Posts Tagged ‘sprogindlæring’

Jeg er tilbage!

17. september 2013

Jeg havde engang en enemandsvirksomhed, der hed Read Communication – med kunder! Jeg underviste dem via Skype og “in real life”. Jeg skrev denne blog i forbindelse med mit arbejde. Men så fik jeg i september 2010 en meget spændende mulighed for at undervise i engelsk på universitetet i Augsburg i Tyskland, og den økonomiske stabilitet i den periode kunne jeg ikke takke nej til. Men ja, hvor jeg savnede mit liv heroppe i Danmark!

Efter mit arbejde i Tyskland var forbi, var jeg så heldig at få en superspændende stilling som pædagogisk konsulent (barselsvikar) på Københavns Universitet, hvor jeg lærte mange nye ting bl.a. om pædagogikken. Det var også 9 måneder med at arbejde næsten hele tiden på dansk. Og ja, det er rigtigt hvad folk siger: man bliver virkelig træt, når man arbejder på et fremmedsprog. Men en rigtig god oplevelse var den helt bestemt.

Nu bor jeg fortsat i København (på Amager) og jeg vil prøve at arbejde freelance igen, ligesom før. Det har jeg nævnt til folk siden i går, og jeg er glad for at sige, at jeg allerede har fået 3 henvendelser: den ene til korrekturlæsning, den anden til sproglig rådgivning og den tredje til engelskundervisning via Skype. Så jeg håber, det kan blive til noget!

Mine priser? Ja, jeg er ikke grådig. Jeg kigger bare på skærmen i chok, når jeg ser hvor meget de store steder vil have i timen for samme slags arbejde som jeg laver. Og de får kunder fordi de har et navn. Jamen, fint. På den anden side, så skal jeg da få brød på bordet og tag over hovedet. Derfor har jeg besluttet mig om følgende prissystem, som jeg mener hverken er for meget eller for lidt. Bare en fair pris til ærligt arbejde.

Engelskundervisning og sproglig rådgivning: tænk på minutterne på et ur og tilføj et nul. Dvs: 10 min = 100 kr; 20 min = 200 kr; 45 min = 450 kr; osv. Minimumspris på 40 kr (4 min).

Ønsker du undervisning via Skype, må du vide at lektionerne plejer at være kortere end når man mødes “offline”. Dvs. at en halvtime tit er nok. Med mit system betaler man for den tid, man har brug for. Undervisningen skal ikke bare trækkes ud på en kunstig måde, bare fordi det står et eller andet sted i sten, at en lektion varer 45 minutter! Med Skype har man den fleksibilitet for at undervisningen tilpasses kursistens behov, og ikke omvendt.

Alle priser står her ekskl. moms.

Der bliver selvfølgelig ingen afgift for administrative opkald, fx når man ringer for at få informationer om hvad jeg kan tilbyde dig!

Med min engelske korrekturlæsning, tekstredigering, oversættelser, tekstforfatning, technical writing og lignende skal prisen helst aftales på forhånd. Den kan variere – det kommer bl.a. an på selve sværhedsgraden.

Vil du gerne vide mere, må du gerne sende mig en mail på sprogkursus og så snabel-a gmail.com eller ring til mig på: 53 57 03 08.

Reklamer

Hilsen fra syd for grænsen

29. december 2010

Jeg har nu været i det sydlige Tyskland siden slutningen af september måned, hvor jeg underviser i engelsk med en énårig kontrakt på universitetet i Augsburg.

Indtil nu har jeg desværre ikke haft mulighed til at blive ved med at undervise danskere via Skype som planlagt, idet jeg har haft enormt travlt – dels pga. et vanvittigt skema, hvormed jeg fx. om tirsdagen (min længste dag) underviser fra 08.15-20.45! Fra marts af får jeg dog et fornuftigere skema.

Jeg har også haft store internetproblemer med min ‘arvede’ forbindelse her hvor jeg bor. Jeg håber dog at have fået disse problemer løst indenfor de næste måneder – men man ved det jo aldrig, desværre.

Ellers går det meget fint med undervisningen. Jeg laver nogle spændende ting med mine studerende og får dem til at være meget engagerede i deres egen engelskindlæring. Jeg har fx. to klasser der p.t. er gang i at lave små film – uden at jeg blander mig ind mere end nødvendigt – og det er virkelig fantastisk at kunne mærke den helt tydelige forskel i deres holdning. De stråler nu simpelthen af lykke, stolthed og læringsglæde! Det er nok til at få en tåre i øjet. Det er bare en skam, at jeg kun har frihed til at lave sådan noget med to af mine klasser.

Hvad angår min opfattelse af hvordan ting og sager fungerer hernede er mindre spændende. Jeg kommer tit i tanke om at såkaldte lærere (indfødte engelsksprogede) uden en passende masteruddannelse i undervisning i engelsk som fremmedsprog typisk har en hel anden forståelse af hvad det er, sprogundervisning drejer sig om. OK, fint – selvfølgelig skal der være plads til andre holdninger, men ikke når de truer min selvstændighed som lærer, for eksempel. Det kan være meget sværere for en lærer med mindre selvstændighed at hjælpe de studerende til at blive mere selvstændige. (‘Teacher autonomy’ og ‘learner autonomy’ hedder det på engelsk.) Men det er en anden diskussion for en anden dag!

Engelskkursus på dit arbejde – hvad kan du forvente?

14. august 2010

Når du tager et engelskkursus på din arbejdsplads, er der to muligheder for hvad for en type engelskundervisning, du får. Lad os kalde dem A og B.

Type A
Her har du en engelskunderviser der både hjælper dig til at bruge det ønskede målrettede sprog, samt hjælper dig til at udvikle dine sproglige og kommunikative færdigheder. Her forstås det, at det engelske sprog ikke bare er noget, en engelsklærer kan kaste ind i dit hoved – selv om man måske ville ønske sig, at det kunne være så simpelt!

Man bliver tværtimod hjulpet og trænet til at finde ud af hvad der fungerer for dig, hvad angår at forbedre dit engelskkundskab, for at du gradvist bliver meget mere selvstændig. I sidste ende er det meningen, at du ikke rigtig længere har brug for engelskundervisning mere! Du har nemlig lært at kunne analysere dine resterende behov, og du har fået redskaber til selv at kunne komme videre.

Fordi læreren behandler dig som en person, og faktisk er interesseret i hvem du er og hvordan du lærer, er sådan et kursus i engelsk også spændende for læreren, og – medmindre man skal til en følgende aftale med det samme – er det tit ligegyldigt hvis timen varer en smule længere end den skal. Er man i gang med noget, skal man ikke standse med sprogindlæringen pga. klokken.

Type B
Denne slags engelsklærer plejer at kunne dække det ønskede stof, men har ikke så meget evne til at hjælpe dig til at hjælpe dig selv. Her bliver engelskunderviseren den eneste ekspert i alle de uger, man får undervisningen. Selv om sprogskolen siger, at man får skræddersyet undervisning, plejer disse lærere bare at bruge præcis det samme materiale, de altid bruger.

Deres største mål med undervisningen er at finde noget som kan få tiden til at gå. Så kan de nemlig komme frem til timens ende. De er mindre interesserede i, at du virkelig har lært noget inden i. Jeg har arbejdet sammen med denne slags engelskunderviser i årevis. Jeg ved godt hvordan de tænker – og hvordan de bagtaler deres kursister i pubben bagefter. Det er uforskammet!

At disse lærere har dækket stoffet er vigtigt for dem, men mest for at du ikke ringer til sprogskolen for at klage. Dét er deres motivation. Mindre vigtig for denne type lærer er, om du virkelig kan bruge stoffet væk fra undervisningslokalet. Og de plejer slet ikke at vide noget som helst om hvordan de kan hjælpe dig til fx. at skifte dine vaner, for at du er i bedre stand til at hjælpe dig selv. Det er slet ikke en prioritet for disse lærere! Der var heller ikke tid nok til at dække denne slags på deres kursus i at undervise i engelsk som fremmedsprog – sådan et kursus varer kun én enkelt måned. Nogle af de størreste B-2-B sprogskoler bruger endda indfødte englændere og amerikanere, der ikke engang har dette begynder-certifikat! Men de ser flotte ud i et jakkesæt…

Min egen engelskundervisning
Ja – type A. Jeg er faktisk den eneste rigtige type A engelsklærer (fra dem der har engelsk som modersmål, mener jeg), som jeg nogensinde har mødt i Danmark. Måske findes der andre – men dem kender jeg ikke. Alle de andre native speaker engelskundervisere jeg kender i Danmark er desværre type B – uden tvivl.

Hvis jeg skal bruge de rigtige udtryk for resten: type A svarer til proces-orienteret sprogundervisning, hvor man fatter, at det vigtigste er indlæringsprocessen. Type B er produkt-orienteret sprogundervisning, hvor man underviser i sproget som et produkt, som om man på en eller anden magisk måde kan sætte det ind i kursisternes hoveder, uden at de skal være aktive i at lære det. Al undervisning er for resten en blanding af proces- og produkt-orienteret undervisning. Det er bare et spørgsmål om at sprogunderviseren er mere til den ene eller den anden.

Al moderne forskning i fremmedsprogstilegnelse understøtter ‘type A’ (proces-orienteret sprogundervisning) som det, der gør en forskel. Det er bare en skam, at de fleste såkaldte native speaker engelskundervisere her i Danmark ikke har samme videregående uddannelse i faget som jeg har. Det er ikke en karriere for dem – men bare en hurtig løn, og de har tit sådan et job fordi de ikke taler dansk godt nok for at kunne lave andet.

Hvis du vil have den allerbedste engelskundervisning på din arbejdsplads, må du helst tale med din chef eller din HR-konsulent om de kurser, jeg udbyder. Så får du kvalitet – og det gør en kæmpestor forskel! Vi kan kun håbe, at din arbejdsplads ikke har sådan en ‘eksklusivitetsaftale’ med en af de store sprogskoler – fordi så kan du kun få elendig produkt-orienteret sprogundervisning. Og det er ikke til nogens fordel – bortset fra de store sprogskolers. Man kan lige så godt tage et par timer fri hver uge og brænde nogle penge!

Quiz: Hedder det “appointment”, “agreement” eller “arrangement” på engelsk?

21. juli 2010

Det her er nok alt for nemt. Hedder det appointment, agreement eller arrangement?

(I det ene tilfælde er der to muligheder. Brug dog det mest logiske ord.)

I’m going to the dentist today. I have an _____(a)______ at two o’clock.

If you buy 200 units, normally @ £1 per unit, every month for six months, then I think we can reach an ____(b)_____. I’ll give you a good deal, such as a 10% discount.

He nodded in ____(c)_____.

She has an _____(d)______ with the other mothers: she takes the children to school on Mondays, Janet on Tuesdays, Susan on Wednesdays, Dawn on Thursdays, and Margaret on Fridays.

When Mozart altered the music so that it could be played on the violin instead of the flute, he changed the _____(e)______.

Bonus-point: hvilket er the odd one out, og hvorfor?

Svarene og forklaringerne kommer i kommentarerne om ca. et døgn. kan man nu læse nedenunder i kommentarerne.

At se fodbold kan hjælpe med ens fremmedsprogkundskaber

20. juni 2010

Lige som mange andre ser jeg en del VM-fodbold i fjernsynet for tiden, enten på dansk, svensk eller tysk. Jeg plejer faktisk at vælge tysk, idet de simpelthen har de bedste kommentatorer.

Hvis man ser flere kampe om dagen flere dage i træk får man nogen virkelig intensiv lytteøvelse. Man hører de samme udtryk gentagne gange, og de starter efterhånden at finde plads i ens hoved. I en anden sammenhæng skulle så meget sproglig gentagelse sandsynligvis virker kedelig og irriterende – men det er den ikke, når man kan lide at se fodbold.

Ifølge mindst én teori om fremmedsprogindlæring får man nemlig meget gavn af sådan en gentagen lytteøvelse.

Og fordi man kan lide fodbold, har man en positiv følelse om oplevelsen. Man lærer bedre med god ‘affekt’, som svarer (som en simpel forklaring) cirka til positive følelser.

Mens jeg derudover ser en kamp på fx. tysk – og sågar efter jeg har set en kamp på tysk – går jeg rundt i lejligheden og tænker på tysk. Eller dansk eller svensk efter kampe på de sprog. Det er bare en skam at jeg – og de fleste her i Danmark – ikke har adgang til fodbold med engelske kommentatorer.

Hvad betyder ord som “here”, “now” og “I”? Find svaret her!

7. juni 2010

Sted
Hvis jeg står ude i køkkenet og siger: “I’m standing here” og jeg så tager et skridt til siden og siger “I’m standing here”, så kan man argumentere for, at jeg lige har sagt to helt forskellige sætninger, selv om ordene er de samme. Selve betydningen er anderledes, i det here ikke længere har samme betydning i sætning nummer 2 (medmindre jeg har sagt here med meningen “ude i køkkenet”).

Samme gælder hvis jeg står på et bjerg og siger “I’m standing here” og senere står på en pub og siger “I’m standing here” – så er det endnu nemmere at se forskellen!

Så hvad betyder ord som “her” og “der”? Ja, deres mening skifter hele tiden og bliver besluttet efter sammenhængen og de mennesker som er med. I sprogvidenskab hedder dette deiksis (link på engelsk), som kommer fra det græske for noget i retningen af ‘at pege’. Hvis man taler i telefonen, for eksempel, eller med en blind person, så har disse ord ikke samme betydning.

Tid
Samme gælder ord som now og then. Hvis jeg siger now nu, så er det ikke det samme som hvis jeg siger now nu (medmindre now betyder fx. “i dag”). Af samme grund kan det være en smule problematisk hvis man læser et skilt i døren til en butik, hvor der står: Back in an hour, fordi man ikke ved hvornår den time begyndte; her (dvs. i dette eksempel!) er in an hour deiktisk.

I Storbritannien får man stadigvæk mælk leveret til huset af the milkman. Tænk hvis man skriver sådan en besked på et stykke papir, som man stopper ind i en tom flaske foran hoveddøren: “No milk tomorrow, please, and by tomorrow I mean today because I wrote this note yesterday, which is today…”. Ja, også problemer pga. deiksis! Hvad today, tomorrow og yesterday betyder kommer selvfølgelig an på hvad for en dag i dag er.

Person
Og tænk: de fleste gange i livet, når jeg siger I (“jeg”), er det David Wright, jeg taler om. Jeg går ud fra, at “jeg” typisk har en anden betydning for dig, ikke også?

Af samme slags: jeg husker for flere år siden: jeg var på besøg hos i gammel engelsk universitetsveninde i Holland. Hendes mand og alle andre tiltalte den meget unge datter på hollandsk. Det var kun min veninde, der brugte engelsk. En dag tog datteren en taske op fra gulvet og gav den til moderen. På samme tid sagde hun: “That’s my bag!” og hentydede til sin mor. Dette var meget interessant, idet hun ikke endnu havde lært, at my er deiktisk, men en mening der er baseret udelukkende på, hvem der siger det. Jeg ville gætte på, at hun dog muligvist ikke skulle have lavet denne fejl på hollandsk, men hun gjorde det på engelsk fordi hun på det tidspunkt kun hørte engelsk fra sin mor og var vant til at høre hende sige: “That’s my X”.

På dansk har man selvfølgelig en forskel mellem “Han gik i seng med sin kone” og “Han gik i seng med hans kone”, hvorimod man på engelsk må bruge sammenhængen på at gætte, hvem his henvender sig til!

På nogle sprog kan endda “vi” have to former: inklusiv og eksklusiv. Dvs, man har med “Vi skal til biffen” både ‘vi allesammen’ og ‘vi andre, men ikke dig’.

Og så findes der ord som this og that, samt fx. this one og that one – typisk meget deiktisk. Prøv nu lige at sige: “Kig på den der!” næste gang du snakker med en i telefonen!

Andet
Der findes meget mere til deiksis end det, jeg har beskrevet her. Men jeg skriver ikke det hele på én gang! Man kan argumentere for, at alt sprog er deiktisk til forskellige grader – selv nu-, da- og fremtids morfologi i udsagnsord, for eksempel. Jeg ville selv gå endnu videre, og sige at deiksis er en fundamental del af sprog og faktisk ikke behøver at have et navn for sig selv som om det var noget ekstra. (Selve navnet stammer oprindeligt, tror jeg, fra retorik.) Men det vil jeg skrive mere om i et senere indlæg, efter jeg har dækket nogle flere relaterede emner. I mellemtiden, hvis man vil læse lidt mere, så kan man læse mit speciale fra 2003 om emnet (på engelsk og åbner som PDF); jeg er dog kommet endnu videre fra den gang og har nogle flere ting at sige om emnet!

“Unfortunately we’re sinking” – hvad hjernen gør med ukendte fremmedord

18. maj 2010

Tilbage i 1990 besøgte jeg København for første gang. Jeg rejste sammen med tre andre udvekslingsstuderende med toget fra Århus. Vi var tre englændere og en tysker.

Da toget kørte ind på færgens bildæk i Nyborg, hvilket i sig selv var en ny oplevelse for os alle sammen, stod der pludseligt på skærmen:

Desværre er vi blevet forsinket

Fint nok – men der var ingen af os, der kendte det danske ord ‘forsinket’.

“Unfortunately we’re sinking?” så det ud som. Vi spurgte vores tyske veninde, og det var også den eneste løsning, hun kunne finde på. Vi kiggede rundt, uden at se nogen panik fra vores medpassagerer. “Nice of them to tell us, at least.” Jo, vi gættede hurtigt på, at færgen ikke skulle til at synke, og så kunne vi grine lidt. Men vi vidste stadigvæk ikke, hvad ‘forsinket’ betød.

Indenfor pragmatik (en disciplin i lingvistik) findes der en teori der hedder Relevance Theory, som – forklaret på en meget simpel måde – foreslår at:

1) Vi går ud fra, at en (ædru) person har en grund til at sige eller skrive noget.

2) Baseret på sammenhængen og vores individuelle hukommelse og erfaring i livet, accepterer vi den nemmeste og mest logiske tolking.

3) Hvis ikke denne første tolkning virker rigtig, så fortsætter hjernen (ubevidst og ekstremt hurtigt – det er ikke noget vi plejer at lægge mærke til) at søge efter andre tolkninger, indtil den finder den rigtige (hvis det er muligt).

4) Jo mere hjernen må søge, jo mere den begynder at ‘analysere’ hvorfor den søger, og så får vi til gengæld typisk en ‘pris’, som fx. humor – men denne del forklarer jeg en anden gang, og iøvrigt på en erhvervsrelevant måde på mit kursis i Tværkulturel sproglig opmærksomhed.

I denne situation gik vi ud fra, at DSB havde en grund til at meddele os om at vi var blevet forsinket. Idet vi ikke kendte ordet ‘forsinket’, prøvede vi at gætte dets betydning. Ordet ligner to sink på engelsk. Toget var liget kommet i færgen. Færger kan synke. Så var det logisk.

Da vi dog lå mærke til, at der ingen panik var, forstod vores hjerner, at den første tolkning nok ikke var rigtig. Så prøvede vores hjerner at finde en ny tolking. I dette tilfælde, fordi det var et ord på et fremmedsprog, var det dog først muligt da vi fik chance til at spørge en dansker hvad ‘forsinket’ betød.

Jeg elsker sprog og kommunikation! Hvem gør ikke det!

Hvordan en bank mistede kunder pga. kunderådgiverens dårlige engelsk

17. maj 2010

Nu er der flere lufthavne atter lukket på grund af askeskyet fra den islandske vulkan. Jeg husker dog altid et helt andet udbrud fra den gang jeg underviste i engelsk i Island. Da jeg og en anden ny lærer – lad os kalde hende Karen – først var kommet til Reykjavik, måtte vi åbne bankkonti. Vi gik ind i en bank og talte engelsk med kunderådgiveren. Det viste sig, at vi først måtte modtage vores CPR-numre eller lignende, før vi kunne få bankkonti. Intet problem.

Da vi skulle gå, sagde kunderådgiveren til os noget i retningen af:

“I would like to take this opportunity to thank you for the interest you have expressed in engaging in our banking services, and I look forward to hearing from you again.”

Først da vi var nået langt væk fra banken, kom Karen og jeg i gang med et ustyrligt fnisen. Kunderådgiverens sætning var typisk for den slags undervisningsmateriale, der ofte bliver brugt på kurser i virksomhedsengelsk. Sætningen var alt for formel og lignede mest noget, man ville læse. Kunderådgiveren havde tydeligt lært den uden af på et sprogkursus, men hun havde ikke lært at vælge sin sprogbrug efter sammenhængen.

Havde Karen og jeg ikke undervist i det såkaldte Business English i årevis, havde vi måske ikke kunnet regne ud, hvad problemet var. Andre potentiale kunder havde ellers måske tolket kunderådgiveren som at være overlegen eller endda uhøflig. Høflighed drejer sig jo om bl.a. at bruge dét sprog, som andre forventer i sammenhængen, og man kan let virke uhøflig når man enten er for uformel eller også, som her, for formel.

Hvad kunne kunderådgiveren ellers have sagt? Ja, noget i denne retning:

“OK, so, thanks for your interest, and yeah, just drop by once you’ve got your personal numbers, and we’ll be happy to set up new accounts for you – no problem.”

Denne sætning, plus et smil, havde været mere passende til Karen og mig, og så var vi nok kommet tilbage. Men hvor kunne kunderådgiveren have lært at ændre sit engelsk efter sammenhængen? Det vigtigste for de fleste sprogudbydere er simpelthen at kunne sige, at man har dækket en bestemt mængde stof. Om kunden har forstået det og kan bruge det rigtigt – ja, det plejer de at være mindre interesseret i. Det kan også være svært at finde lærere, som virkelig kan undervise i engelsk på den måde, at man hjælper kursisterne til at forstå sprogbrug og kommunikation på en hel ny måde.

Jeg kender én engelsklærer, der laver netop det rigtige. Det er selvfølgelig mig selv! Kig, for eksempel, på mit kursus i Sproglig høflighed i engelsk. Havde kunderådgiveren taget dette kursus, havde hun nok aldrig have lavet sådan en fejl. Og ja – at bruge det forkerte sprog i den forkerte sammenhæng er bestemt en sprogfejl, og typisk langt vigtigere end endda et par grammatiske fejl.

Sammenhængsfejl kan ændre folks opfattelser, følelser, og, i sidste ende, beslutninger – ligesom i dette eksempel. Vi brugte nemlig en anden bank.

Fik du også denne løgnehistorie i folkeskolen om danske gener og det engelske sprog?

12. maj 2010

Den gang jeg underviste på et dansk erhvervsgymnasium var der en dag flere elever fra den ene klasse der pludseligt stillede mig dette spørgsmål:

“David, er det sandt at vi danskere har et særligt gen, der gør os bedre til at lære engelsk end alle andre?”

“Nej, selvfølgelig er det ikke det,” svarede jeg, “Hvor har I fået det fra?”

“Det sagde vores engelsklærer i folkeskolen.”

Så var jeg chokeret! Hvis det var sandt, så vidste jeg ikke om deres lærer var uddannet på Josef Mengeles Seminarium, eller om han eller hun havde sagt det for – på en eller anden meget mærkelig Übermensch-agtige måde – at prøve at motivere eleverne, med bagtanken at de så skulle forvente at det var et skolefag de meget godt ville kunne klare.

Grunden bag denne løgnehistorie kan jeg altså ikke vide. Men selvfølgelig passer det ikke.

Er der andre, der fik lignende at vide, da de gik i skole? Jeg ville være meget interesseret i at høre flere eksempler af den slags.

Hvad kan man tælle på dansk men ikke på engelsk? Find svaret her!

22. april 2010

I modsætning til gårdsdagens indlæg, findes der nogle ting man kan tælle på dansk men ikke på engelsk. De typiske eksempler er penge, nyheder, møbler, informationer og råd.

Nedenunder står der nogle typiske fejl – som jeg desværre hører alt for tit og læser hele tiden fra veluddannede danskere. Disse fejl er også udspredt i det danske erhvervsliv.

Synes du, at denne slags ikke er vigtig? Tænk altså på hvordan du reagerer når du hører eller læser de modsvarende fejl begået på dansk af en som mig! Ville det være acceptabelt i en dansk erhvervssituation?

Selv om du måske ikke selv prioriterer en nøjagtig grammatik på engelsk, så har du mange kunder og kontakter fra andre verdensdele som gør netop det. Laver du simple grammatiske fejl, dømmer de dig på kvaliteten af dit engelsk i stedet for indholdet af dit budskab. Desværre.

Jeg har for resten sat en * foran sætningerne med fejl.

Penge
* They gave me the money and then I counted them.

Hvad? Talte du de mennesker, der gav dig pengene? Medmindre man ved det, at man tæller penge på dansk, er denne sætning faktisk meget vanskelig at forstå.

Korrekt: They gave me the money and then I counted it.

Vi tæller i øvrigt sedler og mønter på engelsk – bare ikke selve penge.

Nyheder
* The news are bad. Have you heard them?

Selv om der står et ‘s’, behandler vi altid news som noget, man ikke kan tælle.

Korrekt: The news is bad. Have you heard it?

Møbler
* We have some new furnitures. I especially like this one.

Vil man tale om en møbel, skal man tale om et stykke – som om det var kage!

Korrekt: We have some new furniture. I especially like this piece (of furniture).

Information
* I have an information that you might be interested in.

Korrekt: I have a piece of information (eller some information) that you might be interested in.

Råd
* She gave me some advices.

Nej! Det lyder ikke engang sødt. Bare forkert, dårligt uddannet og meget distraherende fra ens budskab.

Korrekt: She gave me some advice.

Jeg håber – virkelig – at dette hjælper! Mere hjælp og flere detaljer kan man jo altid finde her.