Posts Tagged ‘københavn’

5 råd til at skrive bedre sætninger på engelsk

1. november 2013

Her beskriver jeg 5 af de hyppigste fejl, folk laver med engelske sætninger.

De 5 fejl, hvis navne jeg ikke kender på dansk, er:

1) Run-on sentences.
2) Comma splices.
3) Sentence fragments.
4) Dangling modifiers.
5) Unparallel structures.

Mine 5 råd er nemlig, at man skal lade være med at lave disse fejl.

Herunder gennemgår vi nu de 5 fejl. En stjerne foran en sætning betyder, at sætningen indeholde en fejl.

———————

1) Run-On Sentences

Fejl

*They went to the shop it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger, men man mangler tegnsætning for at vise det.

Rettelser

A) Brug et punktum:

They went to the shop. It was closed.

B) Brug et semikolon:

They went to the shop; it was closed.

Dette kan man gøre, hvis man føler sig, at der er en meget tæt forbindelse mellem de 2 sætninger, og helst kun hvis det grammatiske subjekt er anderledes. (Her: “they” -> “it“.)

C) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med helsætning og ledsætning (tidligere: hovedsætning og bisætning), fx:

They went to the shop, which was closed.

Bemærk

Denne rettelse har en hel anden betydning end samme sætning uden komma.

(The shop which was closed eller the shop that was closed betyder, at butikken allerede var lukket på forhånd, og at det er noget, som disse mennesker nok allerede vidste.)

D) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med et bindeord og lidt omskrivning, fx:

They went to the shop and they found it was closed.

———————

2) Comma Splices

Fejl

*They went to the shop, it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger og man bruger et komma i stedet for et punktum.

Rettelser

Se nr. 1 (ovenpå), som du nok lige har læst. Run-on sentences og comma splices er i bund og grund samme fejl og de har de samme løsninger.

———————

3) Sentence Fragments

Fejl

*Even though they knew the answer.

Forklaring

Den her kan normalt ikke stå alene som en helsætning. Den er nemlig en ledsætning. (Se Wikipedia.)

Bemærk

Man kan dog godt finde denne slags ufærdiggjorte sætning i digter og romaner, samt endda nogle gange i tekstforfatning.

Rettelser

E) Lav om på sætningen:

They actually knew the answer.

F) Tilføj resten af sætningen, fx:

Even though they knew the answer, they chose not to say anything.

———————

4) Dangling Modifiers

Fejl

At the age of 12, my grandfather died.

Bemærk

Denne sætning indeholder ingen grammatiske fejl. Problemet er dog, at man pga. sproget nemt kan misforstå den.

Forklaring

Efter en modifier (i dette eksempel: “At the age of 12”) forventer man normalt, at det allerførste man læser (her: “my grandfather”) er det, som den forrige modifier henvender sig til. Men det er det ikke, fordi det var mig, der var 12, og ikke min bedstefar. Derfor kan man siger, at denne modifierdangles” (dvs. hænger), uden at det er klart, hvad eller hvem den henvender sig til.

Rettelser

G) Sæt et subjekt ind i ledsætningen:

When I was 12 my grandfather died.

H) Sæt et relevant subjekt ind i helsætningen:

At the age of 12 I heard that my grandfather had died.

Lav helt om på sætningen:

My grandfather died when I was 12.

———————

5) Unparallel Structures

Fejl

*I like to eat chocolate, drinking beer and watching television.

Forklaring

Denne sætning mangler parallelle grammatiske strukturer.

Rettelser

J) Brug present participle hver gang:

I like eating chocolate, drinking beer and watching television.

K) Brug to-infinitive hver gang:

I like to eat chocolate, to drink beer and to watch television.

L) Brug to-infinitive første gang og drop ordet “to” de andre gange:

I like to eat chocolate, drink beer and watch television.

———————

Flere eksempler på Unparallel Structures (uden forklaringer)

*He’s funny, intelligent and he has lots of money.

M)

He’s funny, he’s intelligent and he has lots of money.

N)

He’s funny, intelligent and rich.

———————

*She’s a great leader, a fashion icon and teacher.

O)

She’s a great leader, a fashion icon and a teacher.

P)

She’s a great leader, fashion icon and teacher.

———————

*We found the comedian loud, rude, and we thought he was sexist.

Q)

We found the comedian loud, rude and sexist.

R)

We found the comedian loud and rude, and we thought he was sexist.

———————

Vil du have undervisning i engelsk, eller vil du få en engelsk tekst korrekturlæst, så må du gerne maile mig (sprogkursus snabel-a gmail punktum com) eller ringe til mig (David) på: 53 57 03 08.

Reklamer

Hvordan kommer man i gang med et engelskkursus?

25. oktober 2013

For nyligt har flere mennesker fortalt mig, at de har læst denne blog og de kan lide hvad de har læst. Nu vil de gerne vide hvordan man starter et kursus i engelsk med mig. Jeg plejer at lade det stå rimelig åbent, da der alligevel er forskel mellem folk i deres kommunikationspræferencer. Men nu beskriver jeg her et typisk forløb, for at give et tydeligere billede af hvordan det kan ske.

Kontakt

Man kan:

  • ringe til mig på 53 57 03 08. (Jeg er med teleselskabet “3”.)
  • maile mig på sprogkursus snabel-a gmail.com. Så aftaler vi, at enten du eller jeg ringer, når det passer bedst. Eller vi aftaler, at jeg kommer til din arbejdsplads eller dit hjem (kun i Storkøbenhavn).

Screening/behovsanalyse

Et administrativt opkald har selvfølgelig ingen afgift fra min side, og plejer kun at tage ikke længere end ca. 15 minutter. Mere tid er ikke nødvendig for en simpel behovsanalyse. Det er nemlig i de to første lektioner, at man finder nøjagtigere ud af, hvad der virkelig kræves.

Jeg ville sige – efter mine erfaringer gennem årenes løb med at lave meget grundige og detaljerede screeninger hos sprogskoler og institutioner – at man sjældent får det hele, når man først møder en ny kunde. Jo, man kan høre det sproglige indenfor et par minutter, men der findes så meget andet, man ikke kan få at vide med det samme, fx:

  • hvad kunden virkelig ønsker fra et kursus.
  • hvad kunden frygter i forbindelse med forløbet.
  • hvordan kunden lærer bedst.

Erstatter man et administrativt opkald med et personligt møde, er det dog mod betaling. Dette møde varer minimum 45 minutter, og udvikler sig typisk fra behovsanalyse til quasi-første lektion (dog selvfølgelig uden den nøjagtige forberedelse, jeg normalt har lavet).

Undervisningsform

Undervisningen foregår via Skype eller “real-life” møder – eller en blanding af begge dele.

Skype-lektioner varer den tid, de varer. Er man træt, siger man det bare. Nogle gange kan jeg selv mærke, at en kunde er blevet for træt, og det bliver mig der foreslår, at det er nok for denne gang. Skype-undervisning varer dog minimum 4 minutter. En typisk lektion er mellem 45 og 60 minutter, har jeg lagt mærke til, men kan nogle gange varer op til 90 minutter. (Jeg tror ikke, jeg nogensinde har undervist en Skype-lektion, der varede længere end halvanden timer.) Normalt kommer der også lidt lektier til, som vi henvender os til i starten af næste undervisningsgang.

“Real-life” lektioner skal vare mindst 60 minutter, og plejer hos de fleste at varer 90 minutter eller mere. Både eneundervisning og gruppeundervisning er mulige. Kontakt mig angående mine gruppepriser.

Almindelige priser

Som beskrevet her, er mine almindelige priser for engelskundervisning simpelthen antallet minutter plus et nul.

Rabatter

Studenterabatter er p.t. en mulighed. Kontakt mig for at høre mere.

Betaling

Jeg sender en faktura hver anden uge – dog hyppigere med et meget intensivt undervisningsforløb. Man betaler efter man har modtaget undervisningen.

Ingen moms

Som skrevet tidligere her på bloggen, har jeg p.t. en ‘hobbyvirksomhed’. Det vil sige, at det ikke endnu er nødvendigt for mig at blive momsregistreret. Derfor er der p.t. ikke nogen moms på mine priser. Der har aldrig været en bedre tid til at tage et kursus med en engelskunderviser med næsten 20 års undervisningserfaring og stadigvæk så meget lyst til at hjælpe folk til at forbedre deres engelsk! 🙂

Den værste præsentation, jeg nogensinde har set

31. august 2010

Den værste præsentation, jeg nogensinde har set, var hos en softwarevirksomhed nord for København. Det var i den periode, jeg tog en kort pause fra at undervise i engelsk, og jeg arbejdede som editor/terminologist (‘sprogredaktør/terminologist’) hos Navision Software a/s (før den blev købt af Microsoft).

En dag fik vi at vide, at vi skulle til en intern præsentation med to mænd der arbejdede i Systems Architecture-afdelingen. De skulle fortælle også om nogle spændende nye udviklinger. Når jeg siger ‘vi’, mener jeg en rimelig stor gruppe med editors, technical writers, nogle ingeniører og udviklere, samt nogle folk fra Usability, så vidt jeg husker.

Præsentationen, som var på engelsk, varede halvanden timer. Men det var først i de sidste 5-10 minutter, jeg forstod, hvad den drejede sig om. Så var emnet faktisk ganske interessant, og jeg kunne godt have tænkt mig at høre den igen – dog bestemt ikke med det samme.

Det kan være enormt vanskeligt at bruge knap halvanden timer på at prøve at forstå det uigennemtrængelige. Man oplever desuden en række negative følelser, som fx. frustration, vrede og ligegyldighed. Og man føler sig dum, fordi man midlertidigt kommer i tvivl om ens egne evner til at koncentrere sig: “Er det kun mig, der slet ikke er klog nok til at forstå det her?” Tænk hvor glad jeg var, da jeg efter præsentationen fandt ud af, at det ikke kun var mig!

Hvis det er meningen at man bruger en præsentation til at kommunikere informationer, så kan man helt klart sige, at det ikke lykkedes disse to mænd fra Systems Architecture. Selv om dette er et ekstremt eksempel, så har det faktisk været de samme grundlæggende problemer, der har ødelagt alt for mange præsentationer, jeg har set.

I et senere indlæg beskriver jeg hvordan man giver en god præsentation – både generelt og med et særligt henblik på præsentationer på engelsk for et internationalt publikum.

På engelsk siger man ikke “try” så tit som man siger “prøve” på dansk. Læs hvorfor her!

30. august 2010

Jeg sad og så en fodboldkamp på TV i går. Kommentatorerne diskuterede Jose Mourinho, Real Madrids ny træner, hvis hold skulle spille for første gange under ham i den spanske liga. Den ene kommentator sagde:

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?

Engelskkursus på dit arbejde – hvad kan du forvente?

14. august 2010

Når du tager et engelskkursus på din arbejdsplads, er der to muligheder for hvad for en type engelskundervisning, du får. Lad os kalde dem A og B.

Type A
Her har du en engelskunderviser der både hjælper dig til at bruge det ønskede målrettede sprog, samt hjælper dig til at udvikle dine sproglige og kommunikative færdigheder. Her forstås det, at det engelske sprog ikke bare er noget, en engelsklærer kan kaste ind i dit hoved – selv om man måske ville ønske sig, at det kunne være så simpelt!

Man bliver tværtimod hjulpet og trænet til at finde ud af hvad der fungerer for dig, hvad angår at forbedre dit engelskkundskab, for at du gradvist bliver meget mere selvstændig. I sidste ende er det meningen, at du ikke rigtig længere har brug for engelskundervisning mere! Du har nemlig lært at kunne analysere dine resterende behov, og du har fået redskaber til selv at kunne komme videre.

Fordi læreren behandler dig som en person, og faktisk er interesseret i hvem du er og hvordan du lærer, er sådan et kursus i engelsk også spændende for læreren, og – medmindre man skal til en følgende aftale med det samme – er det tit ligegyldigt hvis timen varer en smule længere end den skal. Er man i gang med noget, skal man ikke standse med sprogindlæringen pga. klokken.

Type B
Denne slags engelsklærer plejer at kunne dække det ønskede stof, men har ikke så meget evne til at hjælpe dig til at hjælpe dig selv. Her bliver engelskunderviseren den eneste ekspert i alle de uger, man får undervisningen. Selv om sprogskolen siger, at man får skræddersyet undervisning, plejer disse lærere bare at bruge præcis det samme materiale, de altid bruger.

Deres største mål med undervisningen er at finde noget som kan få tiden til at gå. Så kan de nemlig komme frem til timens ende. De er mindre interesserede i, at du virkelig har lært noget inden i. Jeg har arbejdet sammen med denne slags engelskunderviser i årevis. Jeg ved godt hvordan de tænker – og hvordan de bagtaler deres kursister i pubben bagefter. Det er uforskammet!

At disse lærere har dækket stoffet er vigtigt for dem, men mest for at du ikke ringer til sprogskolen for at klage. Dét er deres motivation. Mindre vigtig for denne type lærer er, om du virkelig kan bruge stoffet væk fra undervisningslokalet. Og de plejer slet ikke at vide noget som helst om hvordan de kan hjælpe dig til fx. at skifte dine vaner, for at du er i bedre stand til at hjælpe dig selv. Det er slet ikke en prioritet for disse lærere! Der var heller ikke tid nok til at dække denne slags på deres kursus i at undervise i engelsk som fremmedsprog – sådan et kursus varer kun én enkelt måned. Nogle af de størreste B-2-B sprogskoler bruger endda indfødte englændere og amerikanere, der ikke engang har dette begynder-certifikat! Men de ser flotte ud i et jakkesæt…

Min egen engelskundervisning
Ja – type A. Jeg er faktisk den eneste rigtige type A engelsklærer (fra dem der har engelsk som modersmål, mener jeg), som jeg nogensinde har mødt i Danmark. Måske findes der andre – men dem kender jeg ikke. Alle de andre native speaker engelskundervisere jeg kender i Danmark er desværre type B – uden tvivl.

Hvis jeg skal bruge de rigtige udtryk for resten: type A svarer til proces-orienteret sprogundervisning, hvor man fatter, at det vigtigste er indlæringsprocessen. Type B er produkt-orienteret sprogundervisning, hvor man underviser i sproget som et produkt, som om man på en eller anden magisk måde kan sætte det ind i kursisternes hoveder, uden at de skal være aktive i at lære det. Al undervisning er for resten en blanding af proces- og produkt-orienteret undervisning. Det er bare et spørgsmål om at sprogunderviseren er mere til den ene eller den anden.

Al moderne forskning i fremmedsprogstilegnelse understøtter ‘type A’ (proces-orienteret sprogundervisning) som det, der gør en forskel. Det er bare en skam, at de fleste såkaldte native speaker engelskundervisere her i Danmark ikke har samme videregående uddannelse i faget som jeg har. Det er ikke en karriere for dem – men bare en hurtig løn, og de har tit sådan et job fordi de ikke taler dansk godt nok for at kunne lave andet.

Hvis du vil have den allerbedste engelskundervisning på din arbejdsplads, må du helst tale med din chef eller din HR-konsulent om de kurser, jeg udbyder. Så får du kvalitet – og det gør en kæmpestor forskel! Vi kan kun håbe, at din arbejdsplads ikke har sådan en ‘eksklusivitetsaftale’ med en af de store sprogskoler – fordi så kan du kun få elendig produkt-orienteret sprogundervisning. Og det er ikke til nogens fordel – bortset fra de store sprogskolers. Man kan lige så godt tage et par timer fri hver uge og brænde nogle penge!

Flere detaljer om mine engelskkurser via Skype

2. august 2010

Jeg har tidligere blogget om mine kurser i engelsk via Skype til private kunder og erhvervskunder i hele Danmark.

Nu har jeg også lavet en dedikeret side på min virksomheds website om min engelskundervisning via Skype.

Har man flere spørgsmål, vil jeg gerne svare på dem.

Når en sprogfejl giver en hel anden mening

1. august 2010

Jeg så en udsendelse i fjernsynet i går om en dansk forretningskvinde som ved fejl muligvis var kommet på en liste af terrormistænkte da hun bestilte noget tøj online fra Pakistan. I udsendelsen viste de også en dansk journalist i Karachi, der skulle interviewe forretningsmanden, den danske kvinde havde bestilt tøjet fra.

Journalisten talte et meget dårligt engelsk med virkelig mange fejl – og mange forskellige typer fejl. Det var en tålmodig mand, der blev interviewet af ham og måtte gætte sig til meningen bag spørgsmål som f.x.:

I am here because I have heard you should be connected with terrorists.

‘Jeg er her, fordi jeg har fået at vide, at du bør sættes i kontakt med terrorister.’

Var journalisten en af mine kunder, ville vi nok kigge på de forskellige måder, man udtrykker ‘skulle’ på engelsk.

Hvordan man siger “hos” på engelsk

25. juli 2010

På dansk har man ‘hos’. På tysk bei, hollandsk bij, fransk chez. Men hvad siger man på engelsk?

Det er meget nemt: vi bruger bare ejefald (apostrofe + s eller s + apostrofe) og ellipse (når man udelader et ord).

Når man vil sige ‘hos’ mht. privatpersoner:

· ‘Jeg er hos John’ => I’m at John’s.

Man kan ikke se om det er John’s house, John’s flat, John’s place osv – medmindre man føler sig, at det er nødvendigt at give flere detaljer.

Man har også:

· ‘Jeg er hos Johns søster’ => I’m at John’s sister’s

Måske har John flere søstre der bor i samme hus:

· ‘Jeg er hos Johns søstre’ => I’m at John’s sisters’

(Den almindelige regel om ‘s eller s’ gælder også her. Dvs. the boy’s book = ‘drengens bog’, men the boys’ book = ‘drengenes bog’.)

Bemærk: I’m going to John’s, I’m at John’s og I’m leaving John’s.

Man siger ikke:

*I’m going to John, *I’m at John eller *I’m leaving John.

(Stjernen viser en fejl.)

Måske siger Johns kone I’m leaving John når hun ikke vil være gift med ham længere – det er nemlig personen, og ikke hjemmet.

Når man vil sige ‘hos’ mht. en virksomhed (på britisk engelsk)

Har en virksomhed et efternavn som virksomhedsnavn, bruger man tit samme system. Fx. Hvis man er hos W.H. Smith (en kæde i Storbritannien der sælger kontorartikler), siger man normalt I’m going to W.H. Smith’s, I’m at W.H. Smith’s eller I’ve just been to W.H. Smith’s.

Samme system bruger man med virksomhedsart, hvor det udeladte ord typisk skulle være shop eller office:

· at the travel agent’s, ‘hos rejseburoen’.
· at the estate agent’s, ‘hos ejendomsmægleren’.
· at the chemist’s, ‘hos (på?) apoteket’.
· at the baker’s, ‘hos bageren’.
· at the butcher’s, ‘hos slagteren’.
· at the grocer’s, ‘hos købmanden’.

Men:

· at the cornershop, hos (på?) kiosken.
· at the pharmacy counter, ‘ved medicinskranken på et apotek’.
· at the bakery, ‘ved selve stedet, hvor brød og kager bages men ikke sælges’.
· at the bakery counter, ‘ved bageriskranken, fx på et supermarked’.

Bemærk: Det er lidt anderledes på amerikansk engelsk, hvor jeg tror, man typisk siger: at the bakery for ‘hos bageren’, at the pharmacy for ‘på apoteket’, at the realtor for ‘hos ejendomsmægleren’, osv. Men for at være sikker på den slags må du helst spørge en amerikaner.

OK, jeg håber, det hjælper. For at vide mere, må du gerne tage et kursus med mig – dog ikke ‘hos’ mig! Jeg underviser enten hos dig eller nu også via Skype.

Engelsk grammatik application til din iPhone

6. juli 2010

Cambridge University Press (CUP) har en rigtig god “… in Use” serie med bøger man kan bruge alene eller med en engelskunderviser for at forbedre ens grammatik, ordforråd, udtale, osv. Jeg bruger selv bl.a. “English Business Vocabulary in Use” for tiden med en kunde her i København, som er børsmægler.

Dét, som jeg synes er sjovt, er at CUP nu har et par iPhone applications til deres “English Grammar in Use” serie. Modern times, eh?

Hvis du dog hellere vil få hjælp af et menneske, så ved du hvor du kan finde mig!

Skræddersyet engelskundervisning i København

28. juni 2010

Jeg nød rigtig meget den undervisning jeg gav i fredags. Kunden var en dansker med et meget avanceret engelsk hos en udenlandsk ambassade i København. (Mere må jeg selvfølgelig ikke skrive.)

Det var et 6 timers kursus i skriftlig engelsk og relateret grammatik. En uge før vi mødtes fik jeg kopier af nogle tekster skrevet af kunden, og så kunne jeg skræddersy hans kursus meget detaljeret. Vi kom i gang med det samme med at dække nemlig de områder, han havde brug for. Ved dagens ende havde kunden en lang liste med nye idéer og sine typiske fejl, som han kunne prøve at undgå i fremtiden.

Fordi vi lavede mange forskellige ting og havde flere korte pauser, var det slet ikke et problem, at det var en hel dags eneundervisning på én gang. Så fik vi faktisk mulighed til at fokusere os på at finde løsninger med det samme. Alt for tit udsætter engelskundervisere de vanskelige spørgsmål til ‘næste gang’, og så ‘næste gang’ igen… og igen…

Når man kun møder én gang, så skal man finde svarene med det samme. Det er spændende – og det kræver den slags undervisningserfaring og uddannelse som jeg har. De fleste indfødte engelsktalende undervisere hos de store sprogskoler ville ikke kunne klare det her, idet de hverken har undervisningserfaring nok eller de rigtige kvalifikationer til det.

Det er bare en skam, at mange virksomheder bruger de store sprogskoler, idet de har et velkendt navn, i stedet for at tænke på hvad for en engelskunderviser det er, deres ansatte egentlig får. Tit modtager HR underviserens navn i det allersidste øjeblik! Jamen dog, hvordan kan disse kurser i virkeligheden være skræddersyet?

Søger du eller I specialiseret højkvalitets engelskundervisning? Med mig ved man med det samme hvad underviseren hedder – og hvordan jeg ser ud og hvordan jeg lyder. Og det er en god start!