Posts Tagged ‘sjovt’

Quiz: Hedder det “appointment”, “agreement” eller “arrangement” på engelsk?

21. juli 2010

Det her er nok alt for nemt. Hedder det appointment, agreement eller arrangement?

(I det ene tilfælde er der to muligheder. Brug dog det mest logiske ord.)

I’m going to the dentist today. I have an _____(a)______ at two o’clock.

If you buy 200 units, normally @ £1 per unit, every month for six months, then I think we can reach an ____(b)_____. I’ll give you a good deal, such as a 10% discount.

He nodded in ____(c)_____.

She has an _____(d)______ with the other mothers: she takes the children to school on Mondays, Janet on Tuesdays, Susan on Wednesdays, Dawn on Thursdays, and Margaret on Fridays.

When Mozart altered the music so that it could be played on the violin instead of the flute, he changed the _____(e)______.

Bonus-point: hvilket er the odd one out, og hvorfor?

Svarene og forklaringerne kommer i kommentarerne om ca. et døgn. kan man nu læse nedenunder i kommentarerne.

Reklamer

“Unfortunately we’re sinking” – hvad hjernen gør med ukendte fremmedord

18. maj 2010

Tilbage i 1990 besøgte jeg København for første gang. Jeg rejste sammen med tre andre udvekslingsstuderende med toget fra Århus. Vi var tre englændere og en tysker.

Da toget kørte ind på færgens bildæk i Nyborg, hvilket i sig selv var en ny oplevelse for os alle sammen, stod der pludseligt på skærmen:

Desværre er vi blevet forsinket

Fint nok – men der var ingen af os, der kendte det danske ord ‘forsinket’.

“Unfortunately we’re sinking?” så det ud som. Vi spurgte vores tyske veninde, og det var også den eneste løsning, hun kunne finde på. Vi kiggede rundt, uden at se nogen panik fra vores medpassagerer. “Nice of them to tell us, at least.” Jo, vi gættede hurtigt på, at færgen ikke skulle til at synke, og så kunne vi grine lidt. Men vi vidste stadigvæk ikke, hvad ‘forsinket’ betød.

Indenfor pragmatik (en disciplin i lingvistik) findes der en teori der hedder Relevance Theory, som – forklaret på en meget simpel måde – foreslår at:

1) Vi går ud fra, at en (ædru) person har en grund til at sige eller skrive noget.

2) Baseret på sammenhængen og vores individuelle hukommelse og erfaring i livet, accepterer vi den nemmeste og mest logiske tolking.

3) Hvis ikke denne første tolkning virker rigtig, så fortsætter hjernen (ubevidst og ekstremt hurtigt – det er ikke noget vi plejer at lægge mærke til) at søge efter andre tolkninger, indtil den finder den rigtige (hvis det er muligt).

4) Jo mere hjernen må søge, jo mere den begynder at ‘analysere’ hvorfor den søger, og så får vi til gengæld typisk en ‘pris’, som fx. humor – men denne del forklarer jeg en anden gang, og iøvrigt på en erhvervsrelevant måde på mit kursis i Tværkulturel sproglig opmærksomhed.

I denne situation gik vi ud fra, at DSB havde en grund til at meddele os om at vi var blevet forsinket. Idet vi ikke kendte ordet ‘forsinket’, prøvede vi at gætte dets betydning. Ordet ligner to sink på engelsk. Toget var liget kommet i færgen. Færger kan synke. Så var det logisk.

Da vi dog lå mærke til, at der ingen panik var, forstod vores hjerner, at den første tolkning nok ikke var rigtig. Så prøvede vores hjerner at finde en ny tolking. I dette tilfælde, fordi det var et ord på et fremmedsprog, var det dog først muligt da vi fik chance til at spørge en dansker hvad ‘forsinket’ betød.

Jeg elsker sprog og kommunikation! Hvem gør ikke det!

På engelsk kan vi tælle ukrudt

21. april 2010

Du har måske noget ukrudt i haven. Jamen – hvor mange?

Nå, kan man ikke sige ‘hvor mange’ på dansk? Det er nok fordi I ikke kan tælle ukrudt. Man bliver da nødt til at spørge ‘Hvor meget?’. Og så kommer svaret ‘kun lidt’ eller ‘rigtig meget’ eller sådant. I taler om ukrudt på samme måde som I taler om vand i en sø, for eksempel.

På engelsk tæller vi ukrudt:

“Oh look, there’s a weed. I’ll dig it up.”

Eller:

Have you got many weeds in your garden?”
“Yes, there are lots of them – they’re all over the place.”

Bemærk:
Vi har også ordet weed som man ikke kan tælle, ligesom på dansk, men den har en hel anden betydning: den betyder hash!

Det vil sige: der findes en væsentlig forskel mellem I have weeds in the garden og I have weed in the garden.

I øvrigt betyder I have weed in the garden også ‘jeg har tisset i haven’.

Sprogfejl 5: Dengang jeg stillede et meget uhøfligt spørgsmål

18. marts 2010

Der var en gang for nogle år siden, da jeg ville købe en billet på en biograf her i København. Den unge mand bag lugen pegede på tegningen af siddepladserne og forklarede, at jeg kunne vælge, hvor jeg ønskede at sidde. Da jeg ikke bryder mig om at sidde midt i det hele mens jeg ser en film, prøvede jeg at spørge ham om han havde en ledig plads i det som på engelsk hedder: at the end of a row. Helt uskyldigt kiggede jeg op og spurgte ligeud: “Har du noget i enden?”

I et sekund så billetsælgeren lidt chokeret ud, og så kunne jeg se, han måtte bruge al sin kraft på at tilbageholde sit fnisen. “‘Til siden’, mener du?” spurgte han, mens han pegede til stolene i samme område som jeg havde ment. “Ja, vi har nogle ledige pladser til siden.” Han satte tryk på ‘til siden’; sådan kunne beskeden overføres til mig, at det var dét jeg burde have sagt. Og så gik det op for mig at jeg ved fejl lige havde spurgt: “Have you got anything up your arse?” Ups!

I dette tilfælde var jeg heldig: manden bag billetlugen var ung og afslappet. Jeg synes faktisk at danskere plejer at være rolige når udlændinge laver sjove sprogfejl på dansk, eller måske har jeg altid været heldig – som f.x. dengang jeg brugte det fuldstændigt forkerte ord til en jobsamtale. Selv om vi englændere er vant til at folk fra andre lande taler vores sprog, så ved jeg ikke om reaktionen i en lignende formel situation altid ville være så tilgivende. Vi taler jo om folk der f.x. nogle gange smider jobansøgninger væk, hvis man har byttet Yours sincerely med Yours faithfully. (Der findes en fast regel.) Bare der var et sted hvor man kunne lære om den slags… 😉

Sprogfejl 4: Dengang jeg brugte det fuldstændigt forkerte ord til en jobsamtale

6. marts 2010

Dette skete for nogle år siden. Jeg var bosat i Århus og jeg rejste til en jobsamtale hos en virksomhed i Hundige. Ja, jeg var træt da jeg ankom, og mit dansk plejer at blive værre når jeg er træt – men det er ingen undskyldning.

Jeg sad sammen med to mænd, der stillede mig spørgsmål, som man ville forvente. Stemningen var afslappet, og de virkede meget imødekommende. Det hele foregik på dansk uden at de en gang prøvede at bruge engelsk, hvilket var et godt tegn. Men set i bakspejlet havde det måske været bedre, hvis samtale havde foregået på engelsk.

Som svar til det ene spørgsmål – og nu kan jeg ikke huske hvad for et spørgsmål – ville jeg gerne sige: “Ja, jeg er meget lidenskabelig”, hvilket i sig selv jo er et dårligt svar til noget som helst til en jobsamtale. Men det var alligevel ikke netop dét, jeg sagde.

Jamen, der findes da nogle ord, der ligner hinanden. Og nogle ord hører eller læser man hyppigere end andre. Så bør det måske ikke komme helt bag på os, at det var en sådan set forkortede version af ‘målordet’, der faldt som beton fra læberne da jeg lænede mig tilbage i interviewstolen og erklærede: “Ja, jeg er faktisk meget liderlig”.

OK, så vi grinede allesammen ad min sprogfejl, og det var bestemt ikke derfor, jeg ikke fik stillingen. Men alligevel – det kan da ikke lade sig gøre at sidde til en samtale og proklamere ens dyriske lyster. Vel?

Danske ord, der ligner hinanden

3. marts 2010

I 1991 så jeg Melodi Grand Prix for første gang på dansk. Der var en græsk sangerinde, der skulle synge. Den danske speaker sagde, hendes sang hed “Får”. Jeg mente, det var rigtig sjovt, hun skulle synge om sheep! Det var først senere, jeg fandt ud af, at sangen faktisk hed “Forår”.

Dette bliver jeg nogle gange mindet om, når folk snakker om foråret, hvilket de tit gør i disse dage. Men der findes andre danske ord med lignende lyde, som jeg også stadigvæk har det svært med.

Selv om jeg har studeret rigtig meget fonetik og sagtens kan udtale de besværlige lyde, samt forklare præcist hvad der foregår i munden når man siger lydene, kan det stadigvæk være svært for mig at høre forskellen i en mumlet sætning mellen ‘år’ og ‘ord’, samt nogle gange også ‘ur’ og til mindre grad ‘uge’.

Samme gælder fodboldklubbene OB og AaB. Medmindre jeg kan bruge noget andet fra sammenhængen, har jeg aldrig rigtig tid nok til at regne ud hvad for en fodboldklub det er, folk snakker om.

Men der findes i hvert fald en god nyhed: jeg er godt klar over mine største problemer med dansk udtale. Det ved andre måske ikke, når de hører mig ved fejl en gang imellem sige noget i retning af ‘ård’ istedet for ‘ord’. Men ja, jeg ved det selv – og det er vigtigt. Det er dog kun fordi jeg har sat mig selv ind i det.

Jeg har desværre aldrig modtaget direkte hjælp med dansk udtale – heller ikke, da jeg læste dansk på universitetet – og jeg har måttet gøre det hele helt alene. Jeg mener faktisk, at udtale i et fremmedsprog er et område, hvor det bestemt kan være til ens gavn at få direkte undervisning fra en, som er uddannet til at gøre netop det.

Når jeg hjælper danskere med deres engelsk udtaleogså som enetimer – lærer de ting, de ellers aldrig havde lært i folkeskolen eller gymnasiet. Indenfor kun 3 timer med målrettet undervisning er de i meget bedre stand til at udtale engelsk som engelsk i stedet for som dansk. De kan endda sige: “I analysed the Oxford analysis about comfortable clothes made from vegetables” rigtigt! Hvis det er det, de vil…

Sprogfejl 3: Dengang, hun fik killing

23. februar 2010

I dag får vi en sprogfejl begået af en anden. Det var en kvinde fra Tjekkiet, som jeg underviste i engelsk i København for nogle år siden.

Man må lige vide, at ‘i’ og ‘y’ både udtales som ‘i’ på tjekkisk. Denne kvinde talte meget begrænset dansk.

En dag fortalte hun mig, at hun havde været på en pizzaria. Hun havde stået og kigget op på tavlen, for at beslutte sig om hvad for en pizza hun skulle have.

Og ja, du har nok gættet det. Da hun måtte bestille, udtale hun sit ønske på dansk med: “Jeg vil gerne have en pizza med killing”.

Hun mente selvfølgelig kylling, og det blev forstået, idet man alligevel ikke kan bestille søde katteunger på italiensk mad. Eller ikke så vidt, jeg ved.

Sprogfejl 2: Den gang, vi fik nosser

10. februar 2010

Nogle af de sprogfejle, man bedst kan huske, er nemlig dem, der ikke er helt salonfähige. I dag får vi sådan et eksempel.

Jeg lærte dansk da jeg var udvekslingsstuderende i Århus i 1990-91 og boede sammen med danske studerende på Skjoldhøjkollegiet. I vores gang – eller ‘opgang’, som den hed derude – var vi tolv studerende: syv danskere og fem fra andre lande. Vi sad tit i fællesrummet og hyggede os for det meste på dansk, men også nogle gange på engelsk.

Jeg husker den ene aften, da en eller anden havde medbragt en kæmpestor pose pistacienødder. Det var sjovt at åbne deres skaller for at komme frem til de lækre nødder derinde. På et tidspunkt begyndte Marta fra Spanien og Reza fra Iran at konkurrere med hinanden, for at se hvem kunne åbne og spise de fleste nødder inden for en given tidsperiode. Alt det her foregik på engelsk.

Det var netop nu, at der kom en af vores danske bofæller hjem. Jeg lænede mig tilbage for at hilse, og så – for at forklare hvad der foregik – råbte jeg på mit bedste dansk:

Marta og Reza er gang i en nossespisningskonkurrence!

Ja, jeg var faktisk stolt, fordi jeg havde sammensat ordene ‘nosser’, ‘spisning’ og ‘konkurrence’. Der var ikke nogen særlig reaktion fra danskerne tilstede, så jeg gik bare ud fra, at ordet var OK. Så gik jeg videre:

Ja, jeg tror Marta kan spise flere nosser end Reza.

Efter nogle minutter og efter at jeg havde gentaget de samme ord flere gange, var der en af danskerne, der lagde hånden på min skulder og sagde:

David, jeg tror, der er noget, du bør vide…

Ih, hvor var det sjovt! Men så var det også meget interessant. Jeg ville gerne vide hvorfor jeg havde lavet sådan et fejl. Jeg mener stadigvæk, det kunne have én eller begge af følgende årsager:

Årsag 1
Både ‘nødder’ og ‘nosser’ kan oversættes til nuts på engelsk. Jeg lærte rigtig meget dansk fra at se engelske og amerikanske udsendelser i fjernsynet og læse de danske undertekster. (Det gør jeg stadigvæk for resten, og jeg mener det er et vidunderligt pædagogisk redskab. Jeg foreslår det tit til danskere, at hvis de alligevel vil se en dansk film på DVD, så kan de slå de engelske undertekster til, for at hjælpe sig selv med at blive bedre til engelsk – det hjælper med ens læsefærdigheder, samt ens ordforråd, ens stavning og ens grammatik.)

Men ja, så kan det være, at jeg havde hørt en eller anden i fjernsynet sige noget som f.x. “Kick him in the nuts!” – jeg aner dog ikke, hvad for en udsendelse, jeg kunne have set! Og så kan det være, jeg havde læst ordet ‘nosser’ på skærmen, og det var altså dét ord, min hjerne først fandt frem til, da jeg lynhurtigt ønskede at finde nuts på dansk.

Årsag 2
Jeg havde haft tysk i fem år i folkeskolen og gymnasiet i England. ‘Nødder’ hedder da Nüsse på tysk. Det lyder lidt som ‘nosser’. Jeg var på 19 år i denne tid og var blevet færdig med gymnasiet halvandet år tidligere. Mit tysk var nok stadigvæk bedre end mit dansk.

Sidste ord
Er det ikke bare sjovt? Vi har nogle typiske sprogfejle, som tit kan være fælles med andre, vi deler sproglig og kulturel baggrund med. Det plejer at være pga. de samme forventninger. Men vi er slet ikke identiske med alle vores landsmænd, og så har vi alle vores egne sprogfejle, som har årsag i en masse af enestående grunde. Det ville nok ikke være alle englændere, der skulle forveksle ‘nødder’ med ‘nosser’. Og så er der fejle, som andre englændere ville begå på dansk, som jeg aldrig ville begå. Mon om de ville være så sjove som at beskrive en ‘nossespisningskonkurrence’!

Sprogfejl 1: Den gang, jeg måtte skyde mig

1. februar 2010

Jeg har lavet utrolig mange sjove sprogfejl med det danske sprog i min tid. Jeg samler nogle af dem her og blogger dem så vidt som muligt efter en kronologisk rækkefølge.

Det første sted hvor jeg boede i Danmark var Skjoldhøjkollegiet i Århus. Alt køkkengrej var fælles og måtte opvaskes så snart som muligt efter brug.

Jeg husker, da jeg først ankom i 1990 og allerede fra begyndelsen prøvede at tale dansk, at jeg en aften havde aftalt at mødes med nogle andre ved busstoppestedet, for at tage ind i byen.

Efter jeg havde spist gik det op for mig, at jeg måtte være hurtig, hvis jeg skulle nå bussen. Men der stod en anden, der vaskede op ude i køkkenet.

Jeg gik op til det vedkommende, tallerken i hånden, og spurgte i mit bedste dansk:

Må jeg lige vaske det her? Det er fordi jeg må skyde mig.

Uden at reagere på min fejl, gav det vedkommende mig bare plads til at vaske tallerkenen, og så kunne jeg endelig skynde mig. Og ikke skyde mig selv, altså.