Posts Tagged ‘særlige behov’

Flere detaljer om mine engelskkurser via Skype

2. august 2010

Jeg har tidligere blogget om mine kurser i engelsk via Skype til private kunder og erhvervskunder i hele Danmark.

Nu har jeg også lavet en dedikeret side på min virksomheds website om min engelskundervisning via Skype.

Har man flere spørgsmål, vil jeg gerne svare på dem.

Reklamer

Skræddersyet engelskundervisning i København

28. juni 2010

Jeg nød rigtig meget den undervisning jeg gav i fredags. Kunden var en dansker med et meget avanceret engelsk hos en udenlandsk ambassade i København. (Mere må jeg selvfølgelig ikke skrive.)

Det var et 6 timers kursus i skriftlig engelsk og relateret grammatik. En uge før vi mødtes fik jeg kopier af nogle tekster skrevet af kunden, og så kunne jeg skræddersy hans kursus meget detaljeret. Vi kom i gang med det samme med at dække nemlig de områder, han havde brug for. Ved dagens ende havde kunden en lang liste med nye idéer og sine typiske fejl, som han kunne prøve at undgå i fremtiden.

Fordi vi lavede mange forskellige ting og havde flere korte pauser, var det slet ikke et problem, at det var en hel dags eneundervisning på én gang. Så fik vi faktisk mulighed til at fokusere os på at finde løsninger med det samme. Alt for tit udsætter engelskundervisere de vanskelige spørgsmål til ‘næste gang’, og så ‘næste gang’ igen… og igen…

Når man kun møder én gang, så skal man finde svarene med det samme. Det er spændende – og det kræver den slags undervisningserfaring og uddannelse som jeg har. De fleste indfødte engelsktalende undervisere hos de store sprogskoler ville ikke kunne klare det her, idet de hverken har undervisningserfaring nok eller de rigtige kvalifikationer til det.

Det er bare en skam, at mange virksomheder bruger de store sprogskoler, idet de har et velkendt navn, i stedet for at tænke på hvad for en engelskunderviser det er, deres ansatte egentlig får. Tit modtager HR underviserens navn i det allersidste øjeblik! Jamen dog, hvordan kan disse kurser i virkeligheden være skræddersyet?

Søger du eller I specialiseret højkvalitets engelskundervisning? Med mig ved man med det samme hvad underviseren hedder – og hvordan jeg ser ud og hvordan jeg lyder. Og det er en god start!

Nej, “nedenunder” kan ikke oversættes med “down under”!

16. marts 2010

Jeg læste i går websitet af en dansker, der skriver (og sælger!) rapporter på engelsk. Han havde en god stilling indenfor dansk erhverv. Problemet var, at hans engelsk var forfærdeligt! Han lavede fuldstændigt elementære grammatiske og leksikalske fejl, han oversatte i stor grad direkte fra dansk, og han skrev ikke i hele sætninger.

Det mindede mig om dengang jeg måtte redigere arbejdet af en lignende ældre dansk mand, der bl.a. gentagne gange skrev, at man kunne læse mere om emnet ‘down under’. Down Under betyder dog ‘i Australien’, og slet ikke ‘nedenunder’! Denne mand havde brugt tre måneder (med en høj løn!) på at skrive noget som simpelthen måtte smides væk, idet det var på et helt uforståeligt engelsk!

I gårsdagens tilfælde er jeg fristet til at kontakte den vedkommende for at tilbyde ham et par timers målrettet sprogcoaching som eneundervisning. Men jeg gør det ikke. Hvis han ikke allerede er klar over hvor meget brug for hjælp, han har, og heller ikke aktivt søger hjælp, så er der ikke noget man kan gøre. Desværre.

Engelskkursus som enetimer

1. marts 2010

Leder du efter enetimer i engelsk?

Så vil jeg gerne foreslå, at du klikker her, for at læse på mit website om mulighederne med mig.

Jeg er englænder. Jeg taler dansk. Jeg er højtuddannet i at undervise i engelsk som fremmedsprog. Jeg har undervist i engelsk som fremmedsprog siden 1993. Jeg er stadigvæk vild med mit arbejde.

Hvis du er seriøs i dit ønske om at forbedre dit engelsk, så kan jeg bestemt hjælpe dig.

– David

Hvordan jeg hjalp en ordblind sælger til at stave på engelsk

4. februar 2010

Dette indlæg forsætter herfra.

Ja, hvordan hjalp jeg så ham, vi nu kalder for ‘Jens’, den ordblinde sælger? Jeg var ikke 100% klar over, hvad jeg skulle lave, men jeg gik ud fra, at der nok ville være en betydelig forbindelse med udtale – og det havde jeg ret i.

Vi startede med, at jeg sagde nogle enkelte ord på engelsk, og han måtte skrive dem ned. På den måde kunne vi efterhånden se et mønster. Det viste sig, at Jens havde problemer i to områder:

Område 1
Grupper konsonanter (consonant clusters?) i starten af et ord (men mærkeligt nok ikke i slutningen, så vidt jeg husker). Dette var især et problem, når der fandtes et ‘r’. Crisis (‘krise’) blev typisk til *cisis eller *crsis – nu kan jeg ikke længere huske, hvad for en, eller om begge dele var mulige. Jeg kan heller ikke huske om han havde problemer med andre approximants – lyder som det RP-engelske ‘r’ eller [ɹ], samt [l], [j] osv; jeg aner ikke, hvad de hedder på dansk! (RP eller Received Pronunciation = ‘standard’ britisk.) Det var nok det sværeste at råde Jens om dette problem. Det hjalp dog for ham at kende det som et problematisk område og øve sig i det. Opmærksomhed er ikke en fuldstændig løsning i sig selv, men den er et stort skridt i den rigtige retning.

Område 2
Dette område var klart dér, hvor jeg kunne hjælpe Jens mest. Han havde problemer med ord med mange stavelser. Især vanskelige var endelser med en fransk eller latin oprindelse, som f.x. -ation. Han plejede typisk at lade én af stavelserne bortfalde. Presentation blev eksemplevis til *presention. Her kunne jeg hjælpe Jens med at træne ham i de værktøj, som jeg giver alle, jeg underviser i udtale. Man skal kunne lære at:

· tælle stavelser.

· genkende, hvor man har trykket (både 1. tryk og – i længere ord – 2. tryk).

· bruge fingrene for at hjælpe i stedet for at klappe, som man lærer i den danske folkeskole – dette var især vigtigt for Jens, som diskret ville kunne bruge fingrene inden han f.x. skrev noget på en flip-over tavle til et møde.

· forstå brugen af schwa – den hyppigste vokallyd i det engelske sprog, og som har stor betydning mht. udtale og tryk.

Når man har mestret disse områder, har man fået nøglen til den engelske udtale – og det hjælper i stor grad også med det skriftlige engelsk.

Fremskridt
Efter ti uger var Jens blevet meget bedre til at stave på engelsk. Han lavede stadigvæk nogle fejl, men han havde for det meste styr på sit skriftlige engelsk – og nu vidste han mere om hvordan han kunne hjælpe sig selv. Med Jens var det efterhånden ikke så vanskeligt at se fremskridt, idet han allerede var meget ambitiøs. Han vidste godt, hvor fantastisk han var til det mundtlige sprog. Da vi først var begyndt at se fremskridt med Jens’ skriftlige engelsk, så forsvandt hans mangel på selvtillid fra det område også.

Men hvad sker der så, når man prøver at hjælpe en ordblind person med langt mindre motivation end Jens? Det er det, jeg beskriver i det næste indlæg.

Undervisning i skriftligt engelsk for en ordblind sælger

2. februar 2010

Dette indlæg er anden del i denne uges miniserie om engelskundervisning til de ordblinde. Den første del (dvs. indledningen) findes her.

Kursisten
I dag skriver jeg om den første gang jeg underviste en ordblind dansker. Det var for ca. ti år siden og det fandt sted hos en virksomhed i Københavnsområdet. Jeg var blevet sendt ud fra en af de københavnske sprogskoler for at give enetimer – i dette tilfælde to timer ad gangen i ti uger – til en ung sælger på ca. 22 år. Han virkede meget moden, ambitiøs og professional, og han var blevet belønnet for sin strålende indsats på arbejdspladsen med at virksomheden ville betale for et kursus. Det var han selv, der valgte et engelskkursus. Jeg kan nu ikke længere huske hans navn, og jeg ville selvfølgelig ikke skrive det her. Lad os bare kalde ham Jens.

Behovsanalysen
Jeg vidste intet om Jens inden vores første møde, som jeg brugte for at lære ham lidt at kende, identificere hans behov (både mht. det engelske sprog generelt og hans særlige arbejdsopgaver), og planlægge de følgende ni uger med ham. Én ting vidste jeg med det samme: hans engelsk var utrolig godt. Han forstod og selv brugte et meget nuanceret sprog, og det var tydeligt at han allerede vidste de fleste ting, en engelsklærer normalt ville beskæftige sig med på et målrettet kursus i handelsengelsk. Jeg var godt nok overrasket, men jeg tænkte bare, at jeg stadigvæk ville kunne hjælpe ham med at bruge det engelske på en overbevisende måde til forhandlinger, møder, præsentationer, osv.

Starten
Følgende uge kom vi i gang. Jeg havde valgt materiale på det sværeste niveau, men intet var alt for problematisk for ham. Det er sjældent, man møder danskere, der virkelig kan engelsk så godt og så overbevisende. Det føltes næsten som om jeg sad og arbejdede med en, der havde engelsk som modersmål. Ja, så god var han. Mens timen gik begyndte jeg at mærke, at både han og jeg var startet med at opføre os på en ubekvem og underlig måde. Jeg vidste godt at der var noget galt, men jeg anede ikke, hvad det var.

Sandheden
Femten minutter inden dagens time var forbi begyndte jeg at snakke om det, vi havde lavet og det, vi kunne lave i de øvrige timer. Jeg blev nødsaget til at indrømme, at jeg ikke vidste, hvordan jeg virkelig kunne hjælpe ham. Og så kom det. Han rystede. Han talte tøvende. Han kiggede på mig for at se om han kunne stole på mig. (Det mener jeg dog kun når det er set i bakspejlet!) Men han forklarede situationen. Han var ordblind. Han ønskede ikke, at nogen på sin arbejdsplads skulle få det at vide. Han var aldrig blevet testet, ikke engang for dansk. Men han vidste det godt. Han havde ikke nogen problemer med at skrive på dansk, fordi han havde en meget god fotografisk hukommelse. Men med engelsk var det noget helt andet. Og nu skulle han snart udstationeres i et andet land i flere år, og han var bange for at det skulle blive opdaget. Derfor ville han få lidt hjælp nu.

Forvandlingen
Selvfølgelig sagde jeg de ting og spurgte jeg de spørgsmål, der naturligt falder sig ind (come to mind?) i sådan en situation. Men i sidste ende måtte jeg bare respektere hans beslutning og håbe på – for hans egen skyld – at han senere i livet ikke ville skamme sig overfor at være ordblind. Jeg kunne se, at det følelsesmæssigt havde været utroligt hårdt for ham at ‘springe ud’ med sin hemmelighed, og for den sags skyld faktisk endda at bestille et kursus for at gøre noget ved det. Det gik op for mig, at han med en anden lærer måske ville have været for bange til at nævne det overhovedet. Dette var et kæmpestort trin for Jens, og der var ikke nogen grund til at sætte ham under mere pres. Jeg måtte dog gøre det tydeligt, at jeg ikke var ekspert i at undervise til de ordblinde, men vi blev enige om, at vi ville se hvordan det gik den næste uge.

Hovsa, dette indlæg er blevet langt! Så må det faktisk være det næste indlæg, hvor jeg beskriver hvordan jeg hjalp Jens.

Engelskundervisning for de ordblinde

2. februar 2010

Jeg fandt for nyligt websitet for Københavns Ordblindeskole, hvor de bl.a. underviser i skriftligt engelsk, samt træner danske lærere i at undervise i engelsk til ordblinde elever. De har oversat et svensk system til dansk, og efter min forståelse bliver det brugt i stor grad i undervisningen.

Jeg synes, det er et meget interessant område, hvordan man hjælper de ordblinde med at lære et fremmedsprog, både skriftligt og som en helhed. Jeg er desværre ikke nogen ekspert indenfor området, men jeg er uddannet til højt niveau indenfor engelskundervisning, samt fx. i fonetik og fonologi, så det er heller ikke et område jeg intet kender til. I alle de år jeg har undervist har jeg dog kun måttet hjælpe ordblinde danskere i to perioder.

I næste indlæg vil jeg beskrive min første erfaring med at undervise en ordblind voksen dansker hos en virksomhed i skriftligt engelsk. I den tredje del drejer det sig om mine erfaringer med at undervise ordblinde teenagere på et dansk gymnasium, og til sidst vil jeg diskutere pædagogikken mht. fremmedsprogsundervisning for de ordblinde. Husk at du kan abonnere på min blog pr. mail eller pr. RSS (kig i spalten til venstre), hvis du ikke vil gå glip af disse og mine andre indlæg!