Posts Tagged ‘skriftligt engelsk’

5 råd til at skrive bedre sætninger på engelsk

1. november 2013

Her beskriver jeg 5 af de hyppigste fejl, folk laver med engelske sætninger.

De 5 fejl, hvis navne jeg ikke kender på dansk, er:

1) Run-on sentences.
2) Comma splices.
3) Sentence fragments.
4) Dangling modifiers.
5) Unparallel structures.

Mine 5 råd er nemlig, at man skal lade være med at lave disse fejl.

Herunder gennemgår vi nu de 5 fejl. En stjerne foran en sætning betyder, at sætningen indeholde en fejl.

———————

1) Run-On Sentences

Fejl

*They went to the shop it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger, men man mangler tegnsætning for at vise det.

Rettelser

A) Brug et punktum:

They went to the shop. It was closed.

B) Brug et semikolon:

They went to the shop; it was closed.

Dette kan man gøre, hvis man føler sig, at der er en meget tæt forbindelse mellem de 2 sætninger, og helst kun hvis det grammatiske subjekt er anderledes. (Her: “they” -> “it“.)

C) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med helsætning og ledsætning (tidligere: hovedsætning og bisætning), fx:

They went to the shop, which was closed.

Bemærk

Denne rettelse har en hel anden betydning end samme sætning uden komma.

(The shop which was closed eller the shop that was closed betyder, at butikken allerede var lukket på forhånd, og at det er noget, som disse mennesker nok allerede vidste.)

D) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med et bindeord og lidt omskrivning, fx:

They went to the shop and they found it was closed.

———————

2) Comma Splices

Fejl

*They went to the shop, it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger og man bruger et komma i stedet for et punktum.

Rettelser

Se nr. 1 (ovenpå), som du nok lige har læst. Run-on sentences og comma splices er i bund og grund samme fejl og de har de samme løsninger.

———————

3) Sentence Fragments

Fejl

*Even though they knew the answer.

Forklaring

Den her kan normalt ikke stå alene som en helsætning. Den er nemlig en ledsætning. (Se Wikipedia.)

Bemærk

Man kan dog godt finde denne slags ufærdiggjorte sætning i digter og romaner, samt endda nogle gange i tekstforfatning.

Rettelser

E) Lav om på sætningen:

They actually knew the answer.

F) Tilføj resten af sætningen, fx:

Even though they knew the answer, they chose not to say anything.

———————

4) Dangling Modifiers

Fejl

At the age of 12, my grandfather died.

Bemærk

Denne sætning indeholder ingen grammatiske fejl. Problemet er dog, at man pga. sproget nemt kan misforstå den.

Forklaring

Efter en modifier (i dette eksempel: “At the age of 12”) forventer man normalt, at det allerførste man læser (her: “my grandfather”) er det, som den forrige modifier henvender sig til. Men det er det ikke, fordi det var mig, der var 12, og ikke min bedstefar. Derfor kan man siger, at denne modifierdangles” (dvs. hænger), uden at det er klart, hvad eller hvem den henvender sig til.

Rettelser

G) Sæt et subjekt ind i ledsætningen:

When I was 12 my grandfather died.

H) Sæt et relevant subjekt ind i helsætningen:

At the age of 12 I heard that my grandfather had died.

Lav helt om på sætningen:

My grandfather died when I was 12.

———————

5) Unparallel Structures

Fejl

*I like to eat chocolate, drinking beer and watching television.

Forklaring

Denne sætning mangler parallelle grammatiske strukturer.

Rettelser

J) Brug present participle hver gang:

I like eating chocolate, drinking beer and watching television.

K) Brug to-infinitive hver gang:

I like to eat chocolate, to drink beer and to watch television.

L) Brug to-infinitive første gang og drop ordet “to” de andre gange:

I like to eat chocolate, drink beer and watch television.

———————

Flere eksempler på Unparallel Structures (uden forklaringer)

*He’s funny, intelligent and he has lots of money.

M)

He’s funny, he’s intelligent and he has lots of money.

N)

He’s funny, intelligent and rich.

———————

*She’s a great leader, a fashion icon and teacher.

O)

She’s a great leader, a fashion icon and a teacher.

P)

She’s a great leader, fashion icon and teacher.

———————

*We found the comedian loud, rude, and we thought he was sexist.

Q)

We found the comedian loud, rude and sexist.

R)

We found the comedian loud and rude, and we thought he was sexist.

———————

Vil du have undervisning i engelsk, eller vil du få en engelsk tekst korrekturlæst, så må du gerne maile mig (sprogkursus snabel-a gmail punktum com) eller ringe til mig (David) på: 53 57 03 08.

Reklamer

Flere detaljer om mine engelskkurser via Skype

2. august 2010

Jeg har tidligere blogget om mine kurser i engelsk via Skype til private kunder og erhvervskunder i hele Danmark.

Nu har jeg også lavet en dedikeret side på min virksomheds website om min engelskundervisning via Skype.

Har man flere spørgsmål, vil jeg gerne svare på dem.

Engelskundervisning med Skype til private kunder og erhvervskunder i hele Danmark

15. juli 2010

Jeg har lige snakket via Skype med en mulig ny kunde i Jylland. (“Hej P!”)

Jo, jeg har nu brugt Skype og iChat i årevis med familie og venner, men jeg havde ikke tænkt over at bruge videochat til engelskundervisning.

Jamen dog, hvorfor ikke? Så bliver det endnu nemmere for mig at udbyde engelskundervisning i hele Danmark.

Skræddersyet engelskundervisning i København

28. juni 2010

Jeg nød rigtig meget den undervisning jeg gav i fredags. Kunden var en dansker med et meget avanceret engelsk hos en udenlandsk ambassade i København. (Mere må jeg selvfølgelig ikke skrive.)

Det var et 6 timers kursus i skriftlig engelsk og relateret grammatik. En uge før vi mødtes fik jeg kopier af nogle tekster skrevet af kunden, og så kunne jeg skræddersy hans kursus meget detaljeret. Vi kom i gang med det samme med at dække nemlig de områder, han havde brug for. Ved dagens ende havde kunden en lang liste med nye idéer og sine typiske fejl, som han kunne prøve at undgå i fremtiden.

Fordi vi lavede mange forskellige ting og havde flere korte pauser, var det slet ikke et problem, at det var en hel dags eneundervisning på én gang. Så fik vi faktisk mulighed til at fokusere os på at finde løsninger med det samme. Alt for tit udsætter engelskundervisere de vanskelige spørgsmål til ‘næste gang’, og så ‘næste gang’ igen… og igen…

Når man kun møder én gang, så skal man finde svarene med det samme. Det er spændende – og det kræver den slags undervisningserfaring og uddannelse som jeg har. De fleste indfødte engelsktalende undervisere hos de store sprogskoler ville ikke kunne klare det her, idet de hverken har undervisningserfaring nok eller de rigtige kvalifikationer til det.

Det er bare en skam, at mange virksomheder bruger de store sprogskoler, idet de har et velkendt navn, i stedet for at tænke på hvad for en engelskunderviser det er, deres ansatte egentlig får. Tit modtager HR underviserens navn i det allersidste øjeblik! Jamen dog, hvordan kan disse kurser i virkeligheden være skræddersyet?

Søger du eller I specialiseret højkvalitets engelskundervisning? Med mig ved man med det samme hvad underviseren hedder – og hvordan jeg ser ud og hvordan jeg lyder. Og det er en god start!

Hvordan man starter og afslutter et brev på engelsk

4. juni 2010

Dette indlæg har følgende indhold:
· forkortelser for ‘herr’, ‘fru’ osv. på engelsk
· handelsbreve på britisk engelsk
· handelsbreve på amerikansk engelsk
· breve til venner
· erhvervs-email på engelsk
· hvor man kan finde mere hjælp om emnet

Forkortelser
· Mister => Mr eller Mr.
· Missus => Mrs eller Mrs.
· Miss => Miss (men ikke Miss.)
· Ordet der udtales som [mz] => Ms eller Ms.
· Doctor => Dr eller Dr.
· Professor => Professor (eller Prof eller Prof.)

Notater om forkortelserne
· Forkortelserne starter altid med et stort bogstav, selv om man nogle gange ser dem med et lille bogstav i danske undertekster.

· Om man skriver et punktum efter forkortelserne eller ej kommer an på, om man konsekvent bruger open punctuation (aldrig med punktummer efter forkortelser eller kommaer efter ens hilsen eller efter hver linje i en adresse) eller closed punctuation (altid med alle punktummer og kommaer). Open punctuation er mere moderne, og er især populær i Storbritannien, men nogle store virksomheder, især i USA – fx. Microsoft – bruger closed punctuation. (Dansk har kun ét system, som ligner til mine øjne en blanding af begge to systemer.)

· Miss bruges ikke særlig ofte nutildags.

· Ms startede i kvindebevægelsen (så vidt jeg ved det), hvor det mentes at det ikke var rigtigt, at man kunne se om en kvinde var gift eller ej, men ikke en mand. Medmindre jeg ved det at en kvinde er gift, ville jeg altid skrive Ms.

Handelsbreve på britisk engelsk
· Der findes en tydelig forskel i hvordan man starter og ender et handelsbrev til en hvis navn man kender eller til en hvis navn man ikke kender.

· Kender man navnet, skriver man fx. Dear Mr Smith. Bemærk: selv om man har skrevet “Mr John Smith” i modtagerens adresse, så skriver man ikke fornavnet i hilsnen. Jeg modtager selv tit breve og mail på engelsk fra danskere der har skrevet “Dear David Wright” eller “Dear Mr David Wright” – og det må man ikke. Det bør være: “Dear Mr Wright”.

· Hvis man så kender navnet, slutter man med: Yours sincerely efterfulgt af dit navn (med fornavn og uden titel).

Men…

· Hvis ikke du kender modtagerens navn, skriver du: “Dear Sir/Madam”. (Nogle mennesker skriver ellers: “Dear Sir or Madam”.) Se godt efter hvilke ord er med et stort bogstav – S’et og M’et. Bemærk også, at Madam ikke ender med et ‘e’, idet det er det engelske ord, og ikke det franske madame.

· Så slutter man ens brev til en ukendt modtager med: “Yours faithfully”.

· Kan du se forskellen? Man kender personens navn -> Yours sincerely. Man kender ikke personens navn -> Yours faithfully. Da jeg gik i gymnasiet (for mange år siden!) fik vi at vide, at hvis man forvekslede de to i fx. en jobansøgning, ville ens brev gå direkte ind i skraldespanden. Jeg kan nu ikke sige, at dette stadigvæk altid er tilfældet, men jeg ved, det er noget, folk faktisk lægger mærke til – og det er en fejl, man nemt kan undgå.

· “Dear Sirs” (som man stadigvæk ofte lærer i de danske handelsgymnasier) findes uden tvivl i gammeldags korrespondance, og det kan godt være, der stadigvæk findes nogle ret gamle mennesker, der bruger det. Det kan også ses i læserbreve i nogle tidsskrifter. Men ellers tilhører det datiden – fra da jeg var barn i halvfjerdsene og tidligere. Jeg vil overhovedet ikke kunne anbefale dets brug.

Handelsbreve på amerikansk engelsk
· Start til en hvis navn man kender: samme som i Storbritannien.

· Slutning til en hvis navn man kender: flere muligheder end i Storbritannien: Yours sincerely, Sincerely, Sincerely yours, Yours truly, Truly, Truly yours kan alle bruges i USA, så vidt jeg ved det.

· Start til en hvis navn man ikke kender: som i Storbritannien, men man kan også skrive til en virksomhed med “Sir,” eller endda “Gentlemen:” (med kolon). Spørg bare en amerikaner der ved om denne slags, for at være sikker på det. Jeg har det selv svært med at tro på, at de stadigvæk ville bruge faste udtryk der ser så sexistiske ud!

· Slutning når man ikke kender vedkommendes navn: ikke som i Storbritannien. Amerikanere bruger ikke “Yours faithfully”. De ender på samme måde som når de kender navnet.

Breve til venner
· Start med “Dear” + fornavn, eller “Hi (fornavn)”. Det er dog ikke normalt at skrive “Hello (fornavn)”.

· Selvfølgelig har du frihed til at leje med sproget med dine venner. Man ser også “Hey” (amerikansk), “Howdy” (amerikansk), “Yo” (pseudo-amerikansk), “Hi there”, osv.

· Ikke-handelsmæssige bekendte men ikke tætte venner: “Kind regards”, “Best wishes”, “Regards”, “Best”, osv.

· Slut også med hvad som helst med dine venner! Typisk: “Bye”, “Bye for now”, “Take care (now)”, “See you”, “Later” (amerikansk), osv.

· Slutning til familie/kæreste: “Love”, “Lots of love”, osv.

Erhvervs-email på engelsk
· Mail plejer at være mindre formel end breve. Folk har dog stadigvæk deres egne forventninger. Tit bliver man dog stadigvæk nødt til at gætte på hvad det rigtige er at gøre. Hvornår kan man skifte til fornavne? Eller skal man starte med dem? Hvad sker der hvis man vælger forkert?

· Som udgangspunkt ville jeg anbefale at man starter med “Hi” + fornavn eller, hvis man vil være forsigtig, “Hi” + titel + efternavn – uden fornavn, altså. Normalt kan man droppe “Dear” til fordel for “Hi” – men bemærk at nogle britiske virksomheder stadigvæk skriver “Dear” i email. Jeg mailer selv med “Dear Sir/Madam” hvis ikke jeg kender navnet. Ellers bruger jeg typisk “Hi” + fornavn.

· Man ender med “Kind regards”, “Best wishes”, “Regards”, “Best”, osv. I Skandinavien er det meget populært at bruge “Best regards”, som er en blanding af “Kind regards” og “Best wishes”. Jeg bryder mig selv ikke om “Best regards”, men det er nok en personlig præference!

· Bemærk: ‘mail’ oversættes til email eller e-mail på engelsk, hvor mail (uden e’et) betyder “post”. (Det gør post også!)

Hvor man kan finde mere hjælp om emnet?
· Ja, med mig – selvfølgelig!

Tal og tegnsætning på engelsk

27. maj 2010

Da jeg lærte dansk, blev jeg undervist i hvordan man skriver tegnsætning i forbindelse med tal på dansk. Jeg har det svært med at tro på, at det omvendte ikke sker i Danmark, når folk lærer engelsk.

Men dog… da jeg var engelsklærer på et erhvervsgymnasium her i landet, fandt jeg ud af, at mine gymnasieelever i hvert fald ikke var blevet undervist i dette område.

Og i alle de år jeg har undervist i engelsk til voksne i Danmark – både hos deres virksomheder (og der findes nogle kæmpestore navne på listen) og på aftenskole – har de fleste heller ikke vidst hvordan man skriver tal på engelsk. Dette føre til forvirring nogle gange med deres internationale kunder og samarbejdspartnere, mener jeg.

Dansk komma; engelsk punktum
· dansk: 0,5 udtales da ‘nul komma fem’
· engelsk: 0.5 udtales nought point five eller zero point five.

Man siger point fordi man skriver et punktum. Ikke et komma, altså.

(Dette punktum hedder faktisk decimal point, men udtales bare som point.)

Dansk punktum; engelsk… ja, andre ting
· dansk: 1.509 udtales ‘et tusind, fem hundrede og ni’ (tror jeg nok!)
· engelsk 1.509 udtales one point five ‘o’ nine eller one point five zero nine, og har ingenting med tusindtal at gøre.

(Hvordan kan især dette nogle gange ikke være problematisk på arbejdspladsen?)

Hvorimod…
1509 – 1 509 – 1,509 – 1, 509 er de fire muligheder, man kan bruge, for dét, der udtales one thousand, five hundred and nine (eller i USA også: one thousand, five hundred nine; uden and, altså).

De fire muligheder igen:
· 1509 = fire tal uden tegnsætning
· 1 509 = med mellemrum
· 1,509 = med komma
· 1, 509 = komma og mellemrum

Bruger man ikke dette system, har man ikke skrevet tallene på engelsk – ligesom hvordan jeg ikke må bruge det engelske system når jeg skriver tal på dansk!

Mere hjælp til engelsk udtale? You’ve got it! Eller tegnsætning? Got that, too!

Rabat på engelskundervisning til studerende og fodboldenker denne sommer i København og omegn

21. maj 2010

Hvis du er – eller kender – en eller flere studerende eller fodboldenker (m/k) i Storkøbenhavn, der gerne vil blive bedre til engelsk, så har jeg et supertilbud med vanvittigt lave priser på mine engelskkurser.

Tilbuddet varer fra d. 26 maj 2010 til og med d. 31. juli 2010.

Tilbuddet er udløbet. Men de gode nyheder er, at mine almindelige priser ikke er særlig høje – og de er utroligt lave for højkvalitetssprogundervisning.

Se mig på video når du søger en lærer til din engelskundervisning

11. maj 2010

Nu kan man se en del korte videoer af mig overalt på mit website.

Selve videokvaliteten er da ikke verdensklasse – jeg er jo engelsklærer, ikke filmstjerne eller filminstruktør! Men så har man i hvert fald mulighed til at ‘møde’ mig.

Hvis du har brug for et lynkursus i engelsk – eller hvis du kender nogle, der leder efter en engelskunderviser – så udbyder jeg engelskundervisning på den højeste kvalitet, dog til vanvittigt billige priser.

Læs mere på mit website – klik her for at komme direkte til den danske forside!

Ses!

Hvorfor staver så mange danskere “customer” som “costumer”?

15. april 2010

Normalt forstår jeg grunden bag hvorfor folk laver forskellige typer fejl på engelsk. Men der findes en bestemt stavefejl med et engelsk ord som mange danskere staver forkert, og hvor jeg ikke aner hvorfor de gør det.

Ordet er customer (‘kunde’). Et meget almindeligt ord, især indenfor erhvervslivet.

Selve ordet custom kan bla. bruges som et synoym for trade (‘handel’).

Den typiske fejl – som jeg mener jeg læser oftere i tekster skrevet af danskere end den rigtige version – er: *costumer. Med andre ord: folk bytter de to første vokaler om.

Costume betyder ‘udklædning’. Der findes også et sjældent fagord, der hedder costumer, og det er en person der designer og plejer udklædninger til film og scenen, så vidt jeg forstår det.

“Linguicism” – når folk bruger sprog for at skjule racisme

14. april 2010

Man kan da godt diskutere om linguicism (en slags ‘sprogracisme’) findes, eller om der bare er tale om almindelig racisme hvor selve sprog spiller en stor rolle. Uanset hvad, så taler man om de samme emner. Når man bruger udtrykket linguicism gør man det dog nok klarere, hvor det er man sætter fokus.

Dels pga. hendes linguicism måtte jeg for nogle måneder siden desværre sige farvel til en gammel kanadisk veninde, som jeg havde kendt da jeg underviste i engelsk til telekomledere i Tjekkiet. Den gang var “K.” kun 20 år gammel, og havde opvokset i Tjekkiet sammen med sin kanadiske mor siden hun var 12. Nogle år senere flyttede de til Lowell, New Hampshire, USA. Jeg besøgte dem faktisk en gang mens jeg var på besøg hos andre venner i Boston, og allerede da var K. begyndt med at blive inddraget i livet i en mindre provinsby.

Nu på 32 år, med et barn fra sit første ægteskab med en kvindefjentlig alkoholiker, samt en fuld dækning tatoveringer i forbindelse med sin lidt ældre Harley-Davidson-kørende ny mand, var det en hel anden K. som ville tilføje mig til sin Facebook- og Twitterlister. (Den sidstenævnte brugte hun udelukkende for at spamme sine venner med detaljer om en usikker investering.) Hun var også blevet amerikansk statsborger, hvilket hun også havde fejret med en ny tatovering.

Så hvad var det nu, K. og hendes ligesindede venner skrev og diskuterede på deres Facebook-sider? Ja, de var nemlig Republicans og meget involverede i Tea Party-bevægelsen. K. var ikke blevet nynazist – det samme ville jeg ikke kunne sige om nogle af hendes Facebook-venner – men var rimelig tæt på. Hun brugte nemlig selve sproget og indvandreres beherskelse af det engelske sprog for at udtrykke sine holdninger. Dette var det rene linguicism. Både K. og hendes mand skrev de typiske klichéer om at indvandrere burde lære engelsk inden de kom til USA, og at de ellers ikke burde få lov til at komme ind i landet. (USA har for resten ikke noget officielt sprog.) K. skrev også at hun lærte tjekkisk da hun boede i Tjekkiet – men det passede kun lidt: hendes tjekkisk var meget dårligt, og hun plejede kun at tale engelsk. Men selvfølgelig havde hun nu en selektiv hukommelse, da hun prøvede at få sit budskab igennem.

K. og hendes mand, samt deres venner, var meget aggressive da jeg prøvede at diskutere holdninger om sprogbrug og sprogindlæring med dem. Det var måske bare deres måde at diskutere på, men det virkede som om de havde overdrysset deres cornflakes med testosteronpulver. Det var jeg ikke interesseret i at finde mig i. Og ja, ironisk nok stavede de selv på engelsk med det stereotypiske Teabonics. Nå ja – så har jeg selv lige vist en smule linguicism! Men i dette tilfælde er det – efter min mening – helt i orden, idet jeg simpelthen påpeger deres hykleri. Når de ikke selv kan skrive på standardengelsk, hvordan kan de bebrejde indvandrere når de ikke kan gøre det? Nå ja – det er nok fordi det alligevel ikke er sprog, dette handler om. Det er sprog brugt som en dækning for racisme. Linguicism, altså.