfor kan man siger, at denne modifierdangles” (dvs. hænger), uden at det er klart, hvad eller hvem den henvender sig til.

Rettelser

G) Sæt et subjekt ind i ledsætningen:

When I was 12 my grandfather died.

H) Sæt et relevant subjekt ind i helsætningen:

At the age of 12 I heard that my grandfather had died.

Lav helt om på sætningen:

My grandfather died when I was 12.

———————

5) Unparallel Structures

Fejl

*I like to eat chocolate, drinking beer and watching television.

Forklaring

Denne sætning mangler parallelle grammatiske strukturer.

Rettelser

J) Brug present participle hver gang:

I like eating chocolate, drinking beer and watching television.

K) Brug to-infinitive hver gang:

I like to eat chocolate, to drink beer and to watch television.

L) Brug to-infinitive første gang og drop ordet “to” de andre gange:

I like to eat chocolate, drink beer and watch television.

———————

Flere eksempler på Unparallel Structures (uden forklaringer)

*He’s funny, intelligent and he has lots of money.

M)

He’s funny, he’s intelligent and he has lots of money.

N)

He’s funny, intelligent and rich.

———————

*She’s a great leader, a fashion icon and teacher.

O)

She’s a great leader, a fashion icon and a teacher.

P)

She’s a great leader, fashion icon and teacher.

———————

*We found the comedian loud, rude, and we thought he was sexist.

Q)

We found the comedian loud, rude and sexist.

R)

We found the comedian loud and rude, and we thought he was sexist.

———————

Vil du have undervisning i engelsk, eller vil du få en engelsk tekst korrekturlæst, så må du gerne maile mig (sprogkursus snabel-a gmail punktum com) eller ringe til mig (David) på: 53 57 03 08.

Reklamer

Når en sprogfejl giver en hel anden mening

1. august 2010

Jeg så en udsendelse i fjernsynet i går om en dansk forretningskvinde som ved fejl muligvis var kommet på en liste af terrormistænkte da hun bestilte noget tøj online fra Pakistan. I udsendelsen viste de også en dansk journalist i Karachi, der skulle interviewe forretningsmanden, den danske kvinde havde bestilt tøjet fra.

Journalisten talte et meget dårligt engelsk med virkelig mange fejl – og mange forskellige typer fejl. Det var en tålmodig mand, der blev interviewet af ham og måtte gætte sig til meningen bag spørgsmål som f.x.:

I am here because I have heard you should be connected with terrorists.

‘Jeg er her, fordi jeg har fået at vide, at du bør sættes i kontakt med terrorister.’

Var journalisten en af mine kunder, ville vi nok kigge på de forskellige måder, man udtrykker ‘skulle’ på engelsk.

Hvordan en bank mistede kunder pga. kunderådgiverens dårlige engelsk

17. maj 2010

Nu er der flere lufthavne atter lukket på grund af askeskyet fra den islandske vulkan. Jeg husker dog altid et helt andet udbrud fra den gang jeg underviste i engelsk i Island. Da jeg og en anden ny lærer – lad os kalde hende Karen – først var kommet til Reykjavik, måtte vi åbne bankkonti. Vi gik ind i en bank og talte engelsk med kunderådgiveren. Det viste sig, at vi først måtte modtage vores CPR-numre eller lignende, før vi kunne få bankkonti. Intet problem.

Da vi skulle gå, sagde kunderådgiveren til os noget i retningen af:

“I would like to take this opportunity to thank you for the interest you have expressed in engaging in our banking services, and I look forward to hearing from you again.”

Først da vi var nået langt væk fra banken, kom Karen og jeg i gang med et ustyrligt fnisen. Kunderådgiverens sætning var typisk for den slags undervisningsmateriale, der ofte bliver brugt på kurser i virksomhedsengelsk. Sætningen var alt for formel og lignede mest noget, man ville læse. Kunderådgiveren havde tydeligt lært den uden af på et sprogkursus, men hun havde ikke lært at vælge sin sprogbrug efter sammenhængen.

Havde Karen og jeg ikke undervist i det såkaldte Business English i årevis, havde vi måske ikke kunnet regne ud, hvad problemet var. Andre potentiale kunder havde ellers måske tolket kunderådgiveren som at være overlegen eller endda uhøflig. Høflighed drejer sig jo om bl.a. at bruge dét sprog, som andre forventer i sammenhængen, og man kan let virke uhøflig når man enten er for uformel eller også, som her, for formel.

Hvad kunne kunderådgiveren ellers have sagt? Ja, noget i denne retning:

“OK, so, thanks for your interest, and yeah, just drop by once you’ve got your personal numbers, and we’ll be happy to set up new accounts for you – no problem.”

Denne sætning, plus et smil, havde været mere passende til Karen og mig, og så var vi nok kommet tilbage. Men hvor kunne kunderådgiveren have lært at ændre sit engelsk efter sammenhængen? Det vigtigste for de fleste sprogudbydere er simpelthen at kunne sige, at man har dækket en bestemt mængde stof. Om kunden har forstået det og kan bruge det rigtigt – ja, det plejer de at være mindre interesseret i. Det kan også være svært at finde lærere, som virkelig kan undervise i engelsk på den måde, at man hjælper kursisterne til at forstå sprogbrug og kommunikation på en hel ny måde.

Jeg kender én engelsklærer, der laver netop det rigtige. Det er selvfølgelig mig selv! Kig, for eksempel, på mit kursus i Sproglig høflighed i engelsk. Havde kunderådgiveren taget dette kursus, havde hun nok aldrig have lavet sådan en fejl. Og ja – at bruge det forkerte sprog i den forkerte sammenhæng er bestemt en sprogfejl, og typisk langt vigtigere end endda et par grammatiske fejl.

Sammenhængsfejl kan ændre folks opfattelser, følelser, og, i sidste ende, beslutninger – ligesom i dette eksempel. Vi brugte nemlig en anden bank.

Siger man “at”, “on” eller “in” i forbindelse med “weekend” på engelsk? Find svaret her!

15. maj 2010

Her får du tre muligheder i alfabetisk rækkefølge. To er engelske, og en er danglish. Men hvad for en?

· at the weekend
· in the weekend
· on the weekend

Ja, også hvis ikke man ved det, er det nemt at regne ud når man på forhånd ved at dén mulighed der ligner dansk ikke er muligt på engelsk!

Bare for at gøre det klart:

(Stjerne = fejl.)

· at the weekend (eller at weekends, når man tale om en vane) = mest britisk engelsk.

· * in the weekend = dansk, og slet ikke noget man hører fra fx. en englænder eller en amerikaner.

· on the weekend = mest amerikansk engelsk – dog nutildags også stigende populær med nogle englændere der ser mange film!

Ikke vigtigt? Nå ja, det er ikke livsvigtigt – det passer. Men for at sammenligne: hvad tænker du til dig selv, når du gentagne gange hører mig sige fx. * ‘i en restaurant’ i stedet for ‘på en restaurant’? Præcis.

Det omvendte af dette eksempel er forresten en typisk dansk fejl på engelsk. Når en dansker siger: * We were on a restaurant betyder det udelukkende: ‘Vi var på en restaurants tag’. Man siger nemlig: We were in a restaurant eller we were at a restaurant.

Selv om man godt kan lære om denne slags – evt. som en mindre del af mit kursus i engelsk grammatik – så er der også spørgsmålet om hvordan man effektivt kan træne sig selv til at undgå at begå disse fejl i virkeligheden. Dér kan jeg nemlig også hjælpe!

Altså: det med at hjælpe folk til at aktivere deres engelsk i stedet for bare at lære om det, er noget jeg betragter som et af mine ekspertiseområder. Det er da også dét, god engelskundervisning drejer sig om.

Kan en indfødt lave grammatiske fejl?

27. april 2010

I gamle dage fik man ens stile tilbage i skolen med rettelser for “grammatiske fejl”. Samme udtryk bruger folk stadigvæk tit når de beskriver skriftlige fejl i alle mulige tekster, fra rapporter til avisklummer, og fra kommentarer på blogindlæg til skilte i butiksvinduer.

Desværre findes der stadigvæk mange skolelærere der ikke har kendskab til det moderne sprogvidenskab – de fleste, ville jeg nok sige. Så fortsætter misforståelsen: selv om det er nemt at kalde en hel række problemer for “grammatiske fejl”, er der faktisk en stor forskel mellem ægte grammatiske fejl og problemer med at følge de almindelige skriveregler.

Dansk eksempel
Hvis en dansker skriver * ‘Det er det, de spise’ er det bare en stavefejl, og nok en tastefejl. Jeg kan ikke forestille mig at nogen danskere ville udtale det sådan. Danskere ved det, at man udtaler det som ‘spiser’, ikke ‘spise’.

Når jeg som udlænding skriver * ‘Det er det, de spise’ er det muligvis også en stave- eller tastefejl, men det kunne også være en grammatisk fejl. Så skal man undersøge om jeg kender reglen (nutid + ‘r’) både i det mundtlige og det skriftlige sprog.

Hvis jeg ikke kender reglen er det en grammatisk fejl. Hvis jeg dog kender reglen og normalt bruger den uden problemer, er det mere indviklet: så kan det være svært at vide om det var en fejl på grund af grammatikken – vi fortsætter alle med at lave nogle fejl en gang imellem, selv om vi kender reglerne, dog forhåbentligt mindre hyppigt med tiden – eller om jeg kender reglen så godt, at det simpelthen var en stave- eller tastefejl af samme slags som en dansker kunne lave.

Engelsk eksempel
Mange indfødte engelsksprogede skriver it’s i stedet for its. Begge findes, men it’s betyder it is eller it has, og its betyder ‘dens’ eller ‘dets’ (dvs. ejefald). Dette er især forvirrende, fordi apostrofen i forbindelse med et ‘s’ også tit bruges for at vise ejefald, og her er det det stik modsatte.

Men… det er nemlig en skrivefejl eller stavefejl, ikke en grammatisk fejl. Hvis en indfødt skriver *It’s legs are big i stedet for Its legs are big, er det ikke fordi han eller hun tror på, at man kan sige *It is legs are big eller *It has legs are big. Den indfødte forstår godt grammatikken (på et ubevidst niveau). Det er bare, at han eller hun ikke har lært eller forstået vores fælles skriveregler.

Når til gengæld en dansker ikke skriver den engelske -(e)s-slutning på udsagnsordet i tredje person ental (fx. he thinks), er det ligesom i mit dansk eksempel med ‘spise(r)’. Her er der tale om en grammatisk fejl, når den vedkommende ikke ved om det, eller en stavefejl, hvis den vedkommende ellers aldrig laver denne slags fejl, eller en blanding af de to, når det ikke er klart hvor dybt indgående den vedkommendes kendskab til den engelske grammatik er.

For en indfødt engelsktalende, ville det stort set altid være en stave- eller tastefejl, idet ‘s’et på he thinks kommer lige så automatisk for en indfødt engelsktalende som ‘r’et på ‘de spiser’ for en indfødt dansker.

Kan en indfødt lave grammatiske fejl med sit modersmål?
Inden for lingvistik (sprogvidenskab) skelner man mellem prescriptivism og descriptivism. (Jeg ved ikke hvad de hedder på dansk.) Med den første bedømmer man hvordan sproget bør være, baseret i opdigtede regler. Men den sidste beskriver man hvordan folk bruger sproget.

En prescriptivist ville måske sige, at man skal bruge det engelske whom – ellers har man lavet en grammatisk fejl.

En descriptivist bruger forskning for at finde ud af, at whom stort set ikke længere findes i det engelske sprog (medmindre man hedder Prince Charles eller er en hypercorrective amerikaner). Hvordan kan man lave en grammatisk fejl, når man lader være med at bruge noget som der ikke rigtig længere findes?

En ædru indfødt laver typisk kun grammatiske fejl, hvis han eller hun ikke opfylder samfundets eller læserens forventinger.

Hvad kan man tælle på dansk men ikke på engelsk? Find svaret her!

22. april 2010

I modsætning til gårdsdagens indlæg, findes der nogle ting man kan tælle på dansk men ikke på engelsk. De typiske eksempler er penge, nyheder, møbler, informationer og råd.

Nedenunder står der nogle typiske fejl – som jeg desværre hører alt for tit og læser hele tiden fra veluddannede danskere. Disse fejl er også udspredt i det danske erhvervsliv.

Synes du, at denne slags ikke er vigtig? Tænk altså på hvordan du reagerer når du hører eller læser de modsvarende fejl begået på dansk af en som mig! Ville det være acceptabelt i en dansk erhvervssituation?

Selv om du måske ikke selv prioriterer en nøjagtig grammatik på engelsk, så har du mange kunder og kontakter fra andre verdensdele som gør netop det. Laver du simple grammatiske fejl, dømmer de dig på kvaliteten af dit engelsk i stedet for indholdet af dit budskab. Desværre.

Jeg har for resten sat en * foran sætningerne med fejl.

Penge
* They gave me the money and then I counted them.

Hvad? Talte du de mennesker, der gav dig pengene? Medmindre man ved det, at man tæller penge på dansk, er denne sætning faktisk meget vanskelig at forstå.

Korrekt: They gave me the money and then I counted it.

Vi tæller i øvrigt sedler og mønter på engelsk – bare ikke selve penge.

Nyheder
* The news are bad. Have you heard them?

Selv om der står et ‘s’, behandler vi altid news som noget, man ikke kan tælle.

Korrekt: The news is bad. Have you heard it?

Møbler
* We have some new furnitures. I especially like this one.

Vil man tale om en møbel, skal man tale om et stykke – som om det var kage!

Korrekt: We have some new furniture. I especially like this piece (of furniture).

Information
* I have an information that you might be interested in.

Korrekt: I have a piece of information (eller some information) that you might be interested in.

Råd
* She gave me some advices.

Nej! Det lyder ikke engang sødt. Bare forkert, dårligt uddannet og meget distraherende fra ens budskab.

Korrekt: She gave me some advice.

Jeg håber – virkelig – at dette hjælper! Mere hjælp og flere detaljer kan man jo altid finde her.

Hvorfor staver så mange danskere “customer” som “costumer”?

15. april 2010

Normalt forstår jeg grunden bag hvorfor folk laver forskellige typer fejl på engelsk. Men der findes en bestemt stavefejl med et engelsk ord som mange danskere staver forkert, og hvor jeg ikke aner hvorfor de gør det.

Ordet er customer (‘kunde’). Et meget almindeligt ord, især indenfor erhvervslivet.

Selve ordet custom kan bla. bruges som et synoym for trade (‘handel’).

Den typiske fejl – som jeg mener jeg læser oftere i tekster skrevet af danskere end den rigtige version – er: *costumer. Med andre ord: folk bytter de to første vokaler om.

Costume betyder ‘udklædning’. Der findes også et sjældent fagord, der hedder costumer, og det er en person der designer og plejer udklædninger til film og scenen, så vidt jeg forstår det.

Skal “mod” oversættes med “against”, “towards” eller “to”? Find svaret her!

12. april 2010

Nogle gange kan det være svært for danskere at vide om ‘mod’ svarer til against, towards eller bare to.

Typisk fejl
* I’m at the airport, waiting to fly against New York.

1 ‘Mod’ som against
Her kan man forvente modstand fra den anden side.

I’m walking against the wind. (Eller into the wind)
Jeg skubber fra den ene retning og vinden skubber tilbage som modstand.

I hit the ball against the wall.
Så kom bolden tilbage – pga. (usynlig) modstand fra muren.

Manchester United played against Barcelona
De er begge to modstande, der skubber mod hinanden som to helheder.

Man kan altså ikke flyve against en by, medmindre byens navn også er navnet på en flyveklub og I har en konkurrence med hver sin flyvemaskine.

En by ligger hvor den ligger. Når man flyver dertil, er det kun dig, der har bevægelse – det har byen ikke.

2 ‘Mod’ som towards
Her betyder ‘mod’ typisk samme som ‘i retning af’.

I’m walking towards the wind.
Det blæser ikke dér hvor jeg nu går, men jeg ved det, at jeg snart kommer til tæt på et område hvor der blæser. (Faktisk en mærkelig sætning, medmindre man er aktiv orkanforsker!)

I hit the ball towards the wall.
Ja, her ved vi faktisk ikke om bolden ramte selve muren. Det var i hvert fald i dén retning, og ikke mod floden eller vejen eller hvad ved jeg.

Manchester United played towards Barcelona
En meget mærkelig sætning, som man normalt ikke ville sige. Det ville nok teoretisk betyde, at de gjorde en indsats i at prøve at spille mod modstanderen i stedet for at sparke bolden frem og tilbage foran deres eget mål mens de prøvede at bruge minutterne op. Eller det kunne også betyde at selve byen Barcelona – og ikke teamet – lå længere væk i den retning de spillede mod; dette ville være som at sige at de spillede mod østen (towards the east), for eksempel.

I’m flying towards New York drejer sig om retningen når man allerede er i luften. Man kan forestille sig, at piloten siger: “First we’ll be flying towards Greenland, and then we turn left.” Man lander da ikke på Grønland når man flyver til New York – bare i den retning.

OBS! I USA siger folk tit toward, hvorimod englændere stort set altid siger det med et ‘s’: towards.

3 ‘Mod’ som to
To er som towards – dog med resultat! (Eller meningen om at få det ønskede resultat.)

I’m walking to the wind.
Stadigvæk en mærkelig sætning! Men nu ved vi i hvert fald, at den vedkommende har det i sinde at nå præcis dertil, hvor vinden findes!

I hit the ball to the wall.
Så ramte bolden væggen! OK, vi ville nok udtrykke os på en lidt anden måde her. Pga. boldens egenskaber ville vi nok sige against eller vi ville begrænse det med fx. as far as the wall.

* Manchester United played to Barcelona
Det kan man bare ikke sige i denne sammenhæng.

I’m flying to New York.
Bingo!

‘Jeg flyver til New York’ og ‘Jeg flyver mod New York’ plejer begge to at oversættes på samme måde.

Sprogfejl 5: Dengang jeg stillede et meget uhøfligt spørgsmål

18. marts 2010

Der var en gang for nogle år siden, da jeg ville købe en billet på en biograf her i København. Den unge mand bag lugen pegede på tegningen af siddepladserne og forklarede, at jeg kunne vælge, hvor jeg ønskede at sidde. Da jeg ikke bryder mig om at sidde midt i det hele mens jeg ser en film, prøvede jeg at spørge ham om han havde en ledig plads i det som på engelsk hedder: at the end of a row. Helt uskyldigt kiggede jeg op og spurgte ligeud: “Har du noget i enden?”

I et sekund så billetsælgeren lidt chokeret ud, og så kunne jeg se, han måtte bruge al sin kraft på at tilbageholde sit fnisen. “‘Til siden’, mener du?” spurgte han, mens han pegede til stolene i samme område som jeg havde ment. “Ja, vi har nogle ledige pladser til siden.” Han satte tryk på ‘til siden’; sådan kunne beskeden overføres til mig, at det var dét jeg burde have sagt. Og så gik det op for mig at jeg ved fejl lige havde spurgt: “Have you got anything up your arse?” Ups!

I dette tilfælde var jeg heldig: manden bag billetlugen var ung og afslappet. Jeg synes faktisk at danskere plejer at være rolige når udlændinge laver sjove sprogfejl på dansk, eller måske har jeg altid været heldig – som f.x. dengang jeg brugte det fuldstændigt forkerte ord til en jobsamtale. Selv om vi englændere er vant til at folk fra andre lande taler vores sprog, så ved jeg ikke om reaktionen i en lignende formel situation altid ville være så tilgivende. Vi taler jo om folk der f.x. nogle gange smider jobansøgninger væk, hvis man har byttet Yours sincerely med Yours faithfully. (Der findes en fast regel.) Bare der var et sted hvor man kunne lære om den slags… 😉

Nej, “nedenunder” kan ikke oversættes med “down under”!

16. marts 2010

Jeg læste i går websitet af en dansker, der skriver (og sælger!) rapporter på engelsk. Han havde en god stilling indenfor dansk erhverv. Problemet var, at hans engelsk var forfærdeligt! Han lavede fuldstændigt elementære grammatiske og leksikalske fejl, han oversatte i stor grad direkte fra dansk, og han skrev ikke i hele sætninger.

Det mindede mig om dengang jeg måtte redigere arbejdet af en lignende ældre dansk mand, der bl.a. gentagne gange skrev, at man kunne læse mere om emnet ‘down under’. Down Under betyder dog ‘i Australien’, og slet ikke ‘nedenunder’! Denne mand havde brugt tre måneder (med en høj løn!) på at skrive noget som simpelthen måtte smides væk, idet det var på et helt uforståeligt engelsk!

I gårsdagens tilfælde er jeg fristet til at kontakte den vedkommende for at tilbyde ham et par timers målrettet sprogcoaching som eneundervisning. Men jeg gør det ikke. Hvis han ikke allerede er klar over hvor meget brug for hjælp, han har, og heller ikke aktivt søger hjælp, så er der ikke noget man kan gøre. Desværre.