Posts Tagged ‘Sprogfejl’

5 råd til at skrive bedre sætninger på engelsk

1. november 2013

Her beskriver jeg 5 af de hyppigste fejl, folk laver med engelske sætninger.

De 5 fejl, hvis navne jeg ikke kender på dansk, er:

1) Run-on sentences.
2) Comma splices.
3) Sentence fragments.
4) Dangling modifiers.
5) Unparallel structures.

Mine 5 råd er nemlig, at man skal lade være med at lave disse fejl.

Herunder gennemgår vi nu de 5 fejl. En stjerne foran en sætning betyder, at sætningen indeholde en fejl.

———————

1) Run-On Sentences

Fejl

*They went to the shop it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger, men man mangler tegnsætning for at vise det.

Rettelser

A) Brug et punktum:

They went to the shop. It was closed.

B) Brug et semikolon:

They went to the shop; it was closed.

Dette kan man gøre, hvis man føler sig, at der er en meget tæt forbindelse mellem de 2 sætninger, og helst kun hvis det grammatiske subjekt er anderledes. (Her: “they” -> “it“.)

C) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med helsætning og ledsætning (tidligere: hovedsætning og bisætning), fx:

They went to the shop, which was closed.

Bemærk

Denne rettelse har en hel anden betydning end samme sætning uden komma.

(The shop which was closed eller the shop that was closed betyder, at butikken allerede var lukket på forhånd, og at det er noget, som disse mennesker nok allerede vidste.)

D) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med et bindeord og lidt omskrivning, fx:

They went to the shop and they found it was closed.

———————

2) Comma Splices

Fejl

*They went to the shop, it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger og man bruger et komma i stedet for et punktum.

Rettelser

Se nr. 1 (ovenpå), som du nok lige har læst. Run-on sentences og comma splices er i bund og grund samme fejl og de har de samme løsninger.

———————

3) Sentence Fragments

Fejl

*Even though they knew the answer.

Forklaring

Den her kan normalt ikke stå alene som en helsætning. Den er nemlig en ledsætning. (Se Wikipedia.)

Bemærk

Man kan dog godt finde denne slags ufærdiggjorte sætning i digter og romaner, samt endda nogle gange i tekstforfatning.

Rettelser

E) Lav om på sætningen:

They actually knew the answer.

F) Tilføj resten af sætningen, fx:

Even though they knew the answer, they chose not to say anything.

———————

4) Dangling Modifiers

Fejl

At the age of 12, my grandfather died.

Bemærk

Denne sætning indeholder ingen grammatiske fejl. Problemet er dog, at man pga. sproget nemt kan misforstå den.

Forklaring

Efter en modifier (i dette eksempel: “At the age of 12”) forventer man normalt, at det allerførste man læser (her: “my grandfather”) er det, som den forrige modifier henvender sig til. Men det er det ikke, fordi det var mig, der var 12, og ikke min bedstefar. Derfor kan man siger, at denne modifierdangles” (dvs. hænger), uden at det er klart, hvad eller hvem den henvender sig til.

Rettelser

G) Sæt et subjekt ind i ledsætningen:

When I was 12 my grandfather died.

H) Sæt et relevant subjekt ind i helsætningen:

At the age of 12 I heard that my grandfather had died.

Lav helt om på sætningen:

My grandfather died when I was 12.

———————

5) Unparallel Structures

Fejl

*I like to eat chocolate, drinking beer and watching television.

Forklaring

Denne sætning mangler parallelle grammatiske strukturer.

Rettelser

J) Brug present participle hver gang:

I like eating chocolate, drinking beer and watching television.

K) Brug to-infinitive hver gang:

I like to eat chocolate, to drink beer and to watch television.

L) Brug to-infinitive første gang og drop ordet “to” de andre gange:

I like to eat chocolate, drink beer and watch television.

———————

Flere eksempler på Unparallel Structures (uden forklaringer)

*He’s funny, intelligent and he has lots of money.

M)

He’s funny, he’s intelligent and he has lots of money.

N)

He’s funny, intelligent and rich.

———————

*She’s a great leader, a fashion icon and teacher.

O)

She’s a great leader, a fashion icon and a teacher.

P)

She’s a great leader, fashion icon and teacher.

———————

*We found the comedian loud, rude, and we thought he was sexist.

Q)

We found the comedian loud, rude and sexist.

R)

We found the comedian loud and rude, and we thought he was sexist.

———————

Vil du have undervisning i engelsk, eller vil du få en engelsk tekst korrekturlæst, så må du gerne maile mig (sprogkursus snabel-a gmail punktum com) eller ringe til mig (David) på: 53 57 03 08.

Reklamer

På engelsk siger man ikke “try” så tit som man siger “prøve” på dansk. Læs hvorfor her!

30. august 2010

Jeg sad og så en fodboldkamp på TV i går. Kommentatorerne diskuterede Jose Mourinho, Real Madrids ny træner, hvis hold skulle spille for første gange under ham i den spanske liga. Den ene kommentator sagde:

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?

Hvorfor man på dansk kan sige “Hun forklarede ham det”, men på engelsk ikke kan sige “She explained him it”

23. august 2010

Indhold:

· Eksempel 1 (give og donate)
· Eksempel 2 (bring og deliver)
· Etymologi
· Forklaring
· Explain og ‘forklare’
· Dialekt

Eksempel 1

På engelsk må man godt sige:

· She gave the man some money
· She gave some money to the man

· She gave him some money
· She gave some money to him

· She gave him it
· She gave it to him

Måske kommer manden fra en velgørenhed. Så siger man ofte donate i stedet for give. Lad os kigge på de samme sætninger igen – men denne gang står der en stjerne (*) foran de sætninger, man ikke kan sige:

· * She donated the man some money
· She donated some money to the man

· * She donated him some money
· She donated some money to him

· * She donated him it
· She donated it to him

(Husk i øvrigt at man ikke kan tælle penge på engelsk!)

Eksempel 2

På engelsk må man godt sige:

· He brought the woman a letter
· He brought a letter to the woman

· He brought her a letter
· He brought a letter to her

· He brought her it
· He brought it to her

Erstatter man dog brought med delivered, får man:

· * He delivered the woman a letter
· He delivered a letter to the woman

· * He delivered her a letter (Men se ‘Dialekt’ nedenunder.)
· He delivered a letter to her

· * He delivered her it
· He delivered it to her

Etymologi

(Fra Oxford Dictionary på min Macs Dashboard.)

Give:
Old English giefan, gefan, of Germanic origin

Bring:
Old English bringan, of Germanic origin

Donate:
late 18th cent.: back-formation from ‘donation’

Donation:
late Middle English : via Old French from Latin donatio(n-), from the verb donare, based on donum ‘gift’

Deliver:
Middle English: from Old French delivrer, based on Latin de- ‘away’ + liberare ‘set free’

Forklaring
På et tidspunkt i middelalderen holdt det engelske sprog op med at tillade nye ord fra at kunne bruge begge to konstruktioner som fx. she gave it to him og she gave him it. Så var det kun tilladt at bruge … to him-konstruktionen.

Forskellen hænger godt sammen med de ord som har en germansk etymologi – og som ofte er nemt for danskere at kunne genkende (fx. give, send, bring) – og de mange senere låneord fra fransk, latin osv.

Explain og ‘forklare’

‘Forklare’ er germansk (går jeg ud fra). På dansk kan man så sige både ‘Hun forklarede ham det’ og ‘Hun forklarede det til ham’.

Men kigger vi på explain, ser vi:

late Middle English : from Latin explanare, based on planus ‘plain’

Så har vi:

· She explained it to him

Men ikke:

· * She explained him it

Bruger man Google, kan man dog se eksempler af begge dele. Så skal man dog ikke kun kigge på hvor mange ghits (Google hits, dvs. træffere), der er, men også på hvem har skrevet hvad. Der findes da mange mennesker i verden som skriver på engelsk på internettet og som ikke har engelsk som modersmål! (Så er der da også et helt andet spørgsmål om hvem der ‘ejer’ det engelske sprog – men dét kigger vi ikke på her og nu.)

Dialekt

I dialekt i Storbritannien er jeg rimelig sikker på, at man ville kunne høre forskellige varianter – endda * She explained him it eller * He delivered her a letter. Jeg kan forestille mig, at den middelalderlige ‘regelændring’ ikke ramte alle områder i landet på samme tid.

Hvis man som dansker ønsker at tale og skrive en form for standardengelsk, er denne slags ‘fejl’ nok noget, man skal lade være med at lave. Så skal man kunne lære at genkende hvad for nogle ord har en germansk eller fransk-latin oprindelse.

Denne evne skal man alligevel også have for at kunne skelne mellem formelt og ikke-formelt engelsk, både til det skriftlige og i lidt mindre grad også til det mundtlige sprog. Og så svært er dette alligevel ikke, når man først har fået sagkyndig vejledning i området.

Kender du forskellen mellem “he stopped smoking” og “he stopped to smoke”? Find svaret her!

17. august 2010

He stopped smoking betyder ‘han holdt op med at ryge’, og det kunne være for altid eller bare fx. i et par minutter.

He stopped to smoke betyder ‘han standsede for at ryge’, fx. he was walking down the street and then he stopped to smoke, ‘han gik ned af gaden og så standsede han for at ryge’.

Der findes altså en stor forskel mellem to stop doing something og to stop to do something.

Det er tit på engelsk, når man har sådan set to udsagnsord i træk, at der findes regler for hvad for en form det andet udsagnsord tager – typisk om det bliver ing-formen, fx. smoking, eller infinitiv (navnemåde), dvs. med to, ‘at’, fx. to smoke, ‘at ryge’.

Nogle gange skal man bruge den ene form, og nogle gange kan man vælge – dog tit med en meningsforskel, som i he stopped smoking og he stopped to smoke. Laver man en fejl, lyder det rigtig dårligt – som om du slet ikke har styr på engelsk grammatik. Det kan tit få de indfødte engelsktalende til at tro på, at dit engelsk ikke er så godt som det faktisk er.

En fejl kan også ændre meningen i det du vil kommunikere, hvilket kan virke forvirrende til den gennemsnitlige native speaker, der ikke selv har bevidst kendskab til engelsk grammatik og intet aner og disse verb patterns (bogstaveligt: ‘udsagnsordsmønstre’).

Her får du nogle eksempler til. Husk at en stjerne (*) foran en sætning betyder, at sætningen ikke er mulig på engelsk.

Enjoy
She enjoys drinking milk, ‘hun nyder at drikke mælk’.
* She enjoys to drink milk – slet ikke muligt.

Like, Don’t Like og Dislike
Her kan man bruge både ing-form og infinitiv. I USA bruger man her infinitiv nok hyppigere end i Storbritannien, hvor vi egentlig også kan have en forskel, som fx:

I don’t like cleaning my flat, but I like to clean my flat on Tuesdays, when I have plenty of time.

‘Jeg kan ikke lide at gøre rent i min lejlighed, men jeg kan lide (dvs. foretrækker) at gøre rent i min lejlighed om tirsdagen, når jeg har masser af tid.’

Ja, her betyder I like to clean my flat on Tuesdays egentlig I prefer to clean my flat on Tuesdays – man har jo lige sagt, at man ikke kan lide at gøre rent i lejligheden!

Vi skelner altså mellem to like doing something, ‘at kunne lide at lave noget’, og to like to do something, ‘at foretrække at lave noget (regelmæssigt) som man egentlig ikke kan lide’.

Remember
I remembered buying the milk, ‘jeg huskede, at jeg havde købt mælken’ eller endda ‘jeg huskede omstændighederne, da jeg købte mælken’, dvs. hvad klokken var, hvor mange mennesker der var i butikken, osv.

I remembered to buy the milk, ‘jeg huskede at købe mælken’, dvs. at jeg ikke glemte at købe den.

Remember er faktisk så indviklet, at jeg nok bør skrive et helt blogindlæg om det i sig selv!

Look forward to
Når folk ser to, går de tit ud fra, at der så kommer infinitiv bagefter. Så laver de fejl som fx:

* I look forward to hear from you eller * I’m looking forward to hear from you.

Det rigtige er dog nemlig:

I look forward to hearing from you og I’m looking forward to hearing from you.

Det hedder altså: to look forward to doing something eller to be looking forward to doing something. To’et tilhører første del i udtrykket, og ikke sidste del.

For resten: her kan man normalt sige både I look og I’m looking uden at det gør nogen forskel. Mange betragter I look til at være mere formel, og i et handelsbrev hellere vil skrive: I look forward to meeting you on Friday, men det er ikke forkert at skrive: I’m looking forward to meeting you on Friday. Det vigtige her er jo at huske på at skrive meeting, og ikke meet.

Hvad gør man nu?
Ja, der findes rigtig mange andre verb patterns. Man kan læse mere om dem i alle gode grammatikbøger, som fx. Cambridge English Grammar in Use. (Der findes også en avanceret version.)

Jeg har nu undervist i engelsk siden 1993, og jeg plejer at finde spændende måder at dække det meste. Men nej, jeg har aldrig fundet en virkelig interessant måde at behandle verb patterns i undervisningslokalet. Man bliver bare nødt til at lære dem og have en engelskunderviser der kan hjælpe dig med dem når der opstår problemer.

At vide om verb patterns på forhånd giver én dog en klar fordel. Jeg håber dette korte blogindlæg har hjulpet i den grad. Vil du få mere hjælp til din engelske grammatik – eller stort set alt andet, hvad angår dit engelsk – må du jo gerne kigge på min virksomheds website.

I hope you like reading it and watching the short videos!

Når en sprogfejl giver en hel anden mening

1. august 2010

Jeg så en udsendelse i fjernsynet i går om en dansk forretningskvinde som ved fejl muligvis var kommet på en liste af terrormistænkte da hun bestilte noget tøj online fra Pakistan. I udsendelsen viste de også en dansk journalist i Karachi, der skulle interviewe forretningsmanden, den danske kvinde havde bestilt tøjet fra.

Journalisten talte et meget dårligt engelsk med virkelig mange fejl – og mange forskellige typer fejl. Det var en tålmodig mand, der blev interviewet af ham og måtte gætte sig til meningen bag spørgsmål som f.x.:

I am here because I have heard you should be connected with terrorists.

‘Jeg er her, fordi jeg har fået at vide, at du bør sættes i kontakt med terrorister.’

Var journalisten en af mine kunder, ville vi nok kigge på de forskellige måder, man udtrykker ‘skulle’ på engelsk.

Quiz: Hedder det “appointment”, “agreement” eller “arrangement” på engelsk?

21. juli 2010

Det her er nok alt for nemt. Hedder det appointment, agreement eller arrangement?

(I det ene tilfælde er der to muligheder. Brug dog det mest logiske ord.)

I’m going to the dentist today. I have an _____(a)______ at two o’clock.

If you buy 200 units, normally @ £1 per unit, every month for six months, then I think we can reach an ____(b)_____. I’ll give you a good deal, such as a 10% discount.

He nodded in ____(c)_____.

She has an _____(d)______ with the other mothers: she takes the children to school on Mondays, Janet on Tuesdays, Susan on Wednesdays, Dawn on Thursdays, and Margaret on Fridays.

When Mozart altered the music so that it could be played on the violin instead of the flute, he changed the _____(e)______.

Bonus-point: hvilket er the odd one out, og hvorfor?

Svarene og forklaringerne kommer i kommentarerne om ca. et døgn. kan man nu læse nedenunder i kommentarerne.

Skræddersyet engelskundervisning i København

28. juni 2010

Jeg nød rigtig meget den undervisning jeg gav i fredags. Kunden var en dansker med et meget avanceret engelsk hos en udenlandsk ambassade i København. (Mere må jeg selvfølgelig ikke skrive.)

Det var et 6 timers kursus i skriftlig engelsk og relateret grammatik. En uge før vi mødtes fik jeg kopier af nogle tekster skrevet af kunden, og så kunne jeg skræddersy hans kursus meget detaljeret. Vi kom i gang med det samme med at dække nemlig de områder, han havde brug for. Ved dagens ende havde kunden en lang liste med nye idéer og sine typiske fejl, som han kunne prøve at undgå i fremtiden.

Fordi vi lavede mange forskellige ting og havde flere korte pauser, var det slet ikke et problem, at det var en hel dags eneundervisning på én gang. Så fik vi faktisk mulighed til at fokusere os på at finde løsninger med det samme. Alt for tit udsætter engelskundervisere de vanskelige spørgsmål til ‘næste gang’, og så ‘næste gang’ igen… og igen…

Når man kun møder én gang, så skal man finde svarene med det samme. Det er spændende – og det kræver den slags undervisningserfaring og uddannelse som jeg har. De fleste indfødte engelsktalende undervisere hos de store sprogskoler ville ikke kunne klare det her, idet de hverken har undervisningserfaring nok eller de rigtige kvalifikationer til det.

Det er bare en skam, at mange virksomheder bruger de store sprogskoler, idet de har et velkendt navn, i stedet for at tænke på hvad for en engelskunderviser det er, deres ansatte egentlig får. Tit modtager HR underviserens navn i det allersidste øjeblik! Jamen dog, hvordan kan disse kurser i virkeligheden være skræddersyet?

Søger du eller I specialiseret højkvalitets engelskundervisning? Med mig ved man med det samme hvad underviseren hedder – og hvordan jeg ser ud og hvordan jeg lyder. Og det er en god start!

Tal og tegnsætning på engelsk

27. maj 2010

Da jeg lærte dansk, blev jeg undervist i hvordan man skriver tegnsætning i forbindelse med tal på dansk. Jeg har det svært med at tro på, at det omvendte ikke sker i Danmark, når folk lærer engelsk.

Men dog… da jeg var engelsklærer på et erhvervsgymnasium her i landet, fandt jeg ud af, at mine gymnasieelever i hvert fald ikke var blevet undervist i dette område.

Og i alle de år jeg har undervist i engelsk til voksne i Danmark – både hos deres virksomheder (og der findes nogle kæmpestore navne på listen) og på aftenskole – har de fleste heller ikke vidst hvordan man skriver tal på engelsk. Dette føre til forvirring nogle gange med deres internationale kunder og samarbejdspartnere, mener jeg.

Dansk komma; engelsk punktum
· dansk: 0,5 udtales da ‘nul komma fem’
· engelsk: 0.5 udtales nought point five eller zero point five.

Man siger point fordi man skriver et punktum. Ikke et komma, altså.

(Dette punktum hedder faktisk decimal point, men udtales bare som point.)

Dansk punktum; engelsk… ja, andre ting
· dansk: 1.509 udtales ‘et tusind, fem hundrede og ni’ (tror jeg nok!)
· engelsk 1.509 udtales one point five ‘o’ nine eller one point five zero nine, og har ingenting med tusindtal at gøre.

(Hvordan kan især dette nogle gange ikke være problematisk på arbejdspladsen?)

Hvorimod…
1509 – 1 509 – 1,509 – 1, 509 er de fire muligheder, man kan bruge, for dét, der udtales one thousand, five hundred and nine (eller i USA også: one thousand, five hundred nine; uden and, altså).

De fire muligheder igen:
· 1509 = fire tal uden tegnsætning
· 1 509 = med mellemrum
· 1,509 = med komma
· 1, 509 = komma og mellemrum

Bruger man ikke dette system, har man ikke skrevet tallene på engelsk – ligesom hvordan jeg ikke må bruge det engelske system når jeg skriver tal på dansk!

Mere hjælp til engelsk udtale? You’ve got it! Eller tegnsætning? Got that, too!

Hvordan en bank mistede kunder pga. kunderådgiverens dårlige engelsk

17. maj 2010

Nu er der flere lufthavne atter lukket på grund af askeskyet fra den islandske vulkan. Jeg husker dog altid et helt andet udbrud fra den gang jeg underviste i engelsk i Island. Da jeg og en anden ny lærer – lad os kalde hende Karen – først var kommet til Reykjavik, måtte vi åbne bankkonti. Vi gik ind i en bank og talte engelsk med kunderådgiveren. Det viste sig, at vi først måtte modtage vores CPR-numre eller lignende, før vi kunne få bankkonti. Intet problem.

Da vi skulle gå, sagde kunderådgiveren til os noget i retningen af:

“I would like to take this opportunity to thank you for the interest you have expressed in engaging in our banking services, and I look forward to hearing from you again.”

Først da vi var nået langt væk fra banken, kom Karen og jeg i gang med et ustyrligt fnisen. Kunderådgiverens sætning var typisk for den slags undervisningsmateriale, der ofte bliver brugt på kurser i virksomhedsengelsk. Sætningen var alt for formel og lignede mest noget, man ville læse. Kunderådgiveren havde tydeligt lært den uden af på et sprogkursus, men hun havde ikke lært at vælge sin sprogbrug efter sammenhængen.

Havde Karen og jeg ikke undervist i det såkaldte Business English i årevis, havde vi måske ikke kunnet regne ud, hvad problemet var. Andre potentiale kunder havde ellers måske tolket kunderådgiveren som at være overlegen eller endda uhøflig. Høflighed drejer sig jo om bl.a. at bruge dét sprog, som andre forventer i sammenhængen, og man kan let virke uhøflig når man enten er for uformel eller også, som her, for formel.

Hvad kunne kunderådgiveren ellers have sagt? Ja, noget i denne retning:

“OK, so, thanks for your interest, and yeah, just drop by once you’ve got your personal numbers, and we’ll be happy to set up new accounts for you – no problem.”

Denne sætning, plus et smil, havde været mere passende til Karen og mig, og så var vi nok kommet tilbage. Men hvor kunne kunderådgiveren have lært at ændre sit engelsk efter sammenhængen? Det vigtigste for de fleste sprogudbydere er simpelthen at kunne sige, at man har dækket en bestemt mængde stof. Om kunden har forstået det og kan bruge det rigtigt – ja, det plejer de at være mindre interesseret i. Det kan også være svært at finde lærere, som virkelig kan undervise i engelsk på den måde, at man hjælper kursisterne til at forstå sprogbrug og kommunikation på en hel ny måde.

Jeg kender én engelsklærer, der laver netop det rigtige. Det er selvfølgelig mig selv! Kig, for eksempel, på mit kursus i Sproglig høflighed i engelsk. Havde kunderådgiveren taget dette kursus, havde hun nok aldrig have lavet sådan en fejl. Og ja – at bruge det forkerte sprog i den forkerte sammenhæng er bestemt en sprogfejl, og typisk langt vigtigere end endda et par grammatiske fejl.

Sammenhængsfejl kan ændre folks opfattelser, følelser, og, i sidste ende, beslutninger – ligesom i dette eksempel. Vi brugte nemlig en anden bank.

Siger man “at”, “on” eller “in” i forbindelse med “weekend” på engelsk? Find svaret her!

15. maj 2010

Her får du tre muligheder i alfabetisk rækkefølge. To er engelske, og en er danglish. Men hvad for en?

· at the weekend
· in the weekend
· on the weekend

Ja, også hvis ikke man ved det, er det nemt at regne ud når man på forhånd ved at dén mulighed der ligner dansk ikke er muligt på engelsk!

Bare for at gøre det klart:

(Stjerne = fejl.)

· at the weekend (eller at weekends, når man tale om en vane) = mest britisk engelsk.

· * in the weekend = dansk, og slet ikke noget man hører fra fx. en englænder eller en amerikaner.

· on the weekend = mest amerikansk engelsk – dog nutildags også stigende populær med nogle englændere der ser mange film!

Ikke vigtigt? Nå ja, det er ikke livsvigtigt – det passer. Men for at sammenligne: hvad tænker du til dig selv, når du gentagne gange hører mig sige fx. * ‘i en restaurant’ i stedet for ‘på en restaurant’? Præcis.

Det omvendte af dette eksempel er forresten en typisk dansk fejl på engelsk. Når en dansker siger: * We were on a restaurant betyder det udelukkende: ‘Vi var på en restaurants tag’. Man siger nemlig: We were in a restaurant eller we were at a restaurant.

Selv om man godt kan lære om denne slags – evt. som en mindre del af mit kursus i engelsk grammatik – så er der også spørgsmålet om hvordan man effektivt kan træne sig selv til at undgå at begå disse fejl i virkeligheden. Dér kan jeg nemlig også hjælpe!

Altså: det med at hjælpe folk til at aktivere deres engelsk i stedet for bare at lære om det, er noget jeg betragter som et af mine ekspertiseområder. Det er da også dét, god engelskundervisning drejer sig om.