5 råd til at skrive bedre sætninger på engelsk

1. november 2013

Her beskriver jeg 5 af de hyppigste fejl, folk laver med engelske sætninger.

De 5 fejl, hvis navne jeg ikke kender på dansk, er:

1) Run-on sentences.
2) Comma splices.
3) Sentence fragments.
4) Dangling modifiers.
5) Unparallel structures.

Mine 5 råd er nemlig, at man skal lade være med at lave disse fejl.

Herunder gennemgår vi nu de 5 fejl. En stjerne foran en sætning betyder, at sætningen indeholde en fejl.

———————

1) Run-On Sentences

Fejl

*They went to the shop it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger, men man mangler tegnsætning for at vise det.

Rettelser

A) Brug et punktum:

They went to the shop. It was closed.

B) Brug et semikolon:

They went to the shop; it was closed.

Dette kan man gøre, hvis man føler sig, at der er en meget tæt forbindelse mellem de 2 sætninger, og helst kun hvis det grammatiske subjekt er anderledes. (Her: “they” -> “it“.)

C) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med helsætning og ledsætning (tidligere: hovedsætning og bisætning), fx:

They went to the shop, which was closed.

Bemærk

Denne rettelse har en hel anden betydning end samme sætning uden komma.

(The shop which was closed eller the shop that was closed betyder, at butikken allerede var lukket på forhånd, og at det er noget, som disse mennesker nok allerede vidste.)

D) Lav de 2 sætninger om til en enkelt sætning med et bindeord og lidt omskrivning, fx:

They went to the shop and they found it was closed.

———————

2) Comma Splices

Fejl

*They went to the shop, it was closed.

Forklaring

Man har her 2 sætninger og man bruger et komma i stedet for et punktum.

Rettelser

Se nr. 1 (ovenpå), som du nok lige har læst. Run-on sentences og comma splices er i bund og grund samme fejl og de har de samme løsninger.

———————

3) Sentence Fragments

Fejl

*Even though they knew the answer.

Forklaring

Den her kan normalt ikke stå alene som en helsætning. Den er nemlig en ledsætning. (Se Wikipedia.)

Bemærk

Man kan dog godt finde denne slags ufærdiggjorte sætning i digter og romaner, samt endda nogle gange i tekstforfatning.

Rettelser

E) Lav om på sætningen:

They actually knew the answer.

F) Tilføj resten af sætningen, fx:

Even though they knew the answer, they chose not to say anything.

———————

4) Dangling Modifiers

Fejl

At the age of 12, my grandfather died.

Bemærk

Denne sætning indeholder ingen grammatiske fejl. Problemet er dog, at man pga. sproget nemt kan misforstå den.

Forklaring

Efter en modifier (i dette eksempel: “At the age of 12”) forventer man normalt, at det allerførste man læser (her: “my grandfather”) er det, som den forrige modifier henvender sig til. Men det er det ikke, fordi det var mig, der var 12, og ikke min bedstefar. Derfor kan man siger, at denne modifierdangles” (dvs. hænger), uden at det er klart, hvad eller hvem den henvender sig til.

Rettelser

G) Sæt et subjekt ind i ledsætningen:

When I was 12 my grandfather died.

H) Sæt et relevant subjekt ind i helsætningen:

At the age of 12 I heard that my grandfather had died.

Lav helt om på sætningen:

My grandfather died when I was 12.

———————

5) Unparallel Structures

Fejl

*I like to eat chocolate, drinking beer and watching television.

Forklaring

Denne sætning mangler parallelle grammatiske strukturer.

Rettelser

J) Brug present participle hver gang:

I like eating chocolate, drinking beer and watching television.

K) Brug to-infinitive hver gang:

I like to eat chocolate, to drink beer and to watch television.

L) Brug to-infinitive første gang og drop ordet “to” de andre gange:

I like to eat chocolate, drink beer and watch television.

———————

Flere eksempler på Unparallel Structures (uden forklaringer)

*He’s funny, intelligent and he has lots of money.

M)

He’s funny, he’s intelligent and he has lots of money.

N)

He’s funny, intelligent and rich.

———————

*She’s a great leader, a fashion icon and teacher.

O)

She’s a great leader, a fashion icon and a teacher.

P)

She’s a great leader, fashion icon and teacher.

———————

*We found the comedian loud, rude, and we thought he was sexist.

Q)

We found the comedian loud, rude and sexist.

R)

We found the comedian loud and rude, and we thought he was sexist.

———————

Vil du have undervisning i engelsk, eller vil du få en engelsk tekst korrekturlæst, så må du gerne maile mig (sprogkursus snabel-a gmail punktum com) eller ringe til mig (David) på: 53 57 03 08.


Hvordan kommer man i gang med et engelskkursus?

25. oktober 2013

For nyligt har flere mennesker fortalt mig, at de har læst denne blog og de kan lide hvad de har læst. Nu vil de gerne vide hvordan man starter et kursus i engelsk med mig. Jeg plejer at lade det stå rimelig åbent, da der alligevel er forskel mellem folk i deres kommunikationspræferencer. Men nu beskriver jeg her et typisk forløb, for at give et tydeligere billede af hvordan det kan ske.

Kontakt

Man kan:

  • ringe til mig på 53 57 03 08. (Jeg er med teleselskabet “3”.)
  • maile mig på sprogkursus snabel-a gmail.com. Så aftaler vi, at enten du eller jeg ringer, når det passer bedst. Eller vi aftaler, at jeg kommer til din arbejdsplads eller dit hjem (kun i Storkøbenhavn).

Screening/behovsanalyse

Et administrativt opkald har selvfølgelig ingen afgift fra min side, og plejer kun at tage ikke længere end ca. 15 minutter. Mere tid er ikke nødvendig for en simpel behovsanalyse. Det er nemlig i de to første lektioner, at man finder nøjagtigere ud af, hvad der virkelig kræves.

Jeg ville sige – efter mine erfaringer gennem årenes løb med at lave meget grundige og detaljerede screeninger hos sprogskoler og institutioner – at man sjældent får det hele, når man først møder en ny kunde. Jo, man kan høre det sproglige indenfor et par minutter, men der findes så meget andet, man ikke kan få at vide med det samme, fx:

  • hvad kunden virkelig ønsker fra et kursus.
  • hvad kunden frygter i forbindelse med forløbet.
  • hvordan kunden lærer bedst.

Erstatter man et administrativt opkald med et personligt møde, er det dog mod betaling. Dette møde varer minimum 45 minutter, og udvikler sig typisk fra behovsanalyse til quasi-første lektion (dog selvfølgelig uden den nøjagtige forberedelse, jeg normalt har lavet).

Undervisningsform

Undervisningen foregår via Skype eller “real-life” møder – eller en blanding af begge dele.

Skype-lektioner varer den tid, de varer. Er man træt, siger man det bare. Nogle gange kan jeg selv mærke, at en kunde er blevet for træt, og det bliver mig der foreslår, at det er nok for denne gang. Skype-undervisning varer dog minimum 4 minutter. En typisk lektion er mellem 45 og 60 minutter, har jeg lagt mærke til, men kan nogle gange varer op til 90 minutter. (Jeg tror ikke, jeg nogensinde har undervist en Skype-lektion, der varede længere end halvanden timer.) Normalt kommer der også lidt lektier til, som vi henvender os til i starten af næste undervisningsgang.

“Real-life” lektioner skal vare mindst 60 minutter, og plejer hos de fleste at varer 90 minutter eller mere. Både eneundervisning og gruppeundervisning er mulige. Kontakt mig angående mine gruppepriser.

Almindelige priser

Som beskrevet her, er mine almindelige priser for engelskundervisning simpelthen antallet minutter plus et nul.

Rabatter

Studenterabatter er p.t. en mulighed. Kontakt mig for at høre mere.

Betaling

Jeg sender en faktura hver anden uge – dog hyppigere med et meget intensivt undervisningsforløb. Man betaler efter man har modtaget undervisningen.

Ingen moms

Som skrevet tidligere her på bloggen, har jeg p.t. en ‘hobbyvirksomhed’. Det vil sige, at det ikke endnu er nødvendigt for mig at blive momsregistreret. Derfor er der p.t. ikke nogen moms på mine priser. Der har aldrig været en bedre tid til at tage et kursus med en engelskunderviser med næsten 20 års undervisningserfaring og stadigvæk så meget lyst til at hjælpe folk til at forbedre deres engelsk!🙂


Spørgsmålet om moms og sprogundervisning

18. september 2013

Der findes nogle uklarheder på internettet. Så har jeg lige snakket med moms-folkene. Jeg fik at vide, at:

· jo, der er moms på sprogundervisning, også til privatpersoner. (Jeg spurgte 2 gange, bare for at være sikker på, jeg havde forstået det rigtigt.)

· man skal først blive momsregistreret, når man har en årlig løbende indkomst fra arbejdet på 50.000 kr.

Dette betyder, at nu, når min “virksomhed” er splinterny igen, er alle mine priser pt. uden moms.

First come, first served!😉


Jeg er tilbage!

17. september 2013

Jeg havde engang en enemandsvirksomhed, der hed Read Communication – med kunder! Jeg underviste dem via Skype og “in real life”. Jeg skrev denne blog i forbindelse med mit arbejde. Men så fik jeg i september 2010 en meget spændende mulighed for at undervise i engelsk på universitetet i Augsburg i Tyskland, og den økonomiske stabilitet i den periode kunne jeg ikke takke nej til. Men ja, hvor jeg savnede mit liv heroppe i Danmark!

Efter mit arbejde i Tyskland var forbi, var jeg så heldig at få en superspændende stilling som pædagogisk konsulent (barselsvikar) på Københavns Universitet, hvor jeg lærte mange nye ting bl.a. om pædagogikken. Det var også 9 måneder med at arbejde næsten hele tiden på dansk. Og ja, det er rigtigt hvad folk siger: man bliver virkelig træt, når man arbejder på et fremmedsprog. Men en rigtig god oplevelse var den helt bestemt.

Nu bor jeg fortsat i København (på Amager) og jeg vil prøve at arbejde freelance igen, ligesom før. Det har jeg nævnt til folk siden i går, og jeg er glad for at sige, at jeg allerede har fået 3 henvendelser: den ene til korrekturlæsning, den anden til sproglig rådgivning og den tredje til engelskundervisning via Skype. Så jeg håber, det kan blive til noget!

Mine priser? Ja, jeg er ikke grådig. Jeg kigger bare på skærmen i chok, når jeg ser hvor meget de store steder vil have i timen for samme slags arbejde som jeg laver. Og de får kunder fordi de har et navn. Jamen, fint. På den anden side, så skal jeg da få brød på bordet og tag over hovedet. Derfor har jeg besluttet mig om følgende prissystem, som jeg mener hverken er for meget eller for lidt. Bare en fair pris til ærligt arbejde.

Engelskundervisning og sproglig rådgivning: tænk på minutterne på et ur og tilføj et nul. Dvs: 10 min = 100 kr; 20 min = 200 kr; 45 min = 450 kr; osv. Minimumspris på 40 kr (4 min).

Ønsker du undervisning via Skype, må du vide at lektionerne plejer at være kortere end når man mødes “offline”. Dvs. at en halvtime tit er nok. Med mit system betaler man for den tid, man har brug for. Undervisningen skal ikke bare trækkes ud på en kunstig måde, bare fordi det står et eller andet sted i sten, at en lektion varer 45 minutter! Med Skype har man den fleksibilitet for at undervisningen tilpasses kursistens behov, og ikke omvendt.

Alle priser står her ekskl. moms.

Der bliver selvfølgelig ingen afgift for administrative opkald, fx når man ringer for at få informationer om hvad jeg kan tilbyde dig!

Med min engelske korrekturlæsning, tekstredigering, oversættelser, tekstforfatning, technical writing og lignende skal prisen helst aftales på forhånd. Den kan variere – det kommer bl.a. an på selve sværhedsgraden.

Vil du gerne vide mere, må du gerne sende mig en mail på sprogkursus og så snabel-a gmail.com eller ring til mig på: 53 57 03 08.


Opdatering

4. december 2012

Jeg er nu tilbage i Danmark med en midlertidig stilling på Københavns Universitet. Denne blog bliver ikke opdateret igen i den nærmeste fremtid.


Hilsen fra syd for grænsen

29. december 2010

Jeg har nu været i det sydlige Tyskland siden slutningen af september måned, hvor jeg underviser i engelsk med en énårig kontrakt på universitetet i Augsburg.

Indtil nu har jeg desværre ikke haft mulighed til at blive ved med at undervise danskere via Skype som planlagt, idet jeg har haft enormt travlt – dels pga. et vanvittigt skema, hvormed jeg fx. om tirsdagen (min længste dag) underviser fra 08.15-20.45! Fra marts af får jeg dog et fornuftigere skema.

Jeg har også haft store internetproblemer med min ‘arvede’ forbindelse her hvor jeg bor. Jeg håber dog at have fået disse problemer løst indenfor de næste måneder – men man ved det jo aldrig, desværre.

Ellers går det meget fint med undervisningen. Jeg laver nogle spændende ting med mine studerende og får dem til at være meget engagerede i deres egen engelskindlæring. Jeg har fx. to klasser der p.t. er gang i at lave små film – uden at jeg blander mig ind mere end nødvendigt – og det er virkelig fantastisk at kunne mærke den helt tydelige forskel i deres holdning. De stråler nu simpelthen af lykke, stolthed og læringsglæde! Det er nok til at få en tåre i øjet. Det er bare en skam, at jeg kun har frihed til at lave sådan noget med to af mine klasser.

Hvad angår min opfattelse af hvordan ting og sager fungerer hernede er mindre spændende. Jeg kommer tit i tanke om at såkaldte lærere (indfødte engelsksprogede) uden en passende masteruddannelse i undervisning i engelsk som fremmedsprog typisk har en hel anden forståelse af hvad det er, sprogundervisning drejer sig om. OK, fint – selvfølgelig skal der være plads til andre holdninger, men ikke når de truer min selvstændighed som lærer, for eksempel. Det kan være meget sværere for en lærer med mindre selvstændighed at hjælpe de studerende til at blive mere selvstændige. (‘Teacher autonomy’ og ‘learner autonomy’ hedder det på engelsk.) Men det er en anden diskussion for en anden dag!


Sådan giver du en god præsentation på engelsk

7. september 2010

Med en god præsentation ønsker du typisk at overføre noget du ved, for at andre også kan vide og forstå det. Så må du huske at det:

1 Er dit ansvar, at folk følger med. Det er ikke deres ansvar at beundre hvor klog du er fordi du forstår alt det her indviklede stof. Det er ikke deres ansvar at prøve at løse noget indviklet, når du selv må præsentere det på en forståelig måde. Du skal ikke være bange for at gøre din præsentation til at være simpel, bare fordi du er bange for at andre vil mene at du derfor også må være simpel. Du kan vise din dygtighed på andre måder – men ikke med en indviklet opbygning.

2 Er nemmere for folk at flytte fra de store idéer til de små detaljer end omvendt. Brug derfor en top-down (‘global’) opbygning, ligesom et stamtræ der starter med bedsteforældrene og går ned til deres børn og deres børnebørn. Brug ikke en bottom-up (‘analytical’) opbygning, fordi så kan dit publikum ikke se sammenhængen mellem de små informationer, og det er først i slutningen at de skaber en oversigt – men så er det for sent, og de har glemt alle detaljerne. De har muligvis også mistet vilje til at leve…

3 Ikke er nok bare at vise din oversigt i starten. Dit publikum kan ikke huske alt efter de har set det kun en gang, samtidigt med at de fokuserer sig på indholdet. Din rolle er både at formidle indholdet og guide dit publikum. Så skal de altid vide hvor de er henne i din præsentation. Du kan sige fx: “Nu er vi færdig med del 1 af 3 hoveddele, hvor vi lige har kigget på a, b og c. Som I kan se, går vi nu til hoveddel 2, der dækker p, q og r. Husk i øvrigt at hoveddel 3 dækker x, y og z. Men nu hoveddel 2, p, q og r, og vi starter med p.” Med andre ord: henvend dig hele tiden til opbygningen og sammenhængen til dine punkter. Dit publikum skal altid vide, hvor du er henne og hvorfor du siger noget – dvs. hvordan dét du nu siger hænger sammen med resten af præsentationen.

4 Kan være en god idé at blive besat med tallet 3. I vores vestlige verden er det et vigtigt tal. Vi bruger tit fx. 3 eksempler, eller vi har tit 3 punkter. Med 3 dele kan vi fx. nemt have pro, kontra og diskussion. Jeg mener at dette stammer tilbage til den gamle retorik, men jeg ved ikke om det er noget de opfandt, eller om de bare brugte noget folk allerede brugte. Kylling og æg, altså. Så kan det være en god idé at give din præsentation 3 hoveddele, hver med 3 punkter. OK, selvfølgelig skal man ikke tvinge noget, der ikke kan fungere på den måde. Men det har en rytme, et publikum nemt kan forstå, uden at de føler sig at der mangler noget. Så man kan i hvert fald prøve sådan en opbygning. Man bliver i hvert fald nødt til at tænke undervejs lidt mere om din præsentation fra dit publikums synspunkt i stedet for at sidde der mens du designer den og fokusere dig kun på indholdet.

5 Er nok en god idé at bruge de typiske ord og udtryk som der findes på engelsk for de forskellige stadier i din præsentation. Ellers fokuserer dit publikum på den måde du prøver at udtrykke dig, idet vi typisk lægger mærke til det, som ikke virker som normalt. Men du vil helst have deres opmærksomhed på indholdet, og ikke på din sprogbrug. Der findes bøger og websites med de typiske engelske præsentationsudtryk.

6 Er rigtig smart at beslutte dig om hvad det er, du vil sige og hvordan din opbygning vil være inden du tænker dig om hvad for nogle billeder og så videre, du vil vise. Det er nemlig dig, der giver præsentationen, og ikke PowerPoint. Den er der for at hjælpe dig. Og brug simple billeder med kun lidt tekst. Skriv aldrig sætninger, for så ved dit publikum ikke om de skal lytte eller læse, og tit ender de med at lave hverken det ene eller det andet. En typisk præsentation skal for resten ikke have mere end 20-25 slides (inkl. gentagelser).

7 Er fornuftigt altid at opsummere hvad du har sagt – både efter hvert stadium (dvs. efter hver hoveddel) og i slutningen. Dette vil dit publikum sætter pris på – at de i starten, i enden og hele vej igennem har haft et godt overblik. Har du designet din præsentation på en brugervenlig måde, altid med tanken om hvordan dit publikum vil kunne forstå dit budskab, så er det nok lykkedes dig at give en god præsentation. Tillykke!

Skal du få hjælp via Skype til at forbedre dit engelsk? Så gå ind på davidnwright.info for at læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig!


Jeg flytter midlertidigt til Tyskland, men jeg fortsætter med at tilbyde engelskundervisning via Skype til kunder i Danmark. Læs mere her!

3. september 2010

Min virksomhed Real Communication skal nu hedde David N. Wright. Jeg fortsætter officielt med at være moms-registreret her i Danmark, selv om jeg (og min virksomhed) har en tysk adresse fra d. 17. september.

Jeg skal nemlig undervise i engelsk på et tysk universitet igen, denne gang i Bayern. Stillingen varer et år, muligvis to år. Men jeg skal have masser af tid til at blive ved med at undervise danskere via Skype.

Mine 3 sidste kunder har været:

· En udenlandsk børsmægler i København.
· En dansk Research and Public Diplomacy Officer på en ambassade i København.
· En dansk Account Director på en reklamebureau i Jylland (via Skype og 2 real life møder).

De har alle fortalt mig hvor glade de har været for det arbejde, jeg har lavet med dem. Og det har jeg selvfølgelig været enormt glad for at høre!

Det tager da en lang tid at bygge en virksomhed op, især når man – som jeg – ikke har taget kunder med fra en tidligere arbejdsgiver. Derfor er jeg nødt til at have en god stilling mens jeg gør det – og denne stilling som Lektor i Tyskland passer perfekt, også hvad angår hvor meget fritid jeg har for at undervise via Skype.

Jo, det er syndt for mig, at jeg ikke kan bo i Danmark i et år, måske to, men så er livet i Tyskland også dejligt. Mine kunder via Skype vil ikke mærke nogen stor forskel. De vil stadigvæk modtage en faktura via mail med min virksomheds danske bankkonto. Der er ikke noget off-shore island-agtigt ved det. (Jo, en smule – min bankafdeling ligger på Bornholm!)

Jeg holder op med at bruge realcommunication.dk og i stedet vil bruge davidnwright.info, som p.t. peger på mit nuværende website. Selve websitet må jeg også lave om så snart jeg får tid. Jeg fortsætter for resten med at blogge og tweete under navnet Sprogkursus. Jeg tror dog ikke jeg vil kunne nå at dugge op til de fleste Twitter-arrangementer i København.

Nu ligger der en meget travl måned foran mig. Jeg regner med at kunne fortsætte med at undervise folk i Danmark via Skype fra tidligst midt i oktober måned.


Den værste præsentation, jeg nogensinde har set

31. august 2010

Den værste præsentation, jeg nogensinde har set, var hos en softwarevirksomhed nord for København. Det var i den periode, jeg tog en kort pause fra at undervise i engelsk, og jeg arbejdede som editor/terminologist (‘sprogredaktør/terminologist’) hos Navision Software a/s (før den blev købt af Microsoft).

En dag fik vi at vide, at vi skulle til en intern præsentation med to mænd der arbejdede i Systems Architecture-afdelingen. De skulle fortælle også om nogle spændende nye udviklinger. Når jeg siger ‘vi’, mener jeg en rimelig stor gruppe med editors, technical writers, nogle ingeniører og udviklere, samt nogle folk fra Usability, så vidt jeg husker.

Præsentationen, som var på engelsk, varede halvanden timer. Men det var først i de sidste 5-10 minutter, jeg forstod, hvad den drejede sig om. Så var emnet faktisk ganske interessant, og jeg kunne godt have tænkt mig at høre den igen – dog bestemt ikke med det samme.

Det kan være enormt vanskeligt at bruge knap halvanden timer på at prøve at forstå det uigennemtrængelige. Man oplever desuden en række negative følelser, som fx. frustration, vrede og ligegyldighed. Og man føler sig dum, fordi man midlertidigt kommer i tvivl om ens egne evner til at koncentrere sig: “Er det kun mig, der slet ikke er klog nok til at forstå det her?” Tænk hvor glad jeg var, da jeg efter præsentationen fandt ud af, at det ikke kun var mig!

Hvis det er meningen at man bruger en præsentation til at kommunikere informationer, så kan man helt klart sige, at det ikke lykkedes disse to mænd fra Systems Architecture. Selv om dette er et ekstremt eksempel, så har det faktisk været de samme grundlæggende problemer, der har ødelagt alt for mange præsentationer, jeg har set.

I et senere indlæg beskriver jeg hvordan man giver en god præsentation – både generelt og med et særligt henblik på præsentationer på engelsk for et internationalt publikum.


På engelsk siger man ikke “try” så tit som man siger “prøve” på dansk. Læs hvorfor her!

30. august 2010

Jeg sad og så en fodboldkamp på TV i går. Kommentatorerne diskuterede Jose Mourinho, Real Madrids ny træner, hvis hold skulle spille for første gange under ham i den spanske liga. Den ene kommentator sagde:

Han har ikke prøvet at tabe endnu.

Dette er et dejligt eksempel på, hvordan man på dansk siger ‘prøve’ meget mere end man siger try på engelsk. Oversat bogstaveligt, ville sætningen være: He hasn’t tried to lose yet (eller He hasn’t tried losing yet – i dette tilfælde kan man sige både to lose og losing). Men dette ville betyde, at han ikke endnu har gjort alt hvad han kan for at tabe en kamp!

Man oversætter sætningen med: He hasn’t lost yet eller – hvis man gerne vil prøve at overføre den danske betydning – kan man også sige: He hasn’t experienced losing yet. (Her kan man forresten ikke sige: * He hasn’t experienced to lose yet – læs hvorfor her.)

OK – man kan faktisk godt sige: He hasn’t tried losing yet med samme mening som He hasn’t experienced losing yet (dog ikke he hasn’t tried to lose, som kun henvender sig til hans anstrengelser for at sikre et tab). Men i sammenhængen ville det have virket forvirrende på engelsk. (Den præcise sammenhæng kan jeg desværre ikke huske.)

Første gang jeg lå mærke til den danske ‘overdreven brug’ (i mine engelske øjne!) af ordet ‘prøve’ var i 1990, da jeg boede i Danmark for første gang. Det var tit forvirrende den gang – og det er det stadigvæk ofte også nutildags! Jeg bliver i hvert fald tit nødt til at lige stoppe og tænke lidt for at finde ud af hvad det er, en anden person egentligt siger!

Et eksempel til af ‘overdreven brug’: “Har du nogensinde prøvet at få bank af idioter på Strøget om natten?” Her kan man bestemt ikke sige tried på engelsk!

Dette går selvfølgelig i begge retninger. Danskere er også nødt til at være opmærksomme på dette når de taler andre sprog, som fx. engelsk. Og det er de jo ikke altid – det kan jeg love dig for! Mon ikke det i de fleste tilfælde er fordi de ikke ved det på forhånd?