Posts Tagged ‘dansk’

På engelsk siger man ikke “try” så tit som man siger “prøve” på dansk. Læs hvorfor her!

30. august 2010

Jeg sad og så en fodboldkamp på TV i går. Kommentatorerne diskuterede Jose Mourinho, Real Madrids ny træner, hvis hold skulle spille for første gange under ham i den spanske liga. Den ene kommentator sagde:

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?

Reklamer

Hvorfor man på dansk kan sige “Hun forklarede ham det”, men på engelsk ikke kan sige “She explained him it”

23. august 2010

Indhold:

· Eksempel 1 (give og donate)
· Eksempel 2 (bring og deliver)
· Etymologi
· Forklaring
· Explain og ‘forklare’
· Dialekt

Eksempel 1

På engelsk må man godt sige:

· She gave the man some money
· She gave some money to the man

· She gave him some money
· She gave some money to him

· She gave him it
· She gave it to him

Måske kommer manden fra en velgørenhed. Så siger man ofte donate i stedet for give. Lad os kigge på de samme sætninger igen – men denne gang står der en stjerne (*) foran de sætninger, man ikke kan sige:

· * She donated the man some money
· She donated some money to the man

· * She donated him some money
· She donated some money to him

· * She donated him it
· She donated it to him

(Husk i øvrigt at man ikke kan tælle penge på engelsk!)

Eksempel 2

På engelsk må man godt sige:

· He brought the woman a letter
· He brought a letter to the woman

· He brought her a letter
· He brought a letter to her

· He brought her it
· He brought it to her

Erstatter man dog brought med delivered, får man:

· * He delivered the woman a letter
· He delivered a letter to the woman

· * He delivered her a letter (Men se ‘Dialekt’ nedenunder.)
· He delivered a letter to her

· * He delivered her it
· He delivered it to her

Etymologi

(Fra Oxford Dictionary på min Macs Dashboard.)

Give:
Old English giefan, gefan, of Germanic origin

Bring:
Old English bringan, of Germanic origin

Donate:
late 18th cent.: back-formation from ‘donation’

Donation:
late Middle English : via Old French from Latin donatio(n-), from the verb donare, based on donum ‘gift’

Deliver:
Middle English: from Old French delivrer, based on Latin de- ‘away’ + liberare ‘set free’

Forklaring
På et tidspunkt i middelalderen holdt det engelske sprog op med at tillade nye ord fra at kunne bruge begge to konstruktioner som fx. she gave it to him og she gave him it. Så var det kun tilladt at bruge … to him-konstruktionen.

Forskellen hænger godt sammen med de ord som har en germansk etymologi – og som ofte er nemt for danskere at kunne genkende (fx. give, send, bring) – og de mange senere låneord fra fransk, latin osv.

Explain og ‘forklare’

‘Forklare’ er germansk (går jeg ud fra). På dansk kan man så sige både ‘Hun forklarede ham det’ og ‘Hun forklarede det til ham’.

Men kigger vi på explain, ser vi:

late Middle English : from Latin explanare, based on planus ‘plain’

Så har vi:

· She explained it to him

Men ikke:

· * She explained him it

Bruger man Google, kan man dog se eksempler af begge dele. Så skal man dog ikke kun kigge på hvor mange ghits (Google hits, dvs. træffere), der er, men også på hvem har skrevet hvad. Der findes da mange mennesker i verden som skriver på engelsk på internettet og som ikke har engelsk som modersmål! (Så er der da også et helt andet spørgsmål om hvem der ‘ejer’ det engelske sprog – men dét kigger vi ikke på her og nu.)

Dialekt

I dialekt i Storbritannien er jeg rimelig sikker på, at man ville kunne høre forskellige varianter – endda * She explained him it eller * He delivered her a letter. Jeg kan forestille mig, at den middelalderlige ‘regelændring’ ikke ramte alle områder i landet på samme tid.

Hvis man som dansker ønsker at tale og skrive en form for standardengelsk, er denne slags ‘fejl’ nok noget, man skal lade være med at lave. Så skal man kunne lære at genkende hvad for nogle ord har en germansk eller fransk-latin oprindelse.

Denne evne skal man alligevel også have for at kunne skelne mellem formelt og ikke-formelt engelsk, både til det skriftlige og i lidt mindre grad også til det mundtlige sprog. Og så svært er dette alligevel ikke, når man først har fået sagkyndig vejledning i området.

At se fodbold kan hjælpe med ens fremmedsprogkundskaber

20. juni 2010

Lige som mange andre ser jeg en del VM-fodbold i fjernsynet for tiden, enten på dansk, svensk eller tysk. Jeg plejer faktisk at vælge tysk, idet de simpelthen har de bedste kommentatorer.

Hvis man ser flere kampe om dagen flere dage i træk får man nogen virkelig intensiv lytteøvelse. Man hører de samme udtryk gentagne gange, og de starter efterhånden at finde plads i ens hoved. I en anden sammenhæng skulle så meget sproglig gentagelse sandsynligvis virker kedelig og irriterende – men det er den ikke, når man kan lide at se fodbold.

Ifølge mindst én teori om fremmedsprogindlæring får man nemlig meget gavn af sådan en gentagen lytteøvelse.

Og fordi man kan lide fodbold, har man en positiv følelse om oplevelsen. Man lærer bedre med god ‘affekt’, som svarer (som en simpel forklaring) cirka til positive følelser.

Mens jeg derudover ser en kamp på fx. tysk – og sågar efter jeg har set en kamp på tysk – går jeg rundt i lejligheden og tænker på tysk. Eller dansk eller svensk efter kampe på de sprog. Det er bare en skam at jeg – og de fleste her i Danmark – ikke har adgang til fodbold med engelske kommentatorer.

Hvad betyder ord som “here”, “now” og “I”? Find svaret her!

7. juni 2010

Sted
Hvis jeg står ude i køkkenet og siger: “I’m standing here” og jeg så tager et skridt til siden og siger “I’m standing here”, så kan man argumentere for, at jeg lige har sagt to helt forskellige sætninger, selv om ordene er de samme. Selve betydningen er anderledes, i det here ikke længere har samme betydning i sætning nummer 2 (medmindre jeg har sagt here med meningen “ude i køkkenet”).

Samme gælder hvis jeg står på et bjerg og siger “I’m standing here” og senere står på en pub og siger “I’m standing here” – så er det endnu nemmere at se forskellen!

Så hvad betyder ord som “her” og “der”? Ja, deres mening skifter hele tiden og bliver besluttet efter sammenhængen og de mennesker som er med. I sprogvidenskab hedder dette deiksis (link på engelsk), som kommer fra det græske for noget i retningen af ‘at pege’. Hvis man taler i telefonen, for eksempel, eller med en blind person, så har disse ord ikke samme betydning.

Tid
Samme gælder ord som now og then. Hvis jeg siger now nu, så er det ikke det samme som hvis jeg siger now nu (medmindre now betyder fx. “i dag”). Af samme grund kan det være en smule problematisk hvis man læser et skilt i døren til en butik, hvor der står: Back in an hour, fordi man ikke ved hvornår den time begyndte; her (dvs. i dette eksempel!) er in an hour deiktisk.

I Storbritannien får man stadigvæk mælk leveret til huset af the milkman. Tænk hvis man skriver sådan en besked på et stykke papir, som man stopper ind i en tom flaske foran hoveddøren: “No milk tomorrow, please, and by tomorrow I mean today because I wrote this note yesterday, which is today…”. Ja, også problemer pga. deiksis! Hvad today, tomorrow og yesterday betyder kommer selvfølgelig an på hvad for en dag i dag er.

Person
Og tænk: de fleste gange i livet, når jeg siger I (“jeg”), er det David Wright, jeg taler om. Jeg går ud fra, at “jeg” typisk har en anden betydning for dig, ikke også?

Af samme slags: jeg husker for flere år siden: jeg var på besøg hos i gammel engelsk universitetsveninde i Holland. Hendes mand og alle andre tiltalte den meget unge datter på hollandsk. Det var kun min veninde, der brugte engelsk. En dag tog datteren en taske op fra gulvet og gav den til moderen. På samme tid sagde hun: “That’s my bag!” og hentydede til sin mor. Dette var meget interessant, idet hun ikke endnu havde lært, at my er deiktisk, men en mening der er baseret udelukkende på, hvem der siger det. Jeg ville gætte på, at hun dog muligvist ikke skulle have lavet denne fejl på hollandsk, men hun gjorde det på engelsk fordi hun på det tidspunkt kun hørte engelsk fra sin mor og var vant til at høre hende sige: “That’s my X”.

På dansk har man selvfølgelig en forskel mellem “Han gik i seng med sin kone” og “Han gik i seng med hans kone”, hvorimod man på engelsk må bruge sammenhængen på at gætte, hvem his henvender sig til!

På nogle sprog kan endda “vi” have to former: inklusiv og eksklusiv. Dvs, man har med “Vi skal til biffen” både ‘vi allesammen’ og ‘vi andre, men ikke dig’.

Og så findes der ord som this og that, samt fx. this one og that one – typisk meget deiktisk. Prøv nu lige at sige: “Kig på den der!” næste gang du snakker med en i telefonen!

Andet
Der findes meget mere til deiksis end det, jeg har beskrevet her. Men jeg skriver ikke det hele på én gang! Man kan argumentere for, at alt sprog er deiktisk til forskellige grader – selv nu-, da- og fremtids morfologi i udsagnsord, for eksempel. Jeg ville selv gå endnu videre, og sige at deiksis er en fundamental del af sprog og faktisk ikke behøver at have et navn for sig selv som om det var noget ekstra. (Selve navnet stammer oprindeligt, tror jeg, fra retorik.) Men det vil jeg skrive mere om i et senere indlæg, efter jeg har dækket nogle flere relaterede emner. I mellemtiden, hvis man vil læse lidt mere, så kan man læse mit speciale fra 2003 om emnet (på engelsk og åbner som PDF); jeg er dog kommet endnu videre fra den gang og har nogle flere ting at sige om emnet!

“Unfortunately we’re sinking” – hvad hjernen gør med ukendte fremmedord

18. maj 2010

Tilbage i 1990 besøgte jeg København for første gang. Jeg rejste sammen med tre andre udvekslingsstuderende med toget fra Århus. Vi var tre englændere og en tysker.

Da toget kørte ind på færgens bildæk i Nyborg, hvilket i sig selv var en ny oplevelse for os alle sammen, stod der pludseligt på skærmen:

Desværre er vi blevet forsinket

Fint nok – men der var ingen af os, der kendte det danske ord ‘forsinket’.

“Unfortunately we’re sinking?” så det ud som. Vi spurgte vores tyske veninde, og det var også den eneste løsning, hun kunne finde på. Vi kiggede rundt, uden at se nogen panik fra vores medpassagerer. “Nice of them to tell us, at least.” Jo, vi gættede hurtigt på, at færgen ikke skulle til at synke, og så kunne vi grine lidt. Men vi vidste stadigvæk ikke, hvad ‘forsinket’ betød.

Indenfor pragmatik (en disciplin i lingvistik) findes der en teori der hedder Relevance Theory, som – forklaret på en meget simpel måde – foreslår at:

1) Vi går ud fra, at en (ædru) person har en grund til at sige eller skrive noget.

2) Baseret på sammenhængen og vores individuelle hukommelse og erfaring i livet, accepterer vi den nemmeste og mest logiske tolking.

3) Hvis ikke denne første tolkning virker rigtig, så fortsætter hjernen (ubevidst og ekstremt hurtigt – det er ikke noget vi plejer at lægge mærke til) at søge efter andre tolkninger, indtil den finder den rigtige (hvis det er muligt).

4) Jo mere hjernen må søge, jo mere den begynder at ‘analysere’ hvorfor den søger, og så får vi til gengæld typisk en ‘pris’, som fx. humor – men denne del forklarer jeg en anden gang, og iøvrigt på en erhvervsrelevant måde på mit kursis i Tværkulturel sproglig opmærksomhed.

I denne situation gik vi ud fra, at DSB havde en grund til at meddele os om at vi var blevet forsinket. Idet vi ikke kendte ordet ‘forsinket’, prøvede vi at gætte dets betydning. Ordet ligner to sink på engelsk. Toget var liget kommet i færgen. Færger kan synke. Så var det logisk.

Da vi dog lå mærke til, at der ingen panik var, forstod vores hjerner, at den første tolkning nok ikke var rigtig. Så prøvede vores hjerner at finde en ny tolking. I dette tilfælde, fordi det var et ord på et fremmedsprog, var det dog først muligt da vi fik chance til at spørge en dansker hvad ‘forsinket’ betød.

Jeg elsker sprog og kommunikation! Hvem gør ikke det!

Siger man “at”, “on” eller “in” i forbindelse med “weekend” på engelsk? Find svaret her!

15. maj 2010

Her får du tre muligheder i alfabetisk rækkefølge. To er engelske, og en er danglish. Men hvad for en?

· at the weekend
· in the weekend
· on the weekend

Ja, også hvis ikke man ved det, er det nemt at regne ud når man på forhånd ved at dén mulighed der ligner dansk ikke er muligt på engelsk!

Bare for at gøre det klart:

(Stjerne = fejl.)

· at the weekend (eller at weekends, når man tale om en vane) = mest britisk engelsk.

· * in the weekend = dansk, og slet ikke noget man hører fra fx. en englænder eller en amerikaner.

· on the weekend = mest amerikansk engelsk – dog nutildags også stigende populær med nogle englændere der ser mange film!

Ikke vigtigt? Nå ja, det er ikke livsvigtigt – det passer. Men for at sammenligne: hvad tænker du til dig selv, når du gentagne gange hører mig sige fx. * ‘i en restaurant’ i stedet for ‘på en restaurant’? Præcis.

Det omvendte af dette eksempel er forresten en typisk dansk fejl på engelsk. Når en dansker siger: * We were on a restaurant betyder det udelukkende: ‘Vi var på en restaurants tag’. Man siger nemlig: We were in a restaurant eller we were at a restaurant.

Selv om man godt kan lære om denne slags – evt. som en mindre del af mit kursus i engelsk grammatik – så er der også spørgsmålet om hvordan man effektivt kan træne sig selv til at undgå at begå disse fejl i virkeligheden. Dér kan jeg nemlig også hjælpe!

Altså: det med at hjælpe folk til at aktivere deres engelsk i stedet for bare at lære om det, er noget jeg betragter som et af mine ekspertiseområder. Det er da også dét, god engelskundervisning drejer sig om.

Taler danske kvinder med dybere stemmer end andre kvinder? Find svaret her!

14. maj 2010

Jeg er for nyligt blevet mindet om at der findes mange mennesker der tror på, at hvor ‘dyb’ eller hvor ‘høj’ ens stemme er, har en forbindelse med hvor man kommer fra. Mærkeligt nok, virker det typisk at pleje at være mht. kvinder. Man hører fx. at danske kvinder har ‘dybe stemmer’ mens kvinder fra Sverige, Storbritannien, de arabisktalende lande m.fl. har ‘høje stemmer’.

Fysisk set er dette umuligt, idet dette styres i både mænd og kvinder af længden mellem forsiden og bagsiden af ens stemmebånd, hvilket er området i luftrøret direkte bag adamsæblet, som dækkes af to hinder som kan trækkes sammen over hulet for at lukke luftrøret eller kan trækkes tilbage til siderne for at lade luftrøret være åbent. Jo længere (vandret) selve luftrøret ved stemmebåndene er, jo ‘dybere’ ens stemme er.

Det som tidligere hed vocal cords på engelsk (‘stemmebåndene’), hedder nu vocal folds, idet vi nu ved hvordan de ser ud. Du kan se et billede her, hvor man iøvrigt også kan læse lidt mere om sex differences mht. størrelsen på stemmebåndene og hvor ‘dyb’ eller ‘høj’ ens stemme er.

Vi har selvfølgelig alle sammen en individuel rækkevidde om hvor højt eller dybt vores stemmer kan være. I vores kulturer forventes det, at vi taler højere eller dybere i forskellige sammenhænge. Vi plejer fx. at tale med en ‘højere’ stemme (dog ikke i volumen), når vi taler med en baby – og så ved barnet, at det er det, der bliver tiltalt.

Det kunne muligvis passe, at fx. kvinder (og mænd) i nogle kulturer forventes at bruge den øverste del af deres individuelle rækkevidde oftere eller i flere sammenhænge end i andre kulturer. Det kan jeg godt forestille mig, men det er ikke noget jeg er ekspert i, og jeg vil derfor ikke gætte om det passer eller ej. Min pointe er simpelthen, at det som udgangspunkt er forkert at sige, at fx. alle engelske kvinder har ‘højere’ stemmer end alle danske kvinder, som om det var en genetisk forskel tværs grænser. For det er det ikke.

Fornemt

30. april 2010

I årevis så jeg fodboldkampe i dansk fjernsyn og undrede mig over, hvorfor kommentatorerne tit sagde: “Det var for nemt” – især når en spillers handling ikke så særlig nem ud!

En dag for nogle år siden gik det op for mig, at der kunne være noget jeg ikke forstod. Udtrykket var lige blevet sagt hvor det slet ikke var logisk. Jeg blev nødt til at få fat i min ordbog for at undersøge sagen.

“Fornem” = fremragende. Brilliant, altså, og ikke en spottende Too easy. Så var jeg endelig med.

Kan du gætte hvad disse nordengelske dialektord, som stammer fra Vikingetiden, betyder? OPDATERET MED SVARENE

28. april 2010

Jeg kommer fra Yorkshire. Her kan du læse nogle dialektord, som der bliver brugt. De har det fælles, at de er låneord fra gammelt nordisk. Nogle af ordene findes nu – for de fleste menneskers vedkommende – kun i stednavne. Men anyway… kan du gætte hvad de betyder? Det bør være meget nemt!

1) Fell, fx: “He’s going up the fell”.

2) Dale, fx: “They live down in the dale”.

3) Beck, fx: “We had to cross the beck”.

4) Gate, fx: “She lives on Kirkgate”.

5) Lathe (eller laithe), fx: “The farmer’s building a new lathe”.

6) To lake (eller to laik), fx: “Are you coming laking?” – som vi spurgte de andre børn, da jeg var ung.

Der kommer svarene og flere eksempler inden for et døgn.

Svarene!

Yorkshire dialektord – moderne dansk – moderne engelsk – flere detaljer.

1) Fell – ‘fjeld’ – mountain, hill, hillside – brugt tilsyneladende mest af ældre folk og kun mht. bjergene i Nordengland, ville jeg nok sige.

2) Dale – ‘dal’ – valley – brugt mest i stednavne; jeg kommer selv fra Wharfedale. Der findes også fx: Swaledale, Wensleydale, Nidderdale, Airedale, Calderdale, m.fl.

3) Beck – ‘bæk’ – stream – stadigvæk brugt, også i standardengelsk (dog poetisk).

4) Gate – ‘gade’ – street – findes kun i gadenavne; gate betyder ellers ‘port’ eller ‘havelågen’. I min by findes der fx: Kirkgate, Bondgate, Boroughgate, Westgate, Clapgate, Briggate, Crossgate, m.fl., hvor endelsen -gate altid udtales som [gət], og slet ikke som [geɪt].

5) Lathe (eller laithe) – ‘lade’ – barn – findes i stednavne og bliver måske brugt af nogle landmænd i ødeområder.

6) To lake (eller to laik) – ‘at lege’ – to play (with other children) – som vi spurgte de andre børn, da jeg var ung. Det er interessant at vores muligheder var “Are you coming (out) to play?” eller “Are you coming laking?”, med hver sit grammatiske mønster. Jeg ville aldrig kunne finde på at spørge: *“Are you coming (out) to lake?”, og *Are you coming playing? er slet ikke grammatisk korrekt.

Jeg har nu fundet denne liste med nogle Yorkshire dialektord fra Vikingetiden. Det er nok et tegn på bl.a. bevægelsen væk fra dialekter, at jeg ikke kender over en halvdel af ordene på listen.

Kan en indfødt lave grammatiske fejl?

27. april 2010

I gamle dage fik man ens stile tilbage i skolen med rettelser for “grammatiske fejl”. Samme udtryk bruger folk stadigvæk tit når de beskriver skriftlige fejl i alle mulige tekster, fra rapporter til avisklummer, og fra kommentarer på blogindlæg til skilte i butiksvinduer.

Desværre findes der stadigvæk mange skolelærere der ikke har kendskab til det moderne sprogvidenskab – de fleste, ville jeg nok sige. Så fortsætter misforståelsen: selv om det er nemt at kalde en hel række problemer for “grammatiske fejl”, er der faktisk en stor forskel mellem ægte grammatiske fejl og problemer med at følge de almindelige skriveregler.

Dansk eksempel
Hvis en dansker skriver * ‘Det er det, de spise’ er det bare en stavefejl, og nok en tastefejl. Jeg kan ikke forestille mig at nogen danskere ville udtale det sådan. Danskere ved det, at man udtaler det som ‘spiser’, ikke ‘spise’.

Når jeg som udlænding skriver * ‘Det er det, de spise’ er det muligvis også en stave- eller tastefejl, men det kunne også være en grammatisk fejl. Så skal man undersøge om jeg kender reglen (nutid + ‘r’) både i det mundtlige og det skriftlige sprog.

Hvis jeg ikke kender reglen er det en grammatisk fejl. Hvis jeg dog kender reglen og normalt bruger den uden problemer, er det mere indviklet: så kan det være svært at vide om det var en fejl på grund af grammatikken – vi fortsætter alle med at lave nogle fejl en gang imellem, selv om vi kender reglerne, dog forhåbentligt mindre hyppigt med tiden – eller om jeg kender reglen så godt, at det simpelthen var en stave- eller tastefejl af samme slags som en dansker kunne lave.

Engelsk eksempel
Mange indfødte engelsksprogede skriver it’s i stedet for its. Begge findes, men it’s betyder it is eller it has, og its betyder ‘dens’ eller ‘dets’ (dvs. ejefald). Dette er især forvirrende, fordi apostrofen i forbindelse med et ‘s’ også tit bruges for at vise ejefald, og her er det det stik modsatte.

Men… det er nemlig en skrivefejl eller stavefejl, ikke en grammatisk fejl. Hvis en indfødt skriver *It’s legs are big i stedet for Its legs are big, er det ikke fordi han eller hun tror på, at man kan sige *It is legs are big eller *It has legs are big. Den indfødte forstår godt grammatikken (på et ubevidst niveau). Det er bare, at han eller hun ikke har lært eller forstået vores fælles skriveregler.

Når til gengæld en dansker ikke skriver den engelske -(e)s-slutning på udsagnsordet i tredje person ental (fx. he thinks), er det ligesom i mit dansk eksempel med ‘spise(r)’. Her er der tale om en grammatisk fejl, når den vedkommende ikke ved om det, eller en stavefejl, hvis den vedkommende ellers aldrig laver denne slags fejl, eller en blanding af de to, når det ikke er klart hvor dybt indgående den vedkommendes kendskab til den engelske grammatik er.

For en indfødt engelsktalende, ville det stort set altid være en stave- eller tastefejl, idet ‘s’et på he thinks kommer lige så automatisk for en indfødt engelsktalende som ‘r’et på ‘de spiser’ for en indfødt dansker.

Kan en indfødt lave grammatiske fejl med sit modersmål?
Inden for lingvistik (sprogvidenskab) skelner man mellem prescriptivism og descriptivism. (Jeg ved ikke hvad de hedder på dansk.) Med den første bedømmer man hvordan sproget bør være, baseret i opdigtede regler. Men den sidste beskriver man hvordan folk bruger sproget.

En prescriptivist ville måske sige, at man skal bruge det engelske whom – ellers har man lavet en grammatisk fejl.

En descriptivist bruger forskning for at finde ud af, at whom stort set ikke længere findes i det engelske sprog (medmindre man hedder Prince Charles eller er en hypercorrective amerikaner). Hvordan kan man lave en grammatisk fejl, når man lader være med at bruge noget som der ikke rigtig længere findes?

En ædru indfødt laver typisk kun grammatiske fejl, hvis han eller hun ikke opfylder samfundets eller læserens forventinger.