David Wright

En britisk engelsklærer i København, der skriver på dansk for at forbedre mine skriftlige sprogfærdigheder – selvom det er sværere end at skrive på mit modersmål, engelsk. Bloggen bliver derfor mit eget sprogkursus!

Jeg er indfødt englænder, født og opvokset i Leeds-området i det nordlige England. I alt har jeg boet over 8 år i Danmark: for det meste i København, men også i Århus og på Bornholm. Første gang jeg boede her i landet var som udvekslingsstuderende ved Aarhus Universitet i 1990-91.

Pga. mit arbejde og min uddannelse har jeg været så heldig at kunne rejse en del gennem årenes løb. Jeg har faktisk undervist i engelsk i 10 forskellige lande!

Det har været spændende at opleve så mange kulturer og møde så mange interessante mennesker, men man får efterhånden et ønske om at standse et sted og kalde det for ens hjem.

Nu er jeg selvstændig engelsklærer, bosat i København. Jeg underviser i engelsk sprog og kommunikation i hele Danmark, enten “in real life” eller via Skype/telefonen. Jeg læser også korrektur og giver sproglig rådgivning. Kunder kan endda bruge mig, hvis de har et hurtigt spørgsmål om det engelske sprog og kommunikation på engelsk.

Vil man kontakte mig, kan man maile mig ved at skrive: sprogkursus, og så tilføjer man: snabel-a gmail.com.

Tlf: 53 57 03 08

Man kan også finde mig på LinkedIn.

OPDATERING (september 2013): Nu er jeg tilbage! De sidste 3 år har jeg været væk: jeg underviste i engelsk i 2 år på et universitet i Tyskland. Så var jeg pædagogisk konsulent (barselsvikar) på Københavns Universitet.

Jeg bor i København (på Amager) og jeg er klar til at hjælpe folk med deres engelsk igen!🙂

Med venlig hilsen

David

%d bloggers like this: