Hvordan kommer man i gang med et engelskkursus?

For nyligt har flere mennesker fortalt mig, at de har læst denne blog og de kan lide hvad de har læst. Nu vil de gerne vide hvordan man starter et kursus i engelsk med mig. Jeg plejer at lade det stå rimelig åbent, da der alligevel er forskel mellem folk i deres kommunikationspræferencer. Men nu beskriver jeg her et typisk forløb, for at give et tydeligere billede af hvordan det kan ske.

Kontakt

Man kan:

• ringe til mig på 53 57 03 08. (Jeg er med teleselskabet “3”.)
• maile mig på sprogkursus snabel-a gmail.com. Så aftaler vi, at enten du eller jeg ringer, når det passer bedst. Eller vi aftaler, at jeg kommer til din arbejdsplads eller dit hjem (kun i Storkøbenhavn).

Screening/behovsanalyse

Et administrativt opkald har selvfølgelig ingen afgift fra min side, og plejer kun at tage ikke længere end ca. 15 minutter. Mere tid er ikke nødvendig for en simpel behovsanalyse. Det er nemlig i de to første lektioner, at man finder nøjagtigere ud af, hvad der virkelig kræves.

Jeg ville sige – efter mine erfaringer gennem årenes løb med at lave meget grundige og detaljerede screeninger hos sprogskoler og institutioner – at man sjældent får det hele, når man først møder en ny kunde. Jo, man kan høre det sproglige indenfor et par minutter, men der findes så meget andet, man ikke kan få at vide med det samme, fx:

• hvad kunden virkelig ønsker fra et kursus.
• hvad kunden frygter i forbindelse med forløbet.
• hvordan kunden lærer bedst.

Erstatter man et administrativt opkald med et personligt møde, er det dog mod betaling. Dette møde varer minimum 45 minutter, og udvikler sig typisk fra behovsanalyse til quasi-første lektion (dog selvfølgelig uden den nøjagtige forberedelse, jeg normalt har lavet).

Undervisningsform

Undervisningen foregår via Skype eller “real-life” møder – eller en blanding af begge dele.

Skype-lektioner varer den tid, de varer. Er man træt, siger man det bare. Nogle gange kan jeg selv mærke, at en kunde er blevet for træt, og det bliver mig der foreslår, at det er nok for denne gang. Skype-undervisning varer dog minimum 4 minutter. En typisk lektion er mellem 45 og 60 minutter, har jeg lagt mærke til, men kan nogle gange varer op til 90 minutter. (Jeg tror ikke, jeg nogensinde har undervist en Skype-lektion, der varede længere end halvanden timer.) Normalt kommer der også lidt lektier til, som vi henvender os til i starten af næste undervisningsgang.

“Real-life” lektioner skal vare mindst 60 minutter, og plejer hos de fleste at varer 90 minutter eller mere. Både eneundervisning og gruppeundervisning er mulige. Kontakt mig angående mine gruppepriser.

Almindelige priser

Som beskrevet her, er mine almindelige priser for engelskundervisning simpelthen antallet minutter plus et nul.

Rabatter

Studenterabatter er p.t. en mulighed. Kontakt mig for at høre mere.

Betaling

Jeg sender en faktura hver anden uge – dog hyppigere med et meget intensivt undervisningsforløb. Man betaler efter man har modtaget undervisningen.

Ingen moms

Som skrevet tidligere her på bloggen, har jeg p.t. en ‘hobbyvirksomhed’. Det vil sige, at det ikke endnu er nødvendigt for mig at blive momsregistreret. Derfor er der p.t. ikke nogen moms på mine priser. Der har aldrig været en bedre tid til at tage et kursus med en engelskunderviser med næsten 20 års undervisningserfaring og stadigvæk så meget lyst til at hjælpe folk til at forbedre deres engelsk! 🙂

Sådan giver du en god præsentation på engelsk

Med en god præsentation ønsker du typisk at overføre noget du ved, for at andre også kan vide og forstå det. Så må du huske at det:

1 Er dit ansvar, at folk følger med. Det er ikke deres ansvar at beundre hvor klog du er fordi du forstår alt det her indviklede stof. Det er ikke deres ansvar at prøve at løse noget indviklet, når du selv må præsentere det på en forståelig måde. Du skal ikke være bange for at gøre din præsentation til at være simpel, bare fordi du er bange for at andre vil mene at du derfor også må være simpel. Du kan vise din dygtighed på andre måder – men ikke med en indviklet opbygning.

2 Er nemmere for folk at flytte fra de store idéer til de små detaljer end omvendt. Brug derfor en top-down (‘global’) opbygning, ligesom et stamtræ der starter med bedsteforældrene og går ned til deres børn og deres børnebørn. Brug ikke en bottom-up (‘analytical’) opbygning, fordi så kan dit publikum ikke se sammenhængen mellem de små informationer, og det er først i slutningen at de skaber en oversigt – men så er det for sent, og de har glemt alle detaljerne. De har muligvis også mistet vilje til at leve…

3 Ikke er nok bare at vise din oversigt i starten. Dit publikum kan ikke huske alt efter de har set det kun en gang, samtidigt med at de fokuserer sig på indholdet. Din rolle er både at formidle indholdet og guide dit publikum. Så skal de altid vide hvor de er henne i din præsentation. Du kan sige fx: “Nu er vi færdig med del 1 af 3 hoveddele, hvor vi lige har kigget på a, b og c. Som I kan se, går vi nu til hoveddel 2, der dækker p, q og r. Husk i øvrigt at hoveddel 3 dækker x, y og z. Men nu hoveddel 2, p, q og r, og vi starter med p.” Med andre ord: henvend dig hele tiden til opbygningen og sammenhængen til dine punkter. Dit publikum skal altid vide, hvor du er henne og hvorfor du siger noget – dvs. hvordan dét du nu siger hænger sammen med resten af præsentationen.

4 Kan være en god idé at blive besat med tallet 3. I vores vestlige verden er det et vigtigt tal. Vi bruger tit fx. 3 eksempler, eller vi har tit 3 punkter. Med 3 dele kan vi fx. nemt have pro, kontra og diskussion. Jeg mener at dette stammer tilbage til den gamle retorik, men jeg ved ikke om det er noget de opfandt, eller om de bare brugte noget folk allerede brugte. Kylling og æg, altså. Så kan det være en god idé at give din præsentation 3 hoveddele, hver med 3 punkter. OK, selvfølgelig skal man ikke tvinge noget, der ikke kan fungere på den måde. Men det har en rytme, et publikum nemt kan forstå, uden at de føler sig at der mangler noget. Så man kan i hvert fald prøve sådan en opbygning. Man bliver i hvert fald nødt til at tænke undervejs lidt mere om din præsentation fra dit publikums synspunkt i stedet for at sidde der mens du designer den og fokusere dig kun på indholdet.

5 Er nok en god idé at bruge de typiske ord og udtryk som der findes på engelsk for de forskellige stadier i din præsentation. Ellers fokuserer dit publikum på den måde du prøver at udtrykke dig, idet vi typisk lægger mærke til det, som ikke virker som normalt. Men du vil helst have deres opmærksomhed på indholdet, og ikke på din sprogbrug. Der findes bøger og websites med de typiske engelske præsentationsudtryk.

6 Er rigtig smart at beslutte dig om hvad det er, du vil sige og hvordan din opbygning vil være inden du tænker dig om hvad for nogle billeder og så videre, du vil vise. Det er nemlig dig, der giver præsentationen, og ikke PowerPoint. Den er der for at hjælpe dig. Og brug simple billeder med kun lidt tekst. Skriv aldrig sætninger, for så ved dit publikum ikke om de skal lytte eller læse, og tit ender de med at lave hverken det ene eller det andet. En typisk præsentation skal for resten ikke have mere end 20-25 slides (inkl. gentagelser).

7 Er fornuftigt altid at opsummere hvad du har sagt – både efter hvert stadium (dvs. efter hver hoveddel) og i slutningen. Dette vil dit publikum sætter pris på – at de i starten, i enden og hele vej igennem har haft et godt overblik. Har du designet din præsentation på en brugervenlig måde, altid med tanken om hvordan dit publikum vil kunne forstå dit budskab, så er det nok lykkedes dig at give en god præsentation. Tillykke!

Skal du få hjælp via Skype til at forbedre dit engelsk? Så gå ind på davidnwright.info for at læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig!