Den værste præsentation, jeg nogensinde har set

Den værste præsentation, jeg nogensinde har set, var hos en softwarevirksomhed nord for København. Det var i den periode, jeg tog en kort pause fra at undervise i engelsk, og jeg arbejdede som editor/terminologist (‘sprogredaktør/terminologist’) hos Navision Software a/s (før den blev købt af Microsoft).

En dag fik vi at vide, at vi skulle til en intern præsentation med to mænd der arbejdede i Systems Architecture-afdelingen. De skulle fortælle også om nogle spændende nye udviklinger. Når jeg siger ‘vi’, mener jeg en rimelig stor gruppe med editors, technical writers, nogle ingeniører og udviklere, samt nogle folk fra Usability, så vidt jeg husker.

Præsentationen, som var på engelsk, varede halvanden timer. Men det var først i de sidste 5-10 minutter, jeg forstod, hvad den drejede sig om. Så var emnet faktisk ganske interessant, og jeg kunne godt have tænkt mig at høre den igen – dog bestemt ikke med det samme.

Det kan være enormt vanskeligt at bruge knap halvanden timer på at prøve at forstå det uigennemtrængelige. Man oplever desuden en række negative følelser, som fx. frustration, vrede og ligegyldighed. Og man føler sig dum, fordi man midlertidigt kommer i tvivl om ens egne evner til at koncentrere sig: “Er det kun mig, der slet ikke er klog nok til at forstå det her?” Tænk hvor glad jeg var, da jeg efter præsentationen fandt ud af, at det ikke kun var mig!

Hvis det er meningen at man bruger en præsentation til at kommunikere informationer, så kan man helt klart sige, at det ikke lykkedes disse to mænd fra Systems Architecture. Selv om dette er et ekstremt eksempel, så har det faktisk været de samme grundlæggende problemer, der har ødelagt alt for mange præsentationer, jeg har set.

I et senere indlæg beskriver jeg hvordan man giver en god præsentation – både generelt og med et særligt henblik på præsentationer på engelsk for et internationalt publikum.

På engelsk siger man ikke “try” så tit som man siger “prøve” på dansk. Læs hvorfor her!

Jeg sad og så en fodboldkamp på TV i går. Kommentatorerne diskuterede Jose Mourinho, Real Madrids ny træner, hvis hold skulle spille for første gange under ham i den spanske liga. Den ene kommentator sagde:

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?

Engelskkursus på dit arbejde – hvad kan du forvente?

Når du tager et engelskkursus på din arbejdsplads, er der to muligheder for hvad for en type engelskundervisning, du får. Lad os kalde dem A og B.

Type A
Her har du en engelskunderviser der både hjælper dig til at bruge det ønskede målrettede sprog, samt hjælper dig til at udvikle dine sproglige og kommunikative færdigheder. Her forstås det, at det engelske sprog ikke bare er noget, en engelsklærer kan kaste ind i dit hoved – selv om man måske ville ønske sig, at det kunne være så simpelt!

Man bliver tværtimod hjulpet og trænet til at finde ud af hvad der fungerer for dig, hvad angår at forbedre dit engelskkundskab, for at du gradvist bliver meget mere selvstændig. I sidste ende er det meningen, at du ikke rigtig længere har brug for engelskundervisning mere! Du har nemlig lært at kunne analysere dine resterende behov, og du har fået redskaber til selv at kunne komme videre.

Fordi læreren behandler dig som en person, og faktisk er interesseret i hvem du er og hvordan du lærer, er sådan et kursus i engelsk også spændende for læreren, og – medmindre man skal til en følgende aftale med det samme – er det tit ligegyldigt hvis timen varer en smule længere end den skal. Er man i gang med noget, skal man ikke standse med sprogindlæringen pga. klokken.

Type B
Denne slags engelsklærer plejer at kunne dække det ønskede stof, men har ikke så meget evne til at hjælpe dig til at hjælpe dig selv. Her bliver engelskunderviseren den eneste ekspert i alle de uger, man får undervisningen. Selv om sprogskolen siger, at man får skræddersyet undervisning, plejer disse lærere bare at bruge præcis det samme materiale, de altid bruger.

Deres største mål med undervisningen er at finde noget som kan få tiden til at gå. Så kan de nemlig komme frem til timens ende. De er mindre interesserede i, at du virkelig har lært noget inden i. Jeg har arbejdet sammen med denne slags engelskunderviser i årevis. Jeg ved godt hvordan de tænker – og hvordan de bagtaler deres kursister i pubben bagefter. Det er uforskammet!

At disse lærere har dækket stoffet er vigtigt for dem, men mest for at du ikke ringer til sprogskolen for at klage. Dét er deres motivation. Mindre vigtig for denne type lærer er, om du virkelig kan bruge stoffet væk fra undervisningslokalet. Og de plejer slet ikke at vide noget som helst om hvordan de kan hjælpe dig til fx. at skifte dine vaner, for at du er i bedre stand til at hjælpe dig selv. Det er slet ikke en prioritet for disse lærere! Der var heller ikke tid nok til at dække denne slags på deres kursus i at undervise i engelsk som fremmedsprog – sådan et kursus varer kun én enkelt måned. Nogle af de størreste B-2-B sprogskoler bruger endda indfødte englændere og amerikanere, der ikke engang har dette begynder-certifikat! Men de ser flotte ud i et jakkesæt…

Min egen engelskundervisning
Ja – type A. Jeg er faktisk den eneste rigtige type A engelsklærer (fra dem der har engelsk som modersmål, mener jeg), som jeg nogensinde har mødt i Danmark. Måske findes der andre – men dem kender jeg ikke. Alle de andre native speaker engelskundervisere jeg kender i Danmark er desværre type B – uden tvivl.

Hvis jeg skal bruge de rigtige udtryk for resten: type A svarer til proces-orienteret sprogundervisning, hvor man fatter, at det vigtigste er indlæringsprocessen. Type B er produkt-orienteret sprogundervisning, hvor man underviser i sproget som et produkt, som om man på en eller anden magisk måde kan sætte det ind i kursisternes hoveder, uden at de skal være aktive i at lære det. Al undervisning er for resten en blanding af proces- og produkt-orienteret undervisning. Det er bare et spørgsmål om at sprogunderviseren er mere til den ene eller den anden.

Al moderne forskning i fremmedsprogstilegnelse understøtter ‘type A’ (proces-orienteret sprogundervisning) som det, der gør en forskel. Det er bare en skam, at de fleste såkaldte native speaker engelskundervisere her i Danmark ikke har samme videregående uddannelse i faget som jeg har. Det er ikke en karriere for dem – men bare en hurtig løn, og de har tit sådan et job fordi de ikke taler dansk godt nok for at kunne lave andet.

Hvis du vil have den allerbedste engelskundervisning på din arbejdsplads, må du helst tale med din chef eller din HR-konsulent om de kurser, jeg udbyder. Så får du kvalitet – og det gør en kæmpestor forskel! Vi kan kun håbe, at din arbejdsplads ikke har sådan en ‘eksklusivitetsaftale’ med en af de store sprogskoler – fordi så kan du kun få elendig produkt-orienteret sprogundervisning. Og det er ikke til nogens fordel – bortset fra de store sprogskolers. Man kan lige så godt tage et par timer fri hver uge og brænde nogle penge!

Engelskundervisning med Skype til private kunder og erhvervskunder i hele Danmark

Jeg har lige snakket via Skype med en mulig ny kunde i Jylland. (“Hej P!”)

Jo, jeg har nu brugt Skype og iChat i årevis med familie og venner, men jeg havde ikke tænkt over at bruge videochat til engelskundervisning.

Jamen dog, hvorfor ikke? Så bliver det endnu nemmere for mig at udbyde engelskundervisning i hele Danmark.

Siger man “at”, “on” eller “in” i forbindelse med “weekend” på engelsk? Find svaret her!

Her får du tre muligheder i alfabetisk rækkefølge. To er engelske, og en er danglish. Men hvad for en?

· at the weekend
· in the weekend
· on the weekend

Ja, også hvis ikke man ved det, er det nemt at regne ud når man på forhånd ved at dén mulighed der ligner dansk ikke er muligt på engelsk!

Bare for at gøre det klart:

(Stjerne = fejl.)

· at the weekend (eller at weekends, når man tale om en vane) = mest britisk engelsk.

· * in the weekend = dansk, og slet ikke noget man hører fra fx. en englænder eller en amerikaner.

· on the weekend = mest amerikansk engelsk – dog nutildags også stigende populær med nogle englændere der ser mange film!

Ikke vigtigt? Nå ja, det er ikke livsvigtigt – det passer. Men for at sammenligne: hvad tænker du til dig selv, når du gentagne gange hører mig sige fx. * ‘i en restaurant’ i stedet for ‘på en restaurant’? Præcis.

Det omvendte af dette eksempel er forresten en typisk dansk fejl på engelsk. Når en dansker siger: * We were on a restaurant betyder det udelukkende: ‘Vi var på en restaurants tag’. Man siger nemlig: We were in a restaurant eller we were at a restaurant.

Selv om man godt kan lære om denne slags – evt. som en mindre del af mit kursus i engelsk grammatik – så er der også spørgsmålet om hvordan man effektivt kan træne sig selv til at undgå at begå disse fejl i virkeligheden. Dér kan jeg nemlig også hjælpe!

Altså: det med at hjælpe folk til at aktivere deres engelsk i stedet for bare at lære om det, er noget jeg betragter som et af mine ekspertiseområder. Det er da også dét, god engelskundervisning drejer sig om.

Se mig på video når du søger en lærer til din engelskundervisning

Nu kan man se en del korte videoer af mig overalt på mit website.

Selve videokvaliteten er da ikke verdensklasse – jeg er jo engelsklærer, ikke filmstjerne eller filminstruktør! Men så har man i hvert fald mulighed til at ‘møde’ mig.

Hvis du har brug for et lynkursus i engelsk – eller hvis du kender nogle, der leder efter en engelskunderviser – så udbyder jeg engelskundervisning på den højeste kvalitet, dog til vanvittigt billige priser.

Læs mere på mit website – klik her for at komme direkte til den danske forside!

Ses!